Ester 8
1 Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Hus; og Mardokaj kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet til Kende, hvad han var for hende.
Ahasuerus siangpahrang mah Judahnawk ih misa Haman ih long to siangpahrang zu Esther hanah paek. Esther mah Mordekai hoi anghnaihaih kawng to siangpahrang khaeah thuih pae boeh pongah, Mordekai loe siangpahrang hmaa ah caeh.
2 Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardokaj den; og Esther satte Mardokaj over Hamans Hus.
Siangpahrang mah Haman khae ih angmah ih bantuek to khringh moe, Mordekai hanah paek. Esther mah doeh Haman ih im to Mordekai hanah paek.
3 Og Esther blev ved og talte for Kongens Ansigt og faldt ned for hans Fødder, og hun græd og bad ham om den Naade, at han vilde afværge Hamans, Agagitens, Ondskab og hans Anslag, som han havde optænkt imod Jøderne.
Esther loe siangpahrang khokkung ah akuep moe, Agag acaeng Haman mah sak ih zaehaih, Judahnawk tamit boih hanah pacaenghaih to boengsak hanah tahmenhaih hnik let.
4 Saa udrakte Kongen Guldspiret til Esther, og Esther rejste sig og stod for Kongens Ansigt.
Siangpahrang mah angmah ih sui cunghet to kalah bangah paqoi ving. To pongah Esther loe angthawk tahang moe, a hmaa ah angdoet,
5 Og hun sagde: Dersom det saa synes Kongen godt, og dersom jeg har fundet Naade for hans Ansigt, og den Sag er ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øjne: Saa lad der skrives, for at tilbagekalde Brevene, det Anslag af Agagiten Haman, Ham-Medathas Søn, hvilke han har skrevet om at udrydde Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber;
siangpahrang koehhaih baktiah ka oh moe, na mikcuk naakrak ah ka oh nahaeloe, na hmaa ah katoengah ka oh moe, na mikhnukah koeh koiah ka oh nahaeloe, Agag acaeng, Hammedatha capa Haman mah siangpahrang prae thung boih ah kaom Judahnawk tamit boih hanah tarik ih ca to ka phraek boeh, tiah taphong hanah ka koehhaih oh;
6 thi hvorledes formaar jeg at se paa det onde, som vil ramme mit Folk? og hvorledes formaar jeg at se paa min Slægts Undergang?
kai ih kaminawk nuiah kapha han koi amrohaih to kawbangmaw ka pauep thai tih? To tih ai boeh loe kaimah ih canawk amrohaih to kawbangmaw ka khen thai tih? tiah a naa.
7 Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Jøden Mardokaj: Se, jeg har givet Esther Hamans Hus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han udrakte sin Haand imod Jøderne.
Ahasuerus siangpahrang mah siangpahrang zu Esther hoi Judah kami Mordekai khaeah, Khenah, Haman mah Judahnawk nuiah ban phok pongah, anih ih im to Esther hanah ka paek moe, angmah to doeh tung pongah bangh o boeh.
8 Saa skriver nu I om Jøderne, saasom eder godt synes, i Kongens Navn, og forsegler det med Kongens Ring; thi den Skrift, som er skreven i Kongens Navn og er bleven forseglet med Kongens Ring, er ikke til at tilbagekalde.
Siangpahrang ih ahmin hoiah tarik moe, siangpahrang ih bantuek hoiah catui daeng ih ca loe, mi kawbaktih mah doeh phraek han om ai pongah, koeh baktiah, siangpahrang ih ahmin hoiah Judahnawk hanah ca tarik hoi ah loe, siangpahrang ih bantuek hoiah catui to daeng ah, tiah a naa.
9 Saa bleve Kongens Skrivere kaldte paa den Tid, i den tredje Maaned, det er Sivan Maaned, paa den tre og tyvende Dag i samme, og der blev skrevet aldeles, som Mardokaj befalede, til Jøderne og til Statholderne og Fyrsterne og de Øverste i Landskaberne fra Indien og indtil Morland, hundrede og syv og tyve Landskaber, hvert Landskab efter dets Skrift og hvert Folk efter dets Tungemaal; og til Jøderne efter deres Skrift og efter deres Tungemaal.
