Efeserne 5
1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
E'ina hu'negu Anumzamo nehia avu'avakna hutma tamavutmavara hiho, nankure tamagrira agu'areti avesi nermantea mofavre'a mani'naze,
2 og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
tamagra vaheku tamavesi nezmanteta, Kraisi'ma agu'areti avesiranteno agra'a avufga atreno tazama hu'neakna nehutma, Agra'a avufa tagriteku huno Anumzamofontega mananentake'za Kresramana vu'neakna hiho.
3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
Hianagi monko'zano, kefo avu'avazano, agraguke avemasi'zana tamagripina omne tfaza hino, Anumzamofona otage nagapina (saints) e'inahu zana amu'no zamifina omnegahie.
4 ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
Kefozamofo naneke osutma, vahe agze ami nanekene, zokago vakago nanekea ana maka netretma Anumzamofo muse hunteho.
5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
Na'ankure tamagra antahi ankere'naze, monko'za nehaza vahe'ene, kefo avu'ava nehaza vahe'ene, vahe'zante kezmasane nehaza vahe'ene, havi anumzante mono hunentaza vahe'mo'za, Kraisine, Anumzamofo kumara e'origahaze.
6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
Hagi atrenkeno mago nemo'a avufa'a omne keretira reramatga osino, na'ankure e'i ana zamo Anumzamofo rimpa he'zana erino kema nontahiza vahetera ne-e.
7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
E'i zanku ana vahe'enena tragotetma omaniho.
8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,
Na'ankure korapara hanizampi mani'nazane, hianagi menina Ramofo masafi mofavre'aza hutma, ana msafi vano hutma maniho.
9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
Na'ankure msazamofo raga'a, knare'zama hu'zane, fatgozama hu'zane, tamage kema hu'za fore nehie.
10 saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
Maraguzatitma Rantamimofo avema nesiaza rempi hiho.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
Raga'a reonteno hani avu'ava zantera tragora otetma, ke huta eriama hiho.
12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
Na'ankure asane osuga'zanku vahe'mokizmi zamagesafina havizama oku'a nehaza zankura tagaze hugahianki hutma antahitama osiho.
13 men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.
Hianagi masamo'ma remsa maka zantamina higeno'a, oku'a me'nea kefo zantmimo'a amate efore nehie.
14 Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!”
Na'ankure hakarezama tavi'mo'ma eri ama nehigeno, e'i ana agafare amanage hu'ne, Kavu'ma mase'namoka kavunaso, fri'pintira otio, ana hanankeno Kraisi'a remsa hugantegahie. (Ais 26:19.)
15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
E'i zanku kama vano hananana kva huo, antahi'za omne vahe knara osunka, antahi'za me'nea vahe kna huo,
16 saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
kazigazi hutma maka knafina knare eri'za e'neritma maniho, na'ankure menina kefozamo hakare hu'neanknafi nemanune.
17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
E'i zanku tamagra negi vahe knara osutma, Rantimofo avesi'zama hanaza zankuke tamagesa antahiho.
18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,
Waini tina netma negia oneho, na'ankure anazamo tamazeri haviza hugahie. Hianagi atrenkeno Avamu'mo tamagu'afina avitena,
19 saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
atruma nehanutma, Deviti zagame ene (Sam zagamere), mono zagame'ene, avamu'mofo zagame'enena nehutma, Rantmimofona tamagu'areti musena hunenteta,
20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
hakare zupa maka zampina Ranti Jisas Kraisi agifi, Anumza Nafatimofona musena hunteho.
21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
Hagi Kraisina antahi'nemitma rumokizmia ovesinte avesinte hiho.
22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
A'nemotma, Ramofo agorga nemaniza kna huta tamavenanehe'i agorga maniho.
23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
Na'ankure vemo'a, a'mofona aseni'a mani'ne. Kraisi'a anahu kna huno mono kevumofo aseni'a mani'ne. Agra ana mono kevu mofo avufa'a mani'neno aza huno avare'ne.
24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
Hianagi mono kevumo'za Kraisi kvafi nemanizankna hu'za, a'nemo'za nezmave kvafi maka'zana anazanke hu'za hugahaze.
25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
Vene'nemotma, a'ne tmia tamagu'areti zmavesi zamanteho, Kraisi'ma mono kevu'agu agu'areti avesi zamanteno zamahoke heno ana a'ku (sios) fri'nea kna hiho.
26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
Ana nehuno Agra'a mono naga'mofona zamazeri ruotge huzmanteno tinuti sese hiankna huno ke'anu sese huzmante'ne.
27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.
Anama hu'neana zamavareno Agrarega zamantesige'za, ana mono kevumo'za masazampima pehena omneno, kasmu' oneno, avufa ohakne: otage hu'za fatgo zampi hazenke omnenke'za manisnazegu ana hu'ne.
28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
Hagi anazanke hu'za vene'nemo'za a'ne zamia, zamagra zamufagu zamavema nesia kna hu'za zmavesi zamanteho. Aza'o nenaronku avesima nentemo'a, agra'agu avesinente.
29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden.
Na'ankure maka vahe'mo'za zamagra zamufagura zamagora note, hianagi zamagra zamufagu avesinte'za ne'za nemi'za, kegava hazankna huno Kraisi'a mono' kevu'are kegava nehie.
30 Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme.
Na'ankure tagra Agri mago avufa mani'none.
31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
E'i ana agafare Vemo'a nefane, nererane znatreno, nenaro'ene eri hagerafige'ne, tarega'mokea magoke znavufaza hugaha'e. (Anumzamofo avon tafepi amanage huno krente'ne, Jen-Agf 2:24.)
32 Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
Amama oku'a me'nea antahi'zamo'a, razantfa se'ne, hu'neanagi nagrama nehuana Kraisinku ene, mono kevu'agu nehue.
33 Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
Anahuga hianagi, amu'nontamifina mago mago'mo'a nenaronkura avesi nenteno agra avufagu agesa nentahiankna nehnigeno, nenaro'a anazanke huno nevena antahi nemino ke'a erizafa hugahie.
