Efeserne 4

1 Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,

Barki anime mi sa a korson barki ni zaa ni Ugomo Asere, inyara shi iwuzi tanu me sa tawuna rep nan u titta wa Asere sa ma litta shi.

2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

Cukunoni sheew, nan u tuzo ace wanmu riba mu runta, i hem wa cece.

3 og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

Ini kara nishi inkonee upata cee me sa bibee ba muta shi biti cukum ti maan.

4 eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;

Ni pum ni inde, nan bibee bi inde u inko iriba i inde a hira ade sa a litta shi barki me.

5 een Herre, een Tro, een Daab,

Ugomo Asere a inde, u heem u inde u zoro u inde.

6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

Asere inde nan acoo u vat, dee memani Asesere u vat nan Asesere uvat nan anyumo uvati.

7 Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.

A nya kondevii katuma rep nan katuma kirsti.

8 Derfor hedder det: „Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.”

Ka si ubuka uti zee ta Asere, sa ma nyene Asesere, ma zika ande sa ma zika nan mee, ma nya wee katuma sassas.

9 Men dette: „Han opfor,” hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.

Nyanini abasa in, “ma nyenee” a adizi.

10 Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

Unu me sa maa tuu memani maa nyene pii Asesere, bati ma myenca vat ti mum.

11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,

Kirsti maa nya katuma kasi ana, ana ka dura, anu kirzuzo uyi zee, anu boo utize ta Asesere anu dungara nan anu bezizi utize taAsesere.

12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,

Batu wa bari ande sa wa zin katuma kasere, wa suu ni pum ni kirsti.

13 indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,

See ta kabiki u pata cee uheem nan wan urusa uvana Asere nan vat una u kirsti.

14 for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;

Izi ani me kati i ri aje kasi a hana nan an de sa azinu harsa uwe muriba unu bezizi u sassas, a rangizi we a cari wen.

15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

Ti da cukunon duru anu boo ukadura a nyimo uhem nan anu u hana an de sa ma ra ana aza a Yesu.

16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

A hira an de sa a pata anu kaba u tize ta Asere nan ande sa wa bari a cece anyimo u hem.

17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

In boo shi kati i wuzi ti cukun kasi anu zatu u rusa Asere ana mu riba mu zezen.

18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

Barki u ge be sa Yesu ma nya we uge sa Asere a nyinza, mu riba mu weme ma myenca in maree, barki u zatu urusa sa ura ace a we me.

19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

Wa in ko mu riba u wuza imum ima dini nan nu dira umu ieh.

20 Men I have ikke saaledes lært Kristus,

In ka ya zika iri imum kasi i Yesu, kati icukuno kasi me ba.

21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus,

Ana sa ya kuna a banga a Yesu kasi sa ma boo shi, irusa una umeme u riri sa idi cukuno ni.

22 at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,

Yesu magu iceki ti cukum ti ge be sa a nya shi i ciki kasi mukizi mu ge sa ma wicizo ya zinu ranga very ace ashi ini mum be sa i nyara.

23 men fornyes i eders Sinds Aand

Bati ucukuno usso a bibe bi riba i we me.

24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

Iziki tanu tu su ti ge sa ta wuna reb nan ta Asere, wan ti cukuno be huma sa idi iri.

25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

Barki ani me cekini macico, i boo ni acece kadure.

26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;

Kati i hem u cornome u riba mu shi me u eh shi unn caran, kati u corno me iriba u biki uwijoro.

27 giver ikke heller Djævelen Rum!

Kati i nya bibe bibur masaa.

28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.

Ukari be ma ceki nikari ca ukari ma nyari imum sa madi benki de sa ma dira.

29 Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

Tize sa tidi suri a nyimo a shi me ca ti cukunon ti ge sa tidi benki shi kati a kuna shi inzin ti zezen a nyimo a shi me.

30 og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.

Kati i cari i cari bibe biriri ba Asere iriba, barki sa bine bini ma saa ma Asere ahira aru ronu bura uru.

31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

Cekini me riba mu biti, nan nu cara iriba wa nu curzuno me umuriba.

32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

I wuzi a cece imum iririn, i kura ugogoni wa cece, i versee u puzo sa ti wuza acece kasi Asere in Yesu.