Prædikeren 9

1 Thi alt dette har jeg lagt mig paa Hjerte, og det for at udgrunde det alt sammen, at de retfærdige og de vise og deres Gerninger ere i Guds Haand; om det er Kærlighed eller Had, ved intet Menneske; alt ligger for deres Ansigt.

Ana hige'na ama ana maka zama rezaganena koana, fatgo avu'ava'ma nehia vahe'mo'ene knare antahi'zane vahe'mo'enema, maka zama neha'a zamo'a Anumzamofo azampi me'ne. E'ina hu'neankino mago vahe'ma avesintege avesra huntege'ma hu'zana vahe'mo'a keno antahinora osu'ne.

2 Alt er ens for alle; det samme hændes den retfærdige og den ugudelige, den gode og den rene og den urene, og den, som ofrer, og den, der ikke ofrer; som den gode, saa gaar det Synderen, den, som sværger, gaar det som den, der frygter for Ed.

Maka fatgo avu'ava'ene vahero, kefo avu'ava'ene vahero, knare vahero, havi vahero, agruhu vahero, agru osu vahero, mono vahero, mono ontahi vahera, ana maka vahe'mo'a mago'zahu kanteke vugahie. Hagi Anumzamofonte'ma huvempama nehaza vahete'ene Anumzamofonte'ma huvempama huzankuma koroma nehaza vahete'enena mago zahu zanke fore hugahie.

3 Ondt iblandt alt det, som sker under Solen, er dette: At det samme hændes alle; og tillige er Menneskens Børns Hjerte fuldt af Ondskab, og der er Daarskaber i deres Hjerte, saa længe de leve, og derefter fare de til de døde.

Ana maka vahe'motare'ma mago zahu'zama fore'ma nehia zamo'a knarera nosie. E'ina hu'negu vahe'mo'za zamagra'a kegava hu'neza knare avu'avara nosazanki'za zamagra'a zamavesi'zamofo amage'nente'za, ome havizana nehaze. Hagi ana amefira mago'zana omane'neanki, fri'za nevaze.

4 Thi hvo er den, som kan undtages? om alle dem, som leve, er der Haab; thi en levende Hund er bedre end en Løve, som er død;

Hianagi kasefa'ma hu'za mani'naza vahe'mokizmia amuha zazmia me'ne. Na'ankure zamagra amanage hu'za nehaze, kasefa huno mani'nea kramo'a fri'nea laionia agatere'ne hu'za nehaze.

5 thi de levende vide, at de skulle dø; men de døde vide ikke noget, og de have ingen Løn ydermere; men deres Ihukommelse er glemt.

Hagi kasefa'ma huta mani'nona vahe'mota, frigahune huta antahi'none. Hianagi fri'naza vahe'mo'za magozankura zamagesa ontahige, mago zamofo antahintahimo'a antahintahi zamifina nomanege'za, vahe'mo'zanena antahi nozamize.

6 Baade deres Kærlighed og deres Had og deres Avind er forlængst forsvunden, og de have i al Evighed ingen Del ydermere i alt det, som sker under Solen.

Ana vahe'ma fri'zageno'a vahe'ma zamavesi nezmante'za, zamavaresrama hunezmante'za, kezmanunuma nehaza antahintahi zamo'enena ana maka fanene nehie. Ana hu'neankiza ete ru'enena ama mopafima fore'ma nehia zantamina nege'za, antahintahia osugahaze.

7 Gak hen, æd dit Brød med Glæde og drik din Vin med et godt Mod; thi Gud har forlængst Behag i dine Gerninger.

E'ina hu'negu muse nehunka vunka nezanka'a ome nenenka, waini tinka'a ome no, na'ankure Anumzamo'a ko e'inahuzana hugahane huno hu izo hugante'ne.

8 Lad dine Klæder altid være hvide, og lad Olie ikke fattes paa dit Hoved!

Maka zupa knare'nare kukena nehunka, masavena kanuntera fre vava huo.

9 Nyd Livet med en Hustru, som du elsker, alle dine Forfængeligheds Levedage, som Gud har givet dig under Solen, alle dine Forfængeligheds Dage; thi det er din Del af Livet og af dit Arbejde, som du arbejder med under Solen.

