Ester 6
1 Iden samme Nat kunde Kongen ikke sove, og han bød at hente Krønikebogen om de daglige Begivenheder; og de bleve læste for Kongen.
Pea naʻe ʻikai faʻa mohe ʻae tuʻi ʻi he pō ko ia, pea naʻe fekau ʻe ia ke ʻomi ʻae tohi fakamatala meʻa fakapuleʻanga: pea naʻe lau ia ʻi hono ʻao.
2 Og der fandtes skrevet, at Mardokaj havde gjort Angivelse om Bigtana og Theres, to af Kongens Kammertjenere, af dem, som holdt Vagt ved Dørtærskelen, og som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
Pea naʻe ʻilo ʻi he tohi, naʻe fakahā ʻe Motekiai ʻa Pikitani mo Telesi, ko e ongo tauhi fale ʻoe tuʻi, ʻaia naʻe ʻiate kinaua ʻae matapā, ʻaia naʻa na kumi ke lapasi ʻae tuʻi ko ʻAhasivelo.
3 Og Kongen sagde: Hvad Ære og Ophøjelse er der sket Mardokaj for det? Da sagde Kongens Folk, som tjente ham: Ham er ikke sket nogen Ting.
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi, “Ko e hā ʻae fakaongoongolelei mo e fakahikihiki naʻe fai kia Motekiai ki he meʻa ni?” Pea pehē ai ʻe he kau tamaioʻeiki ʻae tuʻi ʻaia naʻe tauhi ia, “naʻe ʻikai ha meʻa naʻe fai maʻana.”
4 Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Hus's yderste Forgaard for at tale til Kongen om at hænge Mardokaj paa det Træ, som han havde ladet berede for ham.
Pea pehē ʻe he tuʻi, “Ko hai ʻoku ʻi loto fale?” Pea vakai kuo hoko ange ʻa Hamani ki he fale ʻituʻa ʻoe fale ʻoe tuʻi, ke lea ki he tuʻi ke tautau ʻa Motekiai ki he tautauʻanga naʻa ne teuteu.
5 Og Kongens Tjenere sagde til ham: Se, Haman staar i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind!
Pea naʻe pehē ʻe he kau tamaioʻeiki ʻae tuʻi kiate ia, “Vakai, ko Hamani ʻoku tuʻu ʻi he fale [ʻituʻa].” Pea pehē ʻe he tuʻi, “Tuku ke haʻu ia.”
6 Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære? Og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gøre mere Ære end mig?
Ko ia naʻe hū ange ʻa Hamani. Pea pehē ʻe he tuʻi kiate ia, “Ko e hā ʻoku lelei ke fai ki he tangata ʻoku fiefia ʻae tuʻi ke fakaongoongolelei?” Pea naʻe mahalo ʻe Hamani ʻi hono loto, “Ko hai ʻe fiefia ai ʻae tuʻi ke fakaongolelei ʻo lahi hake ʻiate au?”
7 Derfor sagde Haman til Kongen: Er der en Mand, som Kongen har Lyst til at ære,
Pea naʻe lea ʻa Hamani ki he tuʻi, [ʻo pehē], “Ko e tangata ʻoku fiefia ai ʻae tuʻi ke fakaongoongolelei.
8 saa bringe man et kongeligt Klædebon, som Kongen har været iført, og en Hest, som Kongen har redet paa, og paa hvis Hoved en kongelig Krone er sat;
Tuku ke ʻomi ʻae ngaahi kofu fakatuʻi ʻaia ʻoku faʻa ʻai ʻe he tuʻi, mo e hoosi ʻoku heka ai ʻae tuʻi, mo e tatā fakatuʻi ʻaia ʻoku ʻai ki hono fofonga:
9 og man give det Klædebon og den Hest i Haanden paa en Mand af Kongens fornemste Fyrster, og man iføre den Mand, som Kongen har Lyst til at ære, det, og de skulle lade ham ride paa Hesten igennem Stadens Gader, og de skulle udraabe for hans Ansigt: Saaledes skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære.
Pea tuku ʻae ngaahi kofu ni mo e hoosi ki he nima ʻoe tokotaha ʻoe houʻeiki lahi ʻoe tuʻi, koeʻuhi, ke nau teuʻi ʻaki ia ʻae tangata ʻaia ʻoku fiefia ai ʻae tuʻi ke fakahikihiki, pea ʻomi heka hoosi ia ʻi he hala lahi ʻoe kolo, pea lea kalanga ʻi hono ʻao, ‘ʻE fai pehē ki he tangata ʻaia ʻoku loto fiemālie ʻae tuʻi ke fakahikihiki.’”
10 Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, som du har talt, og gør saa med Jøden Mardokaj, som sidder ved Kongens Port; undlad ikke noget af alt det, som du har talt!
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi kia Hamani, “Fai vave, ʻave ʻae ngaahi kofu mo e hoosi, ʻo hangē ko ia kuo ke tala, pea fai pehē pē kia Motekiai ko e Siu, ʻaia ʻoku nofo ʻi he matapā ʻoe tuʻi: ʻoua naʻa liʻaki ha meʻa siʻi ʻi he meʻa kotoa pē kuo ke lea ki ai.”
11 Da tog Haman Klædebonnet og Hesten, lod Mardokaj iføre sig det og lod ham ride igennem Stadens Gader og udraabte for hans Ansigt: Saaledes skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære!
Pea naʻe toʻo ai ʻe Hamani ʻae ngaahi kofu, mo e hoosi, ʻo ne teuʻi ʻa Motekiai, ʻo ne ʻave ia ʻi he heka hoosi ʻi he hala lahi ʻoe kolo, pea naʻe kalanga ʻi hono ʻao, “ʻE fai pehē pe ki he tangata ʻaia ʻoku loto fiemālie ki ai ʻae tuʻi ke fakahikihiki.”
12 Og Mardokaj kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig tilbage til sit Hus, sørgende og med tilhyllet Hoved.
Pea naʻe toe haʻu ʻa Motekiai ki he matapā ʻoe tuʻi. Ka naʻe ʻalu fakavave ʻa Hamani ki hono fale, kuo ʻufiʻufi hono ʻulu.
13 Og Haman fortalte Seres, sin Hustru og alle sine Venner alt det, som ham var vederfaret; da sagde hans Vismænd og Seres, hans Hustru, til ham: Dersom Mardokaj, for hvis Ansigt du har begyndt at falde, er af jødisk Æt, da formaar du intet imod ham, men maa aldeles falde for hans Ansigt.
Pea naʻe tala ʻe Hamani kia Selesi ko hono uaifi mo hono kāinga kotoa pē ʻae meʻa kotoa pē kuo hoko kiate ia. Pea naʻe pehē ai ʻe heʻene kau tangata poto mo Selesi ko hono uaifi, “Kapau ʻoku ʻi he hako ʻoe kakai Siu ʻa Motekiai, ʻaia ko e ʻao ʻoʻona kuo kamata ai hoʻo hinga, ʻe ʻikai te ke faʻa ikuʻi ia, ka ko e moʻoni te ke hinga ʻi hono ʻao.”
14 Der de endnu talte med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede med at føre Haman til Gæstebudet, som Esther havde beredet.
Pea lolotonga ʻenau kei talanoa mo ia, mo ʻene haʻu ai ʻae kau tauhi fale ʻoe tuʻi, pea fakatoʻotoʻo ke ʻomi ʻa Hamani ki he kātoanga naʻe teu ʻe Eseta.
