Prædikeren 9
1 Thi alt dette har jeg lagt mig paa Hjerte, og det for at udgrunde det alt sammen, at de retfærdige og de vise og deres Gerninger ere i Guds Haand; om det er Kærlighed eller Had, ved intet Menneske; alt ligger for deres Ansigt.
Omiyo ne arango gigi duto kendo atieko ni ngʼama kare kod ngʼat man-gi rieko to gi gima gitimo ni e lwet Nyasaye, to onge ngʼama ongʼeyo ni hera kata achaya rite.
2 Alt er ens for alle; det samme hændes den retfærdige og den ugudelige, den gode og den rene og den urene, og den, som ofrer, og den, der ikke ofrer; som den gode, saa gaar det Synderen, den, som sværger, gaar det som den, der frygter for Ed.
Gimoro achiel ema timore ni ngʼat makare gi ngʼat ma jaricho, ngʼat maler, gi ngʼat ma ok ler, ngʼat malamo Nyasaye, gi ngʼat ma ok lam Nyasaye. Bende onge pogruok mantie e kind ngʼat malongʼo, gi ngʼat ma timbene mono, kata manie kind ngʼat makwongʼore ni biro chiwo misango ni Nyasaye kod ngʼat moluoro kwongʼruok ma kamano.
3 Ondt iblandt alt det, som sker under Solen, er dette: At det samme hændes alle; og tillige er Menneskens Børns Hjerte fuldt af Ondskab, og der er Daarskaber i deres Hjerte, saa længe de leve, og derefter fare de til de døde.
Ma e richo mantiere kuom gimoro amora matimore e piny: Giko machalre choponegi duto. Kata kamano, chuny dhano opongʼ gi richo kendo nitie neko e pachgi e kinde ma gingima, to bangʼe to giriwore gi joma otho.
4 Thi hvo er den, som kan undtages? om alle dem, som leve, er der Haab; thi en levende Hund er bedre end en Løve, som er død;
Ngʼato angʼata mangima pod nigi geno, mana kaka ngero moro wacho ni ber bedo guok mangima moloyo sibuor mosetho!
5 thi de levende vide, at de skulle dø; men de døde vide ikke noget, og de have ingen Løn ydermere; men deres Ihukommelse er glemt.
Nimar joma ngima ongʼeyo ni gibiro tho, to joma osetho ok ongʼeyo gimoro amora; gionge gi mich moro machielo, kendo wich wil kodgi ma ok nyal pargi.
6 Baade deres Kærlighed og deres Had og deres Avind er forlængst forsvunden, og de have i al Evighed ingen Del ydermere i alt det, som sker under Solen.
Hera margi, achaya margi kod nyiego margi noselal chon; ok ginichak gibed gi thuolo e gimoro amora matimore e piny.
7 Gak hen, æd dit Brød med Glæde og drik din Vin med et godt Mod; thi Gud har forlængst Behag i dine Gerninger.
Dhiyo, icham chiemo gi mor, kendo imadh divai mari gi chuny moil, nimar sani ema Nyasaye jakori kuom gik mitimo.
8 Lad dine Klæder altid være hvide, og lad Olie ikke fattes paa dit Hoved!
Kinde duto rwakri gi lewni marochere, kendo kinde duto wir wiyi gi mo.
9 Nyd Livet med en Hustru, som du elsker, alle dine Forfængeligheds Levedage, som Gud har givet dig under Solen, alle dine Forfængeligheds Dage; thi det er din Del af Livet og af dit Arbejde, som du arbejder med under Solen.
Bed mamor gi chiegi mihero e ndalo duto mar ngimani maonge tiende ma Nyasaye osemiyi e piny e ndalogi duto maonge tiendgi, nimar mano ema niyudi kuom chandruokni duto e piny ka.
10 Alt hvad din Haand formaar at gøre med din Kraft, gør det; thi der er hverken Gerning eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du farer hen. (Sheol h7585)
Gimoro amora ma lweti oyudo mondo otim, time gi tekri duto, nimar ei bur, kama ibiro idhiyoe, onge tich kata loso chenro kata ngʼeyo kata rieko. (Sheol h7585)
11 Jeg vendte tilbage og saa under Solen, at Løbet ikke er i de lettes Magt, og Krigen ikke i de vældiges, og ej heller Brødet i de vises, og ej heller Rigdommen i de forstandiges, og ej heller Gunst i de kløgtiges; thi Tid og Hændelse ramme dem alle.
Gimoro machielo ma bende aseneno e pinyni en ni jongʼwech maringo matek ok yomb e ngʼwech pile, kata joma thuondi e lweny ok lo lweny pile, joma riek ok yud chiemo ma gichamo pile kata joma nigi paro mariek ok bed jo-mwandu, kendo joma ongʼeyo tich ok bed jotelo; to kata kamano hawi marach mako ji duto.
12 Thi Mennesket ved heller ikke sin Tid, saa lidt som Fiskene, der fanges i det slemme Garn, og saa lidt som Fuglene, der fanges i Snaren; som disse, saa blive Menneskens Børn besnærede til Ulykkens Tid, eftersom den falder hastelig over dem.
Kuom mano, onge ngʼama ongʼeyo sa ma kindene chopoe: Mana kaka rech imako gi gogo, kata winy imako gi wino, e kaka dhano moko e obadho mar richo ka ok ongʼeyo.
13 Ogsaa dette saa jeg som Visdom under Solen, og den syntes mig stor:
Bende ne aneno e bwo wangʼ chiengʼ ranyisi mar rieko mane omora ahinya:
14 Der var en liden Stad og faa Folk i den; og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Belejringsværker om den;
Koro ne nitie dala maduongʼ mane nitie gi ji manok e iye. To ruoth moro maratego nobiro molwore kendo omonje.
15 og han fandt derudi en fattig, viis Mand, og denne reddede Staden ved sin Visdom; men intet Menneske kom denne fattige Mand i Hu.
E dala maduongʼno ngʼat moro modhier man-gi rieko nodakie, kendo noreso dala maduongʼno gi riekoneno. To onge ngʼama noparo ngʼama odhierno.
16 Da sagde jeg: Visdom er bedre end Styrke; men den fattiges Visdom er foragtet, og hans Ord blive ikke hørte.
Omiyo ne awacho niya, “Rieko ber moloyo teko.” To rieko mar ngʼama odhier ocha, kendo wechene ok winj ngangʼ.
17 De vises Ord, hørte i Ro, ere bedre end Herskerens Skrig iblandt Daarer.
Weche mokwe mar ngʼama nigi rieko iwinjo moloyo koko mar jatend joma ofuwo.
18 Bedre er Visdom end Stridsvaaben; og een Synder kan fordærve meget godt.
Rieko ber moloyo gige lweny, to jaricho achiel ketho gik mabeyo mangʼeny.