To naah Sivan, tiah kawk ih khrah thumto haih, ni pumphae thumto naah, siangpahrang im ih ca tarik kaminawk to kawk o moe, Mordekai mah thuih ih lok baktih toengah, India hoi Ethiopia karoek to, prae cumvai, pumphae sarihto thungah kaom, Judahnawk, prae ukkungnawk, prae ahap ukkung angraengnawk hoi vangpui ukkungnawk khaeah ca tarik o; to lokpaekhaih ca loe prae boih ah angmacae mah patoh ih ca, angmacae ih lok hoiah tarik moe, a pat o; Judahnawk khaeah doeh angmacae ih ca hoi lok baktih toengah tarik o.
10 Og han skrev i Kong Ahasverus's Navn og forseglede det med Kongens Ring, og sendte Brevene ved Ilbud til Hest, som rede paa Travere, Muler, faldne efter Hingste:
Mordekai mah siangpahrang ih ahmin hoiah ca to tarik moe, siangpahrang ih bantuek hoiah catui to a daengh; to canawk loe ca phawkungnawk mah siangpahrang ih hrang, mule hrang, kaengkuu hrang hoiah karangah pat o.
11 At Kongen gav Jøderne, som vare i hver Stad, Lov til at samles og at værge for deres Liv, at ødelægge, at ihjelslaa og at udrydde alt Folkets og Landskabernes Magt, som trængte dem, smaa Børn og Kvinder, og at røve Bytte fra dem,
Siangpahrang lokpaekhaih mah, prae kruekah kaom Judahnawk nawnto amkhueng thaihaih, angmacae hing angvaeng thaihaih, nihcae tuh kaminawk hoi praenawk to, nawkta hoi nongpata pathlaeng ai ah paro thaihaih, hum thaihaih hoi tamit thaihaih to paek khue ai ah, a misanawk ih hmuennawk boih lomh pae thaihaih to paek,
12 paa een Dag i alle Kong Ahasverus's Landskaber, paa den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.
khrah hatlai hnetto haih, Adar khrah, ni hatlai thumto naah, Judahnawk mah siangpahrang Ahasuerus ukhaih prae thung boih ah to tiah sak thaihaih to tawnh o.
13 En Genpart af Brevet var, at en Lov skulde gives i hvert Landskab, at det skal være vitterligt for alle Folk, at Jøderne skulde være rede paa denne Dag at hævne sig paa deres Fjender.
To niah Judahnawk mah angmacae misa ih nuiah lulak han amsak o coek hanah, to lokpaekhaih ca pakong ih kawpi to prae kruekah pat o moe, prae congca kaminawk to panoek o sak.
14 Ilbudene, som rede paa Travere, paa Muler, droge ud og hastede og skyndte sig efter Kongens Ord; og den Lov blev given i Borgen Susan.
To lokpaekhaih ca loe siangpahrang ohhaih Susan vangpui hoiah taphong o, phrae thai ai siangpahrang lokpaekhaih ah oh baktih toengah, ca phawkungnawk loe mule hrang hoi kaengkuu hrang to angthueng o moe, karangah ca to caeh o haih.
15 Og Mardokaj gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig Kappe af Linned og Purpur, og Staden Susan jublede og glædede sig.
Mordekai doeh siangpahrang ih kahni kanglung hoi kam-iing to angkhuk moe, lensawk sui lumuek hoi rong kamling hup puungan kahni to angkhuk pacoengah, siangpahrang hmaa hoiah tacawt; to naah Susan vangpui ah anghoehaih hoi nawmhaih to oh.
16 Der var kommet Lys og Glæde for Jøderne og Fryd og Ære.
Judah kaminawk han doeh aanghaih, anghoehaih, nawmhaih hoi pakoehhaih niah oh.
17 Og i ethvert Landskab og i enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.
Siangpahrang ih lok phakhaih prae hoi vangpui kruekah kaom Judahnawk loe anghoe o moe, nawm o pacoengah, anghoehaih poih to a sak o. Judahnawk to zit o pongah, paroeai prae kaminawk loe Judah phungah akun o.
