Efeserne 4
1 Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
Aduga Ibungogidamak phadok oiriba eihakna, Tengban Mapuna koubiba adugi matik chaba punsi marel aduda hingnanaba nakhoida insinjari.
2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed
Matam pumnamakta nollukpa, pukning tappa amasung akhaang kanba oibiyu. Amaga amaga khaangnabagi mapanna nakhoigi nungsiba adu utlu.
3 og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;
Nakhoibu amata oina punsinbiriba ingthaba adugi mapanna Thawai Asengbana pibiba apunbagi lipun adu ngaktuna thamnaba kanna hotnabiyu.
4 eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;
Tengban Mapuna nakhoibu koubikhiba matamda nakhoibu asha amada koubikhiba adugumna hakchang ama amasung Thawai ama lei.
5 een Herre, een Tro, een Daab,
Aduga Ibungo ama, thajaba ama amasung baptize louba ama lei;
6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
Tengban Mapu ama lei, mahakti eikhoi pumnamakki Ipani. Mahakna pumnamakki mathakta palli, pumnamakta thabak toubi, pumnamakta leibi.
7 Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.
Adubu Christtana yenthokpibagi matung-inna pibikhraba akhannaba khudol adu eikhoi khudingmakna phangjare.
8 Derfor hedder det: \x{201c}Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.\x{201d}
Maram asimakna Mapugi Puyana asumna hai, “Mahakna awangba maphamda kakhatpa matamda, Mahakka loinana mahakna yamlaba lanphasingbu pure; Aduga mahakki misingda khudol pibire.”
9 Men dette: \x{201c}Han opfor, \x{201d} hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.
Masida, “mahakna kakhatpa” hairibasi karino? Masida hairiba asi mahakna malemgi khwaidagi nemba mapham aduda hanna kumtharakkhi haibani.
10 Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
Maram aduna makhada kumlakkhiba mahak asi taibangpan apumbabu thalhannaba nongmadon atiya pumnamaktagisu henna wangna mathakta kakhatkhiba mahak adumakni.
11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
Aduga mahakna mi kharabuna pakhonchatpa, kharana Tengban Mapugi wa phongdokpa, khara amana Aphaba Pao sandokpa aduga khara amana amuk pastor amasung ojasing oinaba pibire.
12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
Mahakna masi Christtagi hakchang adubu sagatnabagidamak Tengban Mapugi mi pumnamakpu thougalgi thabakkidamak thourang tounaba toubibani.
13 indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,
Aduga masi eikhoi pumnamakna thajabada amadi Tengban Mapugi Machanupa adubu khangbada amata oiba adu youdriphaoba amasung mapung phaba oiraktuna, Christtagi mapungphaba adugi awangba chang adu oiraktriba phaobagini.
14 for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
Adudagi eikhoi ithakna koipu puba amadi misingbu makhoina semba taatna aranbada chingba lounam touba misinggi tambibagi nungsit khudingna koihum humba apikpa angangsing amuk oiraroi.
15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
Madugi mahutta, achumba adu nungsina ngangduna, maram khudingda eikhoina chaokhattuna, henna henna makok oiriba Christtagum oirakkadabani.
16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
Mahakki pangal makhada tongan tonganba hakchang kayat pumnamak samjinnei, aduga samjinnapham khudingmak phajinnabagi mapanna hakchang apumba adu chetna thammi. Maram aduna tongangba kayatsingna magi magi toupham thokpa adu tourabada, hakchang apumba adu chaokhatlak-i amasung nungsibagi mapanna madu mathanta sagatchei.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
Maram aduna Ibungogi mingda eina nakhoida cheksin wa asi hairi, mamal yaodaba wakhal chelliba, Tengban Mapu khangdaba misinggumna nakhoina amuk hingganu.
18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
Makhoigi pukningdi amambada lei. Tengban Mapuna pinabiba punsi aduda makhoigi saruk leite, maramdi makhoina kari amata khangde amasung ngak kalli.
19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
Makhoigi ikaiba khangbagi wakhal pumnamak mangkhre; makhoina oktaba lamchatta masamakpu pithokchei amasung makhal khudingmakki sengdaba pumnamak karaambaga loinana makhoina tou-i.
20 Men I have ikke saaledes lært Kristus,
Adumakpu nakhoina Christtagi maramda tamkhiba adudi madu natte!
21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus,
Nakhoina tasengna mahakki maramda takhre, aduga mahakki tung-inba ama oina nakhoina Jisuda leiba achumba adu tamkhre.
22 at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
Maram aduna nakhoina hanna hinglamba punsi aduda nakhoibu hinghalliba ariba mi haibadi lounam chaoba apambasing aduna mang-hankhraba ariba mi adu thadok-u.
23 men fornyes i eders Sinds Aand
Nakhoigi thamoi amasung pukning pumnou nouhanduna,
24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
Achumba chatpa amadi asengbada, Tengban Mapu manna semkhraba anouba mi adu nakhoina setlo.
25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
Maram aduna minamba amuk nganglaganu! Nakhoi khudingna atoppa thajaba ichil inaosingda achumba ngang-u, maramdi eikhoi pumnamak Christtagi hakchanggi kayat oiminnari.
26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;
Nahakna saoba matamda, nahakki asaoba aduna nahakpu papta tahan-ganu, aduga nahakki asaobadu numit chuppa leihanganu.
27 giver ikke heller Djævelen Rum!
Devil-da khudongchaba piganu.
28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
Huranduna leiramba mahak adunasu amuk hurandaduna sengna hingnanaba amadi awatpa leiriba misingda pangbiba ngamnaba makhutmakna thabak susanu.
29 Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
Nakhoigi nachindagi karigumba phattaba wahei amatta thok-han-ganu. Adubu atabasingda aphaba oinanaba kanaba waheising haibadi semgatpiba amadi mathou taba adubu thunghanbiba wa adukhakta ngang-u.
30 og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
Handokpibagi numit adugidamak nakhoibu chum nambikhraba Tengban Mapugi Thawai Asengba adubu wahan-ganu.
31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
Pukning khaba, meihouna saoba, asaoba, khatna cheinaba amadi thina ngangba, loinana makhal khudinggi tukkachaningai oiba wakhal, pumnamak adu thadok-u.
32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
Madugi mahutta, nakhoi amaga amagagi marakta chanbiheiba amadi pukning nouba oibiyu, aduga Tengban Mapunasu Christtagi mapanna nakhoibu kokpiba adugumna nakhoi amaga amaga koknou.
