Ester 6
1 Iden samme Nat kunde Kongen ikke sove, og han bød at hente Krønikebogen om de daglige Begivenheder; og de bleve læste for Kongen.
Hote tangmin vah siangpahrang teh ip thai hoeh. Siangpahrang setouknae cungpam cauk thokhai hanlah tami buet touh kâ a poe teh siangpahrang hmalah a touk.
2 Og der fandtes skrevet, at Mardokaj havde gjort Angivelse om Bigtana og Theres, to af Kongens Kammertjenere, af dem, som holdt Vagt ved Dørtærskelen, og som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
siangpahrang im ka ring e tuenla Bigthana hoi Teresh ni siangpahrang Ahasuerus thei hanlah a kâcai roinae hoi Mordekai ni a panue e kong hah a hmu.
3 Og Kongen sagde: Hvad Ære og Ophøjelse er der sket Mardokaj for det? Da sagde Kongens Folk, som tjente ham: Ham er ikke sket nogen Ting.
Hatdawkvah, siangpahrang ni, Hote hno kecu dawk Mordekai ni bangpatet e barinae maw a hmu toung, telah a pacei. Siangpahrang e thaw ka tawk naw ni, Banghai sak pouh hoeh rah, telah atipouh awh.
4 Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Hus's yderste Forgaard for at tale til Kongen om at hænge Mardokaj paa det Træ, som han havde ladet berede for ham.
Siangpahrang ni, Thongma e kaawm e apimaw telah a pacei. Hatnae tueng navah Haman teh kaithi sak hanelah a sak e dawk Mordekai hah kaithi sak nahane kong dei hanlah siangpahrang thongma alawilah vah a kâen lahun.
5 Og Kongens Tjenere sagde til ham: Se, Haman staar i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind!
Siangpahrang e sannaw ni ahni koevah, Khenhaw thongma ka kangdout e teh Haman doeh, telah atipouh. Hahoi, siangpahrang ni, kâen naseh, telah atipouh.
6 Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære? Og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gøre mere Ære end mig?
Hatdawkvah, Haman teh a kâen teh siangpahrang ni ahni koevah, siangpahrang ni bari poe han a ngai e tami hah bangtelah sak pawiteh maw ahawi han vai, telah atipouh. Haman ni, Siangpahrang ni bari poe han a ngai e tami teh kai hloilah ao han rah maw, telah a lungthung hoi a pouk.
7 Derfor sagde Haman til Kongen: Er der en Mand, som Kongen har Lyst til at ære,
Haman ni siangpahrang koevah, Siangpahrang ni bari a poe han a ngai e tami teh,
8 saa bringe man et kongeligt Klædebon, som Kongen har været iført, og en Hest, som Kongen har redet paa, og paa hvis Hoved en kongelig Krone er sat;
Siangpahrang ni ouk a kho e angki hoi siangpahrang ni ouk a kâcuie marang hoi siangpahrang lukhung, siangpahrang ni ouk a kâmuk e hah la pouh lah awm naseh.
9 og man give det Klædebon og den Hest i Haanden paa en Mand af Kongens fornemste Fyrster, og man iføre den Mand, som Kongen har Lyst til at ære, det, og de skulle lade ham ride paa Hesten igennem Stadens Gader, og de skulle udraabe for hans Ansigt: Saaledes skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære.
Hote khohna hoi marang hah ka talue e siangpahrang e kut rahim thaw ka tawk e buet touh koe a poe hnukkhu, siangpahrang ni a tawm han a ngai e tami hah hote khohna hoi a pathoup teh, marang a kâcui sak teh, kho thung lam dawk hrawi vaiteh, siangpahrang ni a tawm han a ngai e tami koe hettelah sak e lah ao ti hoi ahnie hma lah oung awh naseh telah siangpahrang koe bout atipouh.
10 Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, som du har talt, og gør saa med Jøden Mardokaj, som sidder ved Kongens Port; undlad ikke noget af alt det, som du har talt!
Hatdawkvah, siangpahrang ni Haman koevah, Na dei e patetlah siangpahrang e hni hoi marang lat nateh, siangpahrang e im longkha koe ka tahung e, Judah tami Mordekai koevah sak haw, na dei e patetlah buet touh boehai pâhma hanh, telah atipouh.
11 Da tog Haman Klædebonnet og Hesten, lod Mardokaj iføre sig det og lod ham ride igennem Stadens Gader og udraabte for hans Ansigt: Saaledes skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære!
Hat toteh, Haman ni siangpahrang e khohna hoi marang hah a la teh Mordekai a kâcui sak teh, khopui lam dawk a hrawi teh, Siangpahrang ni bari poe hanelah a ngai e tami teh hettelah sak lah ao, telah pou a pathang.
12 Og Mardokaj kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig tilbage til sit Hus, sørgende og med tilhyllet Hoved.
Hathnukkhu, Mordekai teh siangpahrang e longkha koevah bout a ban. Haman teh minhmai puenghoi mathoe lahoi a lûsaling teh a im lah karanglah a ban.
13 Og Haman fortalte Seres, sin Hustru og alle sine Venner alt det, som ham var vederfaret; da sagde hans Vismænd og Seres, hans Hustru, til ham: Dersom Mardokaj, for hvis Ansigt du har begyndt at falde, er af jødisk Æt, da formaar du intet imod ham, men maa aldeles falde for hans Ansigt.
Hahoi, Haman ni a yu Zeresh hoi a hui naw pueng koe a lathueng ka phat e hnonaw pueng a dei pouh. Hatdawkvah, a tami lung ka-ang naw hoi a yu Zeresh ni ahni koevah, Na Kâhmo payon, Mordekai teh Judah tami lah awm pawiteh na khang thai mahoeh, a hmalah na sung roeroe han, telah atipouh.
14 Der de endnu talte med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede med at føre Haman til Gæstebudet, som Esther havde beredet.
Hottelah, ahni koe a dei pouh awh navah, tuenlanaw a tho teh, ahnimouh ni, Esta ni sut lawng e buvennae koe Haman teh karanglah a ceikhai awh.
