< Ester 1 >

1 Og det skete i Ahasverus's Dage (det er den Ahasverus, som regerede fra Indien og indtil Morland over hundrede og syv og tyve Landskaber),
India hoi Ethiopia prae khoek to, prae cumvai, pumphae sarihto ukkung, Ahasuerus dung ah,
2 i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Trone, som var i Borgen Susan,
siangpahrang Ahasuerus loe angraeng ohhaih ahmuen, Susan vangpui ah angraeng tangkhang nuiah siangpahrang ah anghnuthaih,
3 i sin Regerings tredje Aar, gjorde han alle sine Fyrster og sine Tjenere et Gæstebud; Persiens og Mediens Hær, de fornemste og Fyrsterne i Landskaberne vare for hans Ansigt,
saning thumto naah, angmah ih angraengnawk hoi a tamnanawk hanah buhraenghaih a sak pae; Persia hoi Media prae ih misatuh angraengnawk, prae thung ih congkhang kaminawk hoi angraengnawk loe to ahmuen ah akoep o boih.
4 der han lod se sit Kongedømmes herlige Rigdom og sin Majestæts prægtige Glans mange Dage, hundrede og firsindstyve Dage.
To naah ni cumvai, quitazetto thung a prae lensawkhaih hoi a lensawkhaih to minawk khaeah patuek.
5 Og der disse Dage vare forløbne, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i Borgen Susan, baade store og smaa, et Gæstebud i syv Dage i Forgaarden til Haven ved Kongens Palads.
Patuekhaih ni boeng pacoengah, anih angraenghaih ahmuen Susan vangpui ah angzo, kathoeng kalen kaminawk boih hanah loe, siangpahrang angmah ih takha thungah, buhraenghaih to ni sarihto thung a sak pae;
6 Der hang hvide, grønne og blaa Tæpper, hæftede ved Snorer af kosteligt Lin og Purpur til Sølvringe og til Marmorstøtter; der var Bænke af Guld og Sølv paa et Gulv, der var indlagt med Porfyr og hvidt Marmor og Perlemor og sort Marmor.
to ahmuen loe puungan kanglung, kahing, kam-iing hoiah pathoep moe, sumkanglung bet ih thlung kamtaak tung nuiah, puungan tlangqui kamling hup hoiah a paeh.
7 Og man gav dem at drikke i Guldkar, og Karrene vare af forskellig Slags; og der var megen kongelig Vin, saaledes som Kongen formaaede.
Siangpahrang hoi kamcuk ah, siangpahrang ih misurtui loe sui boengloeng hoiah a naek o, boengloeng loe maeto hoi maeto krang anghmong ai.
8 Og man drak, som det var foreskrevet: Ingen nødte; thi saa havde Kongen befalet alle sine Hushovmestre, at enhver kunde gøre efter sin frie Villie.
Misurtui naekhaih loe daan baktiah sak o, mi kawbaktih doeh tha patoh hoi nae o sak nganga ai; kami boih angmah koeh zetto naeksak hanah, siangpahrang mah angmah ih angraengnawk to lokpaek.
9 Vasthi, Dronningen, gjorde og et Gæstebud for Kvinderne i Kong Ahasverus's kongelige Hus.
Siangpahrang zu Vashti mah doeh siangpahrang Ahasuerus ih im ah nongpatanawk hanah buhraenghaih a sak pae toeng.
10 Paa den syvende Dag, der Kongens Hjerte var vel til Mode af Vinen, sagde han til Mehuman, Bistha, Harbona, Bigtha og Abagtha, Sethar og Karkas, de syv Kammertjenere, de som tjente for Kong Ahasverus's Ansigt,
Ni sarihto naah, siangpahrang Ahasuerus loe misurtui mah poeknawmsak, angmah ih toksah angraengnawk, Mehuman, Biztha, Harbona, Bigtha, Abagtha, Zethar hoi Karkas khaeah,
11 at de skulde føre Dronning Vasthi frem for Kongens Ansigt med kongelig Krone for at lade Folket og Fyrsterne se hendes Dejlighed; thi hun var dejlig af Anseelse.
siangparhrang zu Vashti loe kranghoih parai pongah, siangpahrang zu lumuek angmuek nasoe loe, minawk hoi angraengnawk hmaa ah, a kranghoihaih to patuek hanah angzoh o haih ah, tiah lokpaek.
12 Men Dronning Vasthi vægrede sig ved at komme efter Kongens Ord ved Kammertjenerne; da blev Kongen saare vred, og hans Harme optændtes i ham.
Toe a zu loe siangpahrang ih toksah tangzat mii kadueh kaminawk mah thuih pae o ih, siangpahrang mah paek ih lok baktih toengah angzoh han koeh ai angmak pae; to naah siangpahrang loe paroeai palungphui, anih loe palungphui hmai baktiah amngaeh.