Ama mopafima agafa'a omne knama maninka vanana kna'afina, Anumzamo'ma kamigenka avesima nentana a'ka'anena muse hunka manio. Na'ankure ama mopafima amuhoma hunka maninka vanana zamofo mizama'a kami'ne.

10 Alt hvad din Haand formaar at gøre med din Kraft, gør det; thi der er hverken Gerning eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du farer hen. (Sheol h7585)

Inanknahu eri'zama ama mopafima erisanana maka hankaveka'reti hunka erio. Na'ankure frinka matitega vananana eri'zana ome e'orige, eri'za antahintahia ome retro huge, antahi'zana erige knare antahi'zanena erigera osugahie. (Sheol h7585)

11 Jeg vendte tilbage og saa under Solen, at Løbet ikke er i de lettes Magt, og Krigen ikke i de vældiges, og ej heller Brødet i de vises, og ej heller Rigdommen i de forstandiges, og ej heller Gunst i de kløgtiges; thi Tid og Hændelse ramme dem alle.

Hagi ete mago zama ama mopafima koana, tusi zama huno agama nerea vahe'mo'a agare zokago'ma reana, vahera zamagaterekera nosigeno, hankave ha' vahe'mo'za hara huzmagateregara nosaze. Anahukna huno knare antahi'zane vahe'mo'a agakura nehigeno, maka zama knare huno tro'ma nehia vahe'mo'a feno vahera nomanigeno, knare huno avonoma huno antahi'zama eria vahe'mofo nomani' zama'amo'a knarera nosie. Hianagi knare kankamunte'ma ruhiza'ma huterema nehaza vahe'mo'za knarera nehaze.

12 Thi Mennesket ved heller ikke sin Tid, saa lidt som Fiskene, der fanges i det slemme Garn, og saa lidt som Fuglene, der fanges i Snaren; som disse, saa blive Menneskens Børn besnærede til Ulykkens Tid, eftersom den falder hastelig over dem.

Na'ankure mago vahe'mo'a knazama avate'ma esiankna antahino keno osu'neankino, kukomo nozame azerigeno antri nehiaza huge, krifumo nama azerigeno antri nehiankna huno hazenke zamo'a vahetera ame huno ne-e.

13 Ogsaa dette saa jeg som Visdom under Solen, og den syntes mig stor:

Hagi ama mopafima fore'ma nehia zantmima negogeno'ma, mago knare antahintahima nenamino nazeri musema hiana ama'ne,

14 Der var en liden Stad og faa Folk i den; og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Belejringsværker om den;

mago osi kumapina osi'a vahe mani'nazageno, hihamu'ane kini ne'mo'a sondia vahe'ane eno kuma keginamofo tavaonte mopa kateno ante hihi huno marerino hara huzmante'za hu'ne.

15 og han fandt derudi en fattig, viis Mand, og denne reddede Staden ved sin Visdom; men intet Menneske kom denne fattige Mand i Hu.

Hagi ana kumapina mago amunte omne ne' nemania ne'mo'a, knare antahizama'areti ana kumara agu'vazi'ne. Hianagi mago vahe'mo'e huno ana'ma hu'nea zankura antahi omi'naze.

16 Da sagde jeg: Visdom er bedre end Styrke; men den fattiges Visdom er foragtet, og hans Ord blive ikke hørte.

Ana higeno knare antahi'zamo'a hankavea agatere'neanagi, amunte omane ne'mofo knare antahizankura vahe'mo'za antahimi'za zazatera novaze.

17 De vises Ord, hørte i Ro, ere bedre end Herskerens Skrig iblandt Daarer.

Knare antahi'zane ne'mo'ma akoheno'ma hania ke'ma antahi'zamo'a, neginagi kini ne'mo'ma ranke'ma huno kema nehigeno'ma antahi'zana agatere'ne.

18 Bedre er Visdom end Stridsvaaben; og een Synder kan fordærve meget godt.

Knare antahi zama eri'zamo ha'zama ante zana agatere'ne. Hianagi kumike ne'mo'a rama'a knare'zantamina eri haviza hugahie.