Ester 6
1 Iden samme Nat kunde Kongen ikke sove, og han bød at hente Krønikebogen om de daglige Begivenheder; og de bleve læste for Kongen.
Xu küni keqisi padixaⱨning uyⱪusi ⱪeqip, tarih-tǝzkirinamini ǝkǝldürdi wǝ bular uning aldida oⱪup berildi.
2 Og der fandtes skrevet, at Mardokaj havde gjort Angivelse om Bigtana og Theres, to af Kongens Kammertjenere, af dem, som holdt Vagt ved Dørtærskelen, og som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
Bir yǝrdǝ: «Padixaⱨning Bigtana, Tǝrǝx dǝydiƣan orda dǝrwazisini baⱪidiƣan ikki ⱨǝrǝm’aƣisi bar idi, ular padixaⱨ Aⱨaxweroxⱪa ⱪol selixⱪa ⱪǝstligǝndǝ, Mordikay bu ixni pax ⱪilip hǝwǝr yǝtküzgǝn, dǝp pütülgǝnidi.
3 Og Kongen sagde: Hvad Ære og Ophøjelse er der sket Mardokaj for det? Da sagde Kongens Folk, som tjente ham: Ham er ikke sket nogen Ting.
Padixaⱨ: — Bu ix üqün Mordikayƣa ⱪandaⱪ nam-xɵⱨrǝt wǝ izzǝt-ikram nail ⱪilindi? — dǝp soridi. — U ⱨeq nemigǝ erixmidi, — dǝp jawap berixti padixaⱨning yenidiki hizmǝttǝ bolƣan ƣulamliri.
4 Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Hus's yderste Forgaard for at tale til Kongen om at hænge Mardokaj paa det Træ, som han havde ladet berede for ham.
— Orda ⱨoylisida kim bar? — dǝp soridi padixaⱨ. Bu qaƣda Ⱨaman padixaⱨtin Mordikayni ɵzi tǝyyarlap ⱪoyƣan darƣa esixni tǝlǝp ⱪilƣili kelip, ordining taxⱪiriⱪi ⱨoylisiƣa kirgǝnidi.
5 Og Kongens Tjenere sagde til ham: Se, Haman staar i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind!
— Mana, Ⱨaman ⱨoylida turidu, — deyixti padixaⱨning ƣulamliri uningƣa. — Kirsun, — dedi padixaⱨ.
6 Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære? Og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gøre mere Ære end mig?
Ⱨaman kiriwidi, padixaⱨ uningdin: — Padixaⱨ izzǝt-ⱨɵrmitini ⱪilixni yahxi kɵrgǝn kixigǝ nemǝ ixlarni ⱪilixi kerǝk? — dǝp soriwidi, Ⱨaman kɵnglidǝ: «Padixaⱨ izzǝt-ⱨɵrmitini ⱪilixni yahxi kɵrgǝn kixi meningdin baxⱪa yǝnǝ kim bolatti?» — dǝp oylidi-dǝ
7 Derfor sagde Haman til Kongen: Er der en Mand, som Kongen har Lyst til at ære,
padixaⱨⱪa: — Padixaⱨ izzǝt-ⱨɵrmitini ⱪilixni yahxi kɵrgǝn kixigǝ
8 saa bringe man et kongeligt Klædebon, som Kongen har været iført, og en Hest, som Kongen har redet paa, og paa hvis Hoved en kongelig Krone er sat;
padixaⱨim daim kiyidiƣan xaⱨanǝ kiyim-keqǝk wǝ daim minidiƣan arƣimaⱪ, yǝni bexiƣa xaⱨanǝ taj-bǝlgǝ taⱪalƣan arƣimaⱪ elip kelinip,
9 og man give det Klædebon og den Hest i Haanden paa en Mand af Kongens fornemste Fyrster, og man iføre den Mand, som Kongen har Lyst til at ære, det, og de skulle lade ham ride paa Hesten igennem Stadens Gader, og de skulle udraabe for hans Ansigt: Saaledes skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære.