13 Og Kongen sagde til de vise, som forstode sig paa Tiderne — thi saaledes blev en Sag fra Kongen forhandlet for alle, som forstode sig paa Lov og Ret;
(Siangpahrang mah, daan panoek, katoeng ah lokcaek kop kaminawk khaeah sakzong ih baktih toengah, siangpahrang mah, angmah tlim ah toksah,
14 og de næste hos ham vare: Karsena, Sethar, Admatha, Tarsis, Meres, Marsena, Memukan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saa Kongens Ansigt og som sade øverst i Riget —:
Karshena, Shethar, Admatha, Tarshish, Meres, Marsena hoi Memukan cae khaeah lokthuih; hae angraeng sarihtonawk loe Persia hoi Media prae kami ah oh o moe, siangpahrang hoi anghnai koek kami, siangpahrang mikhmai tong thaih kami, prae thungah areangh sang koek kaminawk ah oh o; )
15 Hvad skal man efter Loven gøre ved Dronning Vasthi, fordi hun ikke har gjort efter Kong Ahasverus's Ord ved Kammertjenerne?
siangpahrang toksah angraengnawk mah thuih pae o ih, siangpahrang Ahasuerus lokpaekhaih to Vashti mah aek pongah, daan baktiah kawbangmaw sak han? tiah angdueng o naah,
16 Og Memukan sagde for Kongens og Fyrsternes Ansigt: Dronning Vasthi har ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men imod alle Fyrsterne og imod alle Folkene, som ere i alle Kong Ahasverus's Landskaber.
Memukan mah siangpahrang hoi angraengnawk hmaa ah, siangpahrang zu Vashti loe, siangpahrang khae khue ai, angraegnawk, Ahasuerus siangpahrang prae thungah kaom kaminawk boih nuiah doeh zaehaih sak boeh.
17 Thi Dronningens Ord vil komme ud til alle Kvinderne, saa at de foragte deres Mænd for deres Øjne, naar de sige: Kongen, Ahasverus, sagde, at man skulde føre Dronning Vasthi frem for hans Ansigt, og hun kom ikke.
Siangpahrang Ahasuerus mah a zu Vashti to a hmaa ah tacawt hanah kawk, toe caeh pae ai, tiah kami boih mah thuih o boeh; siangpahrang zu mah sak ih hmuen hae nongpatanawk boih mah thaih naah, angmacae ih sava to khingya o mak ai.
18 Og paa denne Dag ville Fyrstinderne i Persien og Medien sige ligesaa til alle Kongens Fyrster, naar de have hørt Dronningens Ord; og saa vil der komme nok af Foragt og Vrede.
Siangpahrang zu mah sak ih hmuen to vaihni roe ah Persia hoi Media prae ih angraeng zunawk mah, siangpahrang ih toksah angraengnawk khaeah, siangpahrang zu khosakhaih kawng to thui o tih boeh. To naah khingya ai ih palungthin hoi lokaekhaih to pung aep tih boeh.
19 Dersom det synes Kongen godt, saa udgaa et kongeligt Bud fra ham, og det vorde opskrevet iblandt Persers og Meders Love, saa at det ikke gaar tabt: At Vasthi ikke skal komme for Kong Ahasverus's Ansigt, og hendes kongelige Værdighed give Kongen til hendes Næste, som er bedre end hun.
To pongah siangpahrang naakrakhaih om nahaeloe, Vashti loe natuek naah doeh siangpahrang Ahasuerus hmaa ah amtueng hmah lai nasoe, tiah amkhrai thai ai, siangpahrang lokpaekhaih to Persia hoi Media prae ih daan ah tariksak ah; to pacoengah siangpahrang mah, Vashti pong kahoih kue kalah nongpata to, siangpahrang zu angdoethaih ahmuen ah suem nasoe.
20 Naar Kongens Befaling høres, som han udsteder i sit ganske Rige — thi det er stort — da skulle alle Kvinderne holde deres Mænd i Ære, baade store og smaa.
To baktih siangpahrang lokpaekhaih to a prae thung boih ah thuih naah ni, kathoeng kalen tih ai, nongpatanawk boih mah, angmacae ih sava nuiah khingyahaih tawn o tih, tiah a naa.
21 Og det Ord syntes godt for Kongens og Fyrsternes Øjne, og Kongen gjorde efter Memukans Ord.
Anih mah thuih ih lok mah siangpahrang hoi angraengnawk ih palungthin to daengh khuek pongah, Memukan ih lok baktih toengah siangpahrang mah sak;
22 Og han udsendte Breve til alle Kongens Landskaber, til hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal; at hver Mand skal have Herredømmet i sit Hus og tale efter sit Folks Tungemaal.
kami boih mah angmah ih imthung to uk moe, angmah ih lok to apaeh han oh, tiah siangpahrang mah paek ih lok to, prae kami boih ih lok hoiah leh moe, to ca to siangpahrang ukhaih prae thung boih ah a paek.

< Ester 1 >