Efeserne 5
1 Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
Therfor be ye foloweris of God, as moost dereworthe sones;
2 og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
and walke ye in loue, as Crist louyde vs, and yaf hym silf for vs an offryng and a sacrifice to God, in to the odour of swetnesse.
3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
And fornycacioun, and al vnclennesse, or aueryce, be not named among you, as it bicometh holi men;
4 ej heller ublu Væsen eller daarlig Snak eller letfærdig Skemt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
ethir filthe, or foli speche, or harlatrye, that perteyneth not to profit, but more doyng of thankyngis.
5 Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
For wite ye this, and vndurstonde, that ech letchour, or vnclene man, or coueytouse, that serueth to mawmetis, hath not eritage in the kingdom of Crist and of God.
6 Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
No man disseyue you bi veyn wordis; for whi for these thingis the wraththe of God cam on the sones of vnbileue.
7 Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
Therfor nyle ye be maad parteneris of hem.
8 Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn,
For ye weren sum tyme derknessis, but now `ye ben liyt in the Lord. Walke ye as the sones of liyt.
9 (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
For the fruyt of liyt is in al goodnesse, and riytwisnesse, and treuthe.
10 saa I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
And preue ye what `thing is wel plesynge to God.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
And nyle ye comyne to vnfruytouse werkis of derknessis; but more repreue ye.
12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
For what thingis ben don of hem in priuy, it is foule, yhe, to speke.
13 men alt dette bliver aabenbaret, naar det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver aabenbaret, er Lys.
And alle thingis that ben repreuyd of the liyt, ben opynli schewid; for al thing that is schewid, is liyt.
14 Derfor hedder det: „Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!”
For which thing he seith, Rise thou that slepist, and rise vp fro deth, and Crist schal liytne thee.
15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
Therfor, britheren, se ye, hou warli ye schulen go;
16 saa I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
not as vnwise men, but as wise men, ayenbiynge tyme, for the daies ben yuele.
17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
Therfor nyle ye be maad vnwise, but vndurstondynge which is the wille of God.
18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Aanden,
And nyle ye be drunkun of wyn, in which is letcherie, but be ye fillid with the Hooli Goost; and speke ye to you silf in salmes,
19 saa I tale hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
and ymnes, and spiritual songis, syngynge and seiynge salm in youre hertis to the Lord;
20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
euermore doynge thankingis for alle thingis in the name of oure Lord Jhesu Crist to God and to the fadir.
21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
Be ye suget togidere in the drede of Crist.
22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
Wymmen, be thei suget to her hosebondis,
23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
as to the Lord, for the man is heed of the wymman, as Crist is heed of the chirche; he is sauyour of his bodi.
24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saaledes skulle ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
But as the chirche is suget to Crist, so wymmen to her hosebondis in alle thingis.
25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
Men, loue ye youre wyues, as Crist louyde the chirche, and yaf hym silf for it, to make it holi;
26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
and clenside it with the waisching of watir, in the word of lijf,
27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.
to yyue the chirche gloriouse to hym silf, that it hadde no wem, ne ryueling, or ony siche thing, but that it be hooli and vndefoulid.
28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
So and men `schulen loue her wyues, as her owne bodies. He that loueth his wijf, loueth hym silf;
29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom ogsaa Kristus Menigheden.
for no man hatide euere his owne fleisch, but nurischith and fostrith it, as Crist doith the chirche.
30 Thi vi ere Lemmer paa hans Legeme.
And we ben membris of his bodi, of his fleisch, and of his boonys.
31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
For this thing a man schal forsake his fadir and modir, and he schal drawe to his wijf; and thei schulen be tweyne in o fleisch.
32 Denne Hemmelighed er stor — jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
This sacrament is greet; yhe, Y seie in Crist, and in the chirche.
33 Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
Netheles ye alle, ech man loue his wijf as hym silf; and the wijf drede hir hosebonde.