xaⱨanǝ kiyim bilǝn arƣimaⱪni padixaⱨning ǝng muⱨtǝrǝm ǝmirliridin birigǝ tutⱪuzsun, u kiyimni padixaⱨim izzǝt-ⱨɵrmitini ⱪilixni yahxi kɵrgǝn kixigǝ kiygüzüp wǝ uni arƣimaⱪⱪa mindürüp xǝⱨǝr mǝydan-koqilirini aylandursun wǝ uning aldida: «Ⱪaranglar! Padixaⱨ izzǝt-ⱨɵrmitini ⱪilixni yahxi kɵrgǝn kixigǝ muxundaⱪ muamilǝ ⱪilinidu!» dǝp jakarlap mangsun, — dedi.
10 Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, som du har talt, og gør saa med Jøden Mardokaj, som sidder ved Kongens Port; undlad ikke noget af alt det, som du har talt!
Xuning bilǝn padixaⱨ Ⱨamanƣa: — Tez berip deginingdǝk xaⱨanǝ kiyim bilǝn arƣimaⱪni ǝpkǝl, orda dǝrwazisining aldida olturƣan awu Yǝⱨudiy Mordikayƣa dǝl sɵzüngdǝk ⱪilƣin; sening degǝnliringning birǝrsimu kǝm bolup ⱪalmisun! — dedi.
11 Da tog Haman Klædebonnet og Hesten, lod Mardokaj iføre sig det og lod ham ride igennem Stadens Gader og udraabte for hans Ansigt: Saaledes skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære!
Xundaⱪ ⱪilip Ⱨaman xaⱨanǝ kiyim bilǝn arƣimaⱪni ǝkelip, aldi bilǝn Mordikayƣa xaⱨanǝ kiyimni kiygüzdi, andin uni arƣimaⱪⱪa mindürüp, xǝⱨǝr mǝydan-koqilirini aylandurdi wǝ uning aldida: — «Mana, padixaⱨ izzǝt-ⱨɵrmitini ⱪilixni yahxi kɵrgǝn kixigǝ muxundaⱪ muamilǝ ⱪilinidu!» dǝp jakarlap mangdi.
12 Og Mardokaj kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig tilbage til sit Hus, sørgende og med tilhyllet Hoved.
Mordikay yǝnila orda dǝrwazisining aldiƣa ⱪaytip bardi; Ⱨaman bolsa ƣǝm-ⱪayƣuƣa petip, bexini qümkigǝn ⱨalda aldirap-tenǝp ɵz ɵyigǝ ⱪaytip kǝtti.
13 Og Haman fortalte Seres, sin Hustru og alle sine Venner alt det, som ham var vederfaret; da sagde hans Vismænd og Seres, hans Hustru, til ham: Dersom Mardokaj, for hvis Ansigt du har begyndt at falde, er af jødisk Æt, da formaar du intet imod ham, men maa aldeles falde for hans Ansigt.
Ⱨaman hotuni Zǝrǝxkǝ wǝ barliⱪ dost-aƣinilirigǝ bexiƣa kǝlgǝnlirining ⱨǝmmisini eytip bǝrdi. Andin uning danixmǝnliri bilǝn hotuni Zǝrǝx buni anglap uningƣa: — Mordikayning aldida yengilixⱪa baxlaptila; u ǝgǝr Yǝⱨudiylarning nǝslidin bolsa, uni yengǝlmǝyla, ǝksiqǝ sɵzsiz uning aldida mǝƣlup bolidila, deyixti.
14 Der de endnu talte med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede med at føre Haman til Gæstebudet, som Esther havde beredet.
Ular tehi Ⱨaman bilǝn sɵzlixiwatⱪan qeƣida, padixaⱨning ⱨǝrǝm’aƣiliri kelip Ⱨamanni Əstǝr tǝyyarliƣan ziyapǝtkǝ berixⱪa aldiratti.
