Ester 4

1 Der Mardokaj fik alt det at vide, som var sket, da sønderrev Mardokaj sine Klæder og førte sig i Sæk og Aske og gik ud midt i Staden og raabte med stort og bittert Skrig.

Hagi ana maka zama haza nanekema Modekai'ma nentahino'a, kukena'a tagato tagatu nehuno, tanefa kateno nefreno rankuma amu'nompi nevuno ranke huno tusi zavi krafa huno vu'ne.

2 Og han kom hen lige foran Kongens Port; thi man maatte ikke gaa ind ad Kongens Port, klædt i Sæk.

Hianagi kini ne'mofo kuma agu'afina uofre'neanki, ana kuma kafante umani'ne. Na'ankure zamasunku kukenama hu'ne'naza vahe'mo'za kini ne'mofo kumapina uofregahaze.

3 Og i hvert Landskab og paa hvert Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov kom hen, var der en stor Sorg iblandt Jøderne og Faste og Graad og Hylen; mange laa i Sæk og Aske.

Hagi kini ne'mo'ma hiankemo'ma maka kumate'ma vuno eno'ma hige'za Jiu vahe'mo'zama nentahi'za, ne'zana a'o hu'za nemani'za tusi zavi krafa hu'naze. Rama'a vahe'mo'za zamasunku kukena antanite'za tanefa kate'za nefre'za mani'naze.

4 Da kom Esthers unge Piger og hendes Kammertjenere og gave hende det til Kende, og Dronningen blev meget bange, og hun sendte Klæder for at lade Mardokaj iføre sig dem og for at tage hans Sørgedragt bort fra ham; men han tog ikke imod dem.

Hagi ana nanekema Esta eri'za mofa'nene, eri'za vene'ne'amo'zama eme nesmizageno'a, Esta'a tusi antahintahi huno ome ru emeru nehuno, kukena antentegeno vu'neanagi Modekai'a ana kukena ontani'ne.

5 Da kaldte Esther ad Hathak, en af Kongens Kammertjenere, som han havde beskikket til at staa for hendes Ansigt, og hun gav ham Befaling til Mardokaj for at fornemme, hvad det var, og hvorfor dette skete?

Anante Esta'a, kini ne'mo'ma huntegeno'ma eme kegavama hunte'nea eri'za ne' Hatakina hunteno, Modekaia'ma zavi'ma netea zamofo agafa'a ome antahigenka ko hu'ne.

6 Da gik Hathak ud til Mardokaj paa Stadens Torv, som var foran Kongens Port.

Higeno Hataki'a Modekaima rankuma amu'nompima kini ne'mofo kuma kafante'ma mani'nere vu'ne.

7 Og Mardokaj gav ham til Kende alt, hvad ham var vederfaret, og Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde tilveje Kongens Skatkammer for Jøderne, hvis han maatte omkomme dem.

Anama huno vigeno'a Modekai'a maka zama agrite'ma fore'ma hu'nea zamofo nanekea nesmino, Jiu vahe'ma zamahesire'ma Hamani'ma mizama sesigeno kini ne'mofo feno nompima ome antesaza zagomofo kea asami'ne.

8 Og han gav ham Genparten af den skrevne Befaling, som var given i Susan, om at ødelægge dem for at lade Esther se den og underrette hende derom og for at paalægge hende at gaa ind til Kongen og bønfalde ham og bede ham om Naade for sit Folk.

Ana nehuno Susa rankumapima mani'naza Jiu vahe'ma zamahe hana'ma hanaza avoma kre'naza avontafe'enena Hatakina nemino anage hu'ne, erinka ama avontafera vunka omeri ani hunka Estana asmigeno, Esta'a vahe'amota tagri tagira erino kini netera vuno tazama hanigura nanekea ome huranteno.

9 Og Hathak kom og gav Esther Mardokajs Ord til Kende.

Hagi Hataki'a Estante vuno Modekai'ma hiankea ome asmi'ne.

10 Da sagde Esther til Hathak og gav ham Befaling til Mardokaj:

Higeno Esta'a Hatakina asmino, Amanage hunka Modekaina ome asmio.

11 Alle Kongens Tjenere og Folket i Kongens Landskaber vide, at for hver Mand eller Kvinde, som gaar til Kongen i den inderste Forgaard uden at være kaldet, er der en Lov, at man skal slaa ham ihjel, uden saa er, at Kongen udrækker Guldspiret imod ham, at han maa leve; jeg er ikke kaldet at komme til Kongen nu i tredive Dage.

Kini ne'mofo eri'za vahe'mo'o, kini ne'mo'ma kegavama hu'nea kumateti vemo'o a'mo'ma, kini ne'mo'ma kema osunenifima kenaku'ma agri nompima esaza vahe'mofona magoke kasegege'za me'ne. E'i ana vahera ahe frigahaze. Hagi anama umrenerinigeno kini ne'mo'ma gorire azota'ama rusute amisia vahe ahe ofrigahie. Hagi kini ne'mo'a nagrikura eme nago huno osige'na hago 30'a kna mani'noe.

12 Og de forkyndte Mardokaj Esthers Ord.

Hagi ana nanekea Modekaina ome asamizageno,

13 Da sagde Mardokaj, at de skulde give dette Svar tilbage til Esther: Tænk ikke i din Sjæl, at du vil redde dig i Kongens Hus ene af alle Jøderne.

Modekai'a amanage huno kenona'a hu'ne. Kagra kini ne'mofo nompi mani'noankino mago zana navatera forera osugahie hunka kagesa ontahio. Maka Jiu vahe'motane kagri'enena tahe frigahaze.

14 Thi dersom du tier paa denne Tid, da skal en Vederkvægelse og Redning beskikkes for Jøderne fra et andet Sted, men du og din Faders Hus, I skulle omkomme; og hvo ved, om du, for en Tids Skyld som denne, er kommen til kongelig Værdighed?

Hagi kagrama kema osuma mani'nankeno'a, Jiu vahe'ma zamazama hu'zamo'a ruregati egahie. Hianagi kagri'ene nagakanena otrekano tamino tahe vagaregahaze. Hagi kagra amanahu knafima tazama hananku kuinia mani'nane.

15 Da sagde Esther, at man skulde give dette Svar tilbage til Mardokaj:

Anagema nentahino'a, Esta'a amanage huno Modekaina kenona hunte'ne,

16 Gak, samler alle Jøderne, som findes i Susan, og faster for mig, og I skulle ikke æde, ej heller drikke i tre Dage, Nat og Dag, ogsaa jeg og mine unge Piger ville ligeledes faste; og saaledes vil jeg gaa ind til Kongen, hvilket ikke er efter Loven, og omkommer jeg saa, saa faar jeg at omkomme.

Vunka Susa rankumapima mani'naza Jiu vahetmina ome zamavare atru hunka kini ne'ma ome kesuazankura 3'a knafina ne'zane tinena a'o huta mani'neta kenage'ene feru'enena nunamuna hiho. Nagri'enema nemaniza mofa'neramine nagranena anazanke huta ne'zana a'o hu'neta nunamuna hugahune. Ana hute'na kasegemo'a i'o hu'neanagi, vanugeno'ma nahe frisiana ha nahe frisianki, kini netera vugahue.

17 Og Mardokaj gik bort og gjorde efter alt det, som Esther havde befalet ham.

Anage higeno Modekai'a vuno maka Estama huntea kante anteno ana ome hu'ne.