Ester 4

1 Der Mardokaj fik alt det at vide, som var sket, da sønderrev Mardokaj sine Klæder og førte sig i Sæk og Aske og gik ud midt i Staden og raabte med stort og bittert Skrig.

Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, sønderrev han sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik ud i Byen og udstødte høje Veraab;

2 Og han kom hen lige foran Kongens Port; thi man maatte ikke gaa ind ad Kongens Port, klædt i Sæk.

og han kom hen paa Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke længere, fordi det ikke var tilladt at gaa ind i Kongens Port, naar man var klædt i Sæk.

3 Og i hvert Landskab og paa hvert Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov kom hen, var der en stor Sorg iblandt Jøderne og Faste og Graad og Hylen; mange laa i Sæk og Aske.

Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og Forordning naaede hen, var der blandt Jøderne stor Sorg og Faste, Graad og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af Sæk og Aske.

4 Da kom Esthers unge Piger og hendes Kammertjenere og gave hende det til Kende, og Dronningen blev meget bange, og hun sendte Klæder for at lade Mardokaj iføre sig dem og for at tage hans Sørgedragt bort fra ham; men han tog ikke imod dem.

Da nu Esters Piger og Hofmænd kom og fortalte hende det, grebes Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klæder ud til Mordokaj, for at man skulde give ham dem paa og tage Sørgeklæderne af ham; men han tog ikke imod dem.

5 Da kaldte Esther ad Hathak, en af Kongens Kammertjenere, som han havde beskikket til at staa for hendes Ansigt, og hun gav ham Befaling til Mardokaj for at fornemme, hvad det var, og hvorfor dette skete?

Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmænd, som han havde stillet til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at faa at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.

6 Da gik Hathak ud til Mardokaj paa Stadens Torv, som var foran Kongens Port.

Da Hatak kom ud til Mordokaj paa Byens Torv foran Kongens Port,

7 Og Mardokaj gav ham til Kende alt, hvad ham var vederfaret, og Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde tilveje Kongens Skatkammer for Jøderne, hvis han maatte omkomme dem.

fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var hændt ham, og opgav ham nøje, hvor meget Sølv Haman havde lovet at tilveje Kongens Skatkamre for at faa Lov til at tilintetgøre Jøderne.

8 Og han gav ham Genparten af den skrevne Befaling, som var given i Susan, om at ødelægge dem for at lade Esther se den og underrette hende derom og for at paalægge hende at gaa ind til Kongen og bønfalde ham og bede ham om Naade for sit Folk.

Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den i Susan udgaaede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde vise Ester den og tilkendegive hende det og paalægge hende at gaa ind til Kongen og bede ham om Naade og gaa i Forbøn hos ham for sit Folk.

9 Og Hathak kom og gav Esther Mardokajs Ord til Kende.

Hatak gik saa ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.

10 Da sagde Esther til Hathak og gav ham Befaling til Mardokaj:

Men Ester sendte Hatak til Mordokaj med følgende Svar:

11 Alle Kongens Tjenere og Folket i Kongens Landskaber vide, at for hver Mand eller Kvinde, som gaar til Kongen i den inderste Forgaard uden at være kaldet, er der en Lov, at man skal slaa ham ihjel, uden saa er, at Kongen udrækker Guldspiret imod ham, at han maa leve; jeg er ikke kaldet at komme til Kongen nu i tredive Dage.

»Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongens Lande ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet gaar ind til Kongen i den inderste Gaard, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden, medmindre Kongen rækker sit gyldne Scepter ud imod ham; i saa Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været kaldt til Kongen!«

12 Og de forkyndte Mardokaj Esthers Ord.

Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,

13 Da sagde Mardokaj, at de skulde give dette Svar tilbage til Esther: Tænk ikke i din Sjæl, at du vil redde dig i Kongens Hus ene af alle Jøderne.

bød Mordokaj ham svare Ester: »Tro ikke, at du alene af alle Jøder skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!

14 Thi dersom du tier paa denne Tid, da skal en Vederkvægelse og Redning beskikkes for Jøderne fra et andet Sted, men du og din Faders Hus, I skulle omkomme; og hvo ved, om du, for en Tids Skyld som denne, er kommen til kongelig Værdighed?

Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, saa kommer der andetsteds fra Hjælp og Redning til Jøderne; men du og din Slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfældes Skyld, at du er kommet til kongelig Værdighed!«

15 Da sagde Esther, at man skulde give dette Svar tilbage til Mardokaj:

Da sendte Ester Mordokaj det Svar:

16 Gak, samler alle Jøderne, som findes i Susan, og faster for mig, og I skulle ikke æde, ej heller drikke i tre Dage, Nat og Dag, ogsaa jeg og mine unge Piger ville ligeledes faste; og saaledes vil jeg gaa ind til Kongen, hvilket ikke er efter Loven, og omkommer jeg saa, saa faar jeg at omkomme.

»Gaa hen og kald alle Susans Jøder sammen og hold Faste for mig, saaledes at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre Døgn; paa samme Maade vil ogsaa jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg gaa ind til Kongen, skønt det er imod Loven; skal jeg omkomme, saa lad mig da omkomme!«

17 Og Mardokaj gik bort og gjorde efter alt det, som Esther havde befalet ham.

Saa gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde paalagt ham.