< Efeserne 4 >

1 Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
Aa le ihalaliako, izaho mpirohi’ i Talè, t’ie hañavelo mañeva i koike nikanjiañe anahareoy,
2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed
nainai’e mireke an-trentram-po naho mifampiheve am-pikokoañe,
3 og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;
ie ilozoha’ areo tambozotse ty fitraofan-kina’ i Arofoy, mifampipiteke am-pilongoañe.
4 eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;
Raike i fañòvay, naho raike i Arofoy—manahake t’ie kinoike ho amam-pitamàñe raike te nikanjieñe:
5 een Herre, een Tro, een Daab,
Talè raike, fatokisañe raike, filiporañe raike,
6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
naho Andrianañahare raike, Rae’ iabikey, lohà’ ze he’e, kila añama’e, vaho hene ama’e.
7 Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.
F’ie songa nitoloreñ’ arofo ami’ty nanokantsokaña’ i Norizañey falalàñe.
8 Derfor hedder det: „Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.‟
Izay ty nipatera’e ty hoe: Ie nionjoñe mb’añ’abo añe, kinozozò’e an-drohy i fandrohizañey vaho tinolo’e falalàñe ondatio.
9 Men dette: „Han opfor, ‟ hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.
Aa kanao nionjon-dre, ino i tsarae­ñey naho tsy t’ie nizotso hey mb’ an-tsikeokeo’ ty tane toy ao?
10 Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
I nizotsoy, le i nionjoñe andindi’ ze hene likerañe, hañenefa’e ze he’ey.
11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
Natolo’e ho Firàheñe ty ila’e naho mpitoky ty ila’e naho venje ty ila’e vaho mpiarake naho mpañoke ty ila’e,
12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
hañoke o noro’eo hitoloñe am-pito­roñañe, handranjy ty fañòva’ i Norizañey
13 indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,
ampara’ t’ie hene maha-pitrao-kina am-patokisañe, haharendreke i Anan’ Añaharey, hitombo ho añoñ’ay, amy havañonañe nihenefa’ i Norizañeiy;
14 for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
ie amy zao tsy ho anak’ ajaja ka, havoamboa’ ty onja, naho hasio­tsio’ ze fonga tiom-pañohañe, ami’ty famañahia’ ondaty kante an-kalìtake naho kilily,
15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
fe am-pitaroñañe ty hatò am-pikokoañe, ty hitomboan-tika ami’ty halifora’e amy Loha’ey ao, toe i Norizañey.
16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
Ie ty andrafetañe i fañòvay iaby hifam­pi­katoke, naho hifandreketa’ ze hene fange’e amy fifanozaña’ey, songa mañeneke i fitoroña’ey, hampi­tomboa’e naho hampiraoraoa’e am-pikokoañe i fañòvay.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
Aa le hoe iraho, eka afanto’ay naho i Talè, ama’areo te tsy hañavelo ami’ty fañaveloa’ o kilakila ondatio ka, ami’ty hakoaham-pivetsevetse’ iareoo,
18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
fa maieñe ty fahafohina’ iareo, tsy mpiami’ ty havelon’ Añahare ty amy habahimoañe an-tro’ iereo ao, ami’ty hagañ’ arofo’ iareo;
19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
ie fa dridra an-troke, nijoroboñe an-kadrao-lo, hitoloñe ze fonga hameñarañe vaho fatiti-mena.
20 Men I have ikke saaledes lært Kristus,
Tsy izay ty nioha’ areo amy Norizañey,
21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus,
ie toe jinanji’ areo naho nandrèndreke ama’e, ty amy hatò am’ Iesoà ao,
22 at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
le o satan-kavelo’ areo taoloo, korendaho i haondaty hambo’e mihamomoke ty amo drao’e mamañahio,
23 men fornyes i eders Sinds Aand
le mivaoa am-pitsakorean-troke ao,
24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
vaho atsetaho indaty nivaoeñey, tsinene hambam-bintañe aman’ Añahare an-kavantañañe naho an-katò miavake.
25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
Aa le apitsoho ty fandañirañe, songa mifanaontsia an-kahiti’e, fa mpifampipiteke tika.
26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;
Miboseha fe ko mandilatse, asoao tsy ho tra ty motak’ andro ty haviñera’ areo,
27 giver ikke heller Djævelen Rum!
tsy mone hañomey lalañe i mpañìnjey.
28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
Asoao tsy hampikametse ka i mpikizoy, fe hitromake am-pità’e amy ze mahasoa, hanaña’e ty hazòtso ami’ty mipay.
29 Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
Ehe te tsy hakarem-palie’ areo ze entañe tsy vente’e fa ze hampiraorao o ila’eo ami’ty fañeva’e, hañasoa o mpijanjiñeo.
30 og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
Ko ampanaheloe’ areo i Arofo Masin’ Añaharey, i namoli-fitomboke anahareo ho amy andro fijebañañeiy.
31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
Apitsoho ama’ areo ty afero, ty fombo, ty haviñerañe, ty fihorentseñañe naho ty fanambaitambaiñañe vaho ty halo-tserehañe,
32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
fe mifampiferenaiña naho mifampilendèña an-troke vaho mifampihevea manahake ty nañahan’ Añahare anahareo amy Norizañey.

< Efeserne 4 >