Efeserne 5
1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
Nonu Pwknvyarnv gv umvuu bv ridula, ninyigv aingbv bv rirungdubv gwngtoka.
2 og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
Nonugv turnam lo pakmi sidula saktung sitoka, vbv ngonua kristo gv paknam aingchingbv okv vbv nampu nvgo ngonu lvgabv jinam aingchingbv jitola okv vbv Pwknvyarnvnyi mvngpu dubv erin lwksula jinam aingbv bv ritolaka.
3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
Nonu Pwknvyarnv gv nyi bv ridula, alvmanv yomurchomur minsu dubv vmalo gompwng dubv vmalo alvmabv kaadubv rinam nonugv aralo vbv rirung yoka.
4 ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
So gaam sum kasingkanyak nvbv okv nyiposoyobv okv tvvlwkkaalwk madubv japyoka. Vbvsvnga, vbv mintoka nam vdwgo umbonyikv mvngdunv vla hartv gvyala ritoka.
5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
Nonu chirung dunvpv yvvdw yomurchomurnv okv darwkmanv okv kabiotarinv (vv murti kumnam aingbv ridunv) vdwv Pwknvyarnv gv okv Kristo gv karv lo ogu aba baagoka yvvka paamare.
6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
Nonu gvlo nyiposoyo gaambv rinv vkvnv yvvnyika kuplwk koyoka; ogulvgavbolo vkvnv oguogu mvvgvrugvla riku lo oogv ninyigv gaam am tvvma nvgv aolo Pwknvyarnv gv haachi vv aare.
7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
Vkvlvgabv vbvrinv nyi vdwgv lvkobv ogubvrijeka lvkingobv riyoka.
8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,
Nonuno awv kanv lo rinvgobv rito, vbvrijvka nonu Ahtu gv nyi gobv rila riduku, nonu loung lo ridukunv. Vkvlvgabv nonu rinamdaknam am oogv loung lo rinv nyi vrung vdubv ritokuka.
9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
Holvgavbolo loung ngv nvgwng mvnwng gv alvnv, darwkchonjornv okv jvjv nga nyitv rungbv nyingkamla laalwk dunv.
10 saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
Ahtunyi mvngpu modubv ogu risvdw um nonu chindu bv gwngtoka.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
Ho nyi vdwgv oguogu arv kaamanv rinam um lvkobv rimingdakming gvyoka, ho gv oguogu vv kanvparam lokv la, vbvmayabv, bunua loung lo laalin yatoka. (
12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
Bunugv risi la ara lokv rinam kudungkua lvkwng lo milin namv maatar alvbv hinyinghiru namv.)
13 men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.
Okv vdwlo anyung kaamanv mvnwng nga lounglo laalin rikudw, vbvrikubolo bunugv jvjvnv ridungsingdung am rvbwngching bv kaapa lareku;
14 Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!‟
Holvgabv ogumvnwng nga rvbwngching bv kaatam kubolo loung bv riduku. Vkvlvgabv si vbv minto “Godung tvkuka, yupnv vdwv, okv sinam lokv turkur tvkuka. Okv Kristo nonua loung am ungkare.”
15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
Vkvlvgabv nonu oguaingbv doosvdaksv vdw hinsukasu tvvlaka. Chimapamunv nyi aingbv doyodakyoka, vbvritola chinvpanv aingbv dooladakla ka.
16 saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
Nonu alvnv dw paanam mvnwng nga um alvnvgobv rinv nvto laka ogulvgavbolo, soogv alu si alvmanv bv riduku.
17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
Vbvrikunamv, pvcha nvbv riyoka, vbvritola Pwknvyarnv ogugo nam ridubv mvngdudw vbvching mala rijidubv gwngto laka.
18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,
Opo tvngyoka, oogv nam simungoomu mvngchik jinvnga; vbvmayabv, Pwknvyarnv gv darwknv dow am pwlwk kootolaka.
19 saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
Ajin anyingnga hartvnam gaam lokv, mirimimpak lokv, minji mingkiuk nam lokv okv darwknv mirimimpak lo gaana gaala; nonugv haapok lokv hartv la Ahtunyi kumnam gaam lokv okv kumnam mirimimpak lokv gaagv laka.
20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
Ngonu Ahtu Jisu Kristo gv amin lokv, Pwknvyarnv Abunyi ogumvnwng lo umbonyikv vbvlaka.
21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
Kristonyi mvngdvnam lvgabv nonyi anyiv tulwk minsulaka.
22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
Nywng vdwv, atubogv nyilua Ahtunyi tulwk sinam aingbv tulwk sutoka.
23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
Vkvlvgavbolo Kristo gv gvrja gv aolo rigv ladubv atubv tujupkunam aingbv nyilo vdwvka nywng gv ao lo rigv ladubv atubv tujupkunamv; okv Kristo ninyi atubongv gvrja gv ringnvbaanv ngv, ninyigv awv.
24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
Holvgabv nywng ngv atubogv ogumvnwng nga bunugv nyilu gv arwng lo tulwk sila ritoka oguaingbv gvrja ngv Kristo gv arwng lo tulwk sila ridudw.
25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
Nyilu vdwv, nonugv nywng vdwa alvbv paktoka oguaingbv Kristo gvrja nga pakdudw okv ninyigv turnam am jilwk tokudw.
26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
Hv sum isi lokv darwk dubv harkak choto kula hokoching bv ninyigv gaam lokv Pwknvyarnv gvlo gvrja nga tulwk jidubv vla ritoku,
27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.
Hv atubongv gvrja ngam svbv rinamv kaapu—darwk okv gungnying kaama, ungnvtarv kaama okv tikumtilum nam kaama okv oguguka kaavk svgo kaama tvla tulwk sidubv vla rito.
28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
Nyi vdwv atugv adwnayak am atubongv oguaingbv paksu dudw vbvching atugv nywng am paksu rungtoka. Yvvnyiv atugv nywng am pakdudw vv atubonga ka paksudu. (
29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden.
Yvvka ngonu atubogv adwnayak am kaanwng mabv rimadu. Vbvmayabv, Kristo gv gvrja ngam rinam aingchingbv bunua ngonu jichahocha sula okv bunua ringchamriai sula riyadu;
30 Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme.
holvgavbolo ngonu ninyigv adwn lo atung gunvbv ridunv.)
31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
Darwknv kitap lo vbv mindu, “Vkvlvgabv si mindu nyilo ngv ninyigv abu okv anv nga kayu tvkula okv ninyigv nywng gv lvkobv rila, anyiv akin gobv ridukunv.”
32 Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
Soogv Darwknv Kitap lo ungrwng rungnv chinchi nyomanam jvjv nga kaatam jilindu, vbvritola sum ngo chindu si Kristo okv gvrja lvgabv mindunv.
33 Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
Vbvritola si nonuaka mindunv: nyilu dvdv ngv atugv aw am paksu aingbv atugv nywng aka pakto laka, okv nywng vdwvka ninyigv nyilu nga mvngdv tvlaka.
