Efeserne 4
1 Jeg formaner eder derfor, jeg, den fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
Hiche jeh chun, Pakai kin bolna a sohchang keiman, Pathen in nakouvu ahitah jeh in, nakikou nau totoh in chonun tia nakom uva katao ahi.
2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed
Phatseh in kineosah un chule lungneng un. Khat chu khat chungah thoh hat'un, na ngailut nau jaljeh in khat in khat suhkhelna a kihepito cheh un.
3 og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;
Lhagaova pumkhat hina dingin kiseh un, khat le khat chamna in kikan khomun.
4 eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;
Ajehchu nangho hi khonunga loupina kinem'a kikou nahi bangun, tipum khat ahin chule Lhagao jong khat ahi.
5 een Herre, een Tro, een Daab,
Pakai khat, tahsan khat chule baptize chan khat bou ahi,
6 een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
Chule Pathen khat le Pa chu imajouse chung vum'a uma ahin, chule imajousea uma ahiye.
7 Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal.
Hiti chu hijongleh, Aman eiho khat cheh hi manbei thilpeh aguntah chu, Christa hong phalna jal in, eipe cheh uvin ahi.
8 Derfor hedder det: „Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.”
Hijeh chun Pathen Thubun aseiyin, “Ama achung sanglama akaltou chun, sohchang ho apuiyin chule Amite chu manbei thilpeh ho ape-in ahi,” akiti.
9 Men dette: „Han opfor,” hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne.
Melchih in, “Ama akaltou chun” kiti hi: Hiche hin Christa chu vannoi anoinung lama gakumsuh a ahi tina jong ahi.
10 Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
Chule Ama agakumsuh a chu vanho jouse sanga jong sang joa kaltouva ahi, hitia chu Aman vannoi pumpi hi Amatah in adimset sah ahi.
11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
Tun hiche ho hi Christa in a houbung dinga manbei thilpeh'a apeh ahi: Solchah ho, Themgao ho, Evangelist ho, Pastor ho chule Mihil ho ahiuve.
12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
Amaho amopoh nau chu Pathen mite chu Pathen natohna a pang ding chule Christa tipum, houbung chu sahdohna dinga ahi.
13 indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst,
Hiche hi eiho ibon chauva chutobang tahsanna a kipumkhat a chule Pathen chapa hetna lama Pakaiya ipilhin theina ding uva, Christa a idim uva chule chamkimna a ichejompeh theina dingu ahi.
14 for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
Chutengleh eiho chapang ho banga pilhing louva iumlou dingu ahitai. Eiho hi thuhil thah hui hung nung tobang ahung ho chun eimut lonle le lou dingu ahitai. Eiho hi mihon jouva eihin doha bol teng uleh thutah banga chingtheitah a asei dingu ahi.
15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
Chusangin, eihon thutah chu ngailutna neiyin seiyu hite, imalam jousea khangtouva Christa (Houbung Luchang), Atipum (Christa tahsa) dinga ihi theina dingu ahi.
16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
Aman atipumpi chu chamkim keiya asuhto sohkei ahi. Tibah hon ama ama kin hoitah a akibol cheh uva ahileh hiche hin tibah dang jong akhantou sah ahi, hitia chu tipumpi chu damthei le khangtouva chule ngailutna dimset hiji ahi.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre saaledes, som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
Pakai thuneina'a hiche hi kasei ahi: chidang namdang ho bolngai bangin bol tahih un, ajeh chu amaho tah kinepna beiya lungnoh phah bep ahiuve.
18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
Alunggelu muthim lhangkhal kiheh ahin, amaho Pathen in hinkho apehna uva konin akihei mangun, Pathen in amaho apeh u lungthim chu akhah chah un chule Ama dounan alungu atahsah cheh un ahi.
19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
Amahon jachat lamjong ahepouve. Amaho tahsa lung ngaichat nan ahinguvin chule then louna lam jousea akipeuvin ahi.
20 Men I have ikke saaledes lært Kristus,
Hinlah hichu Christaa kona nakihilu ahipoi.
21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesus,
Nanghon Yeshua thu najah u ahitan, chule Amaa kona thutah chu kihil'a nahi tauve.
22 at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
Na chonset luiyu chonna le masang nahinkhou then louna lung ngaichat le doha lhahna chu pailha uvin.
23 men fornyes i eders Sinds Aand
Chusangin, Lhagao chun nalunggel ule ngaito nau suthahjo hen.
24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
Na chonnau athah Pathen lim tobang pu–chonpha tahbeh le atheng chu kivonun.
25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
Hijeh chun jousei pailha tauvin. I-heng le ikom ho henga thutah chu seitau hite, ajeh chu eiho jouse hi tipum khat a chu jaova ihisoh keiyuve.
26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse;
Chule chonset sodohna lunghan chun na thunun da tauhen. Nalunghan pet pum in nisa kilhum khum sah hih un.
27 giver ikke heller Djævelen Rum!
Ajehchu lunghan na hin Diabol dinga pansatna apeh ahi.
28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
Gucha nahileh, guhchat ngajeng in. Chusang chun, nakhut teni chu thilpha hatoh nan mangchan, chujou teng angaicha ho chu hongphal tah in pen.
29 Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
Paongeilou le thuphalou seihih in. Nasei chasun chu apha le aphachom ding hihen, hiti chun nathusei ngaiho dinga kitil khouna sohdoh hen.
30 og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
Na hinkho mandan u chu Pathen Lhagao Theng lung himosahna hida hen. Aman Amaa mong monga lhatdamna nikhoa nangho huhhing na channa ding uva namel chih u ahitai.
31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
Lungdam louna jouse, lungsat, lunghan, thungai lou sei, chule seiset oimona, chule chonchan phalou jouse chu paimang un.
32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
Chusangin, khat le khat kilungsetto cheh un, lungneng un, khat le khat kingaidam touvin, Christa in nangho na ngaidam bang uvin ngaidamun.
