Prædikeren 8

1 Hvo er som den vise? og hvo forstaar Sagens Udtydning? Menneskens Visdom opklarer hans Ansigt, og hans Ansigts Haardhed forandres.

Iza knare antahi'zane vahera mani'neno, maka zamofo agafa'ama eri ama'ma hu'zana antahine? Knare antahizamo'a vahe'mofo avugosafi remsa higeno, avugosamo'a rumsa huno nevie.

2 Jeg siger: Agt paa Kongens Mund, og det formedelst Eden til Gud.

Kini ne'mofo ke antahinka amage anto hu'na nagra negasamue. Na'ankure kagra ko Anumzamofo avuga ke'a amage antegahue hunka huvempa hu'nane.

3 Vær ikke hastig til at gaa bort fra hans Ansigt, bliv ikke staaende ved en slet Sag; thi han kan gøre alt, hvad han har Lyst til,

Ame'amara hunka kini ne'mofo avugatira eri'zanka'a atrenka vunka kini ne'mofoma ha'ma renentaza vahe'enena kea ome hu hageorafio. Na'ankure kini ne'mo'a nazano agri'ma avesinia zana amane hugahie.

4 efterdi Kongens Ord er et Magtsprog; og hvo tør sige til ham: Hvad gør du?

Kini ne'mofo kemo'a, hihamu'a me'ne. Mago vahe'mo'a agenoka huno, na'a nehane hunora osugahie.

5 Hvo som holder Budet, skal intet ondt forfare, og den vises Hjerte kender Tid og Ret.

Hiankino kini ne'mofo kema amage'ma antea vahe'mo'a, knazana e'origahie. Knare antahi'zane vahe'mo'a maka zama hania knane, maka'zama eri fore'ma hania kna fatgoa keno antahino hugahie.

6 Thi for enhver Idræt er der Tid og Ret; thi Menneskets Ulykke hviler svar over ham.

Na'ankure vahe'mofona hazenke zama'amo'a marerigahianagi, maka zamofona kna'a metere higeno kankamuma'a metere hu'ne.

7 Thi han ved ikke, hvad der skal ske: Thi hvo kan tilkendegive ham, hvorledes det skal vorde?

Tamagerfa huno okima fore'ma hania zana, mago vahe'mo'a keno antahinora osu'neankino, okima fore'ma hania zamofona, iza huamara huno tasamigahie?

8 Mennesket har ikke Magt over Aanden til at holde Aanden tilbage og ingen Magt over Dødens Dag og kan i Striden ikke undslippe, og Ugudelighed kan ikke redde sin Ejermand.

Mago vahe'mofona hihamu'a omane'neankino, fri'zama nehanigeno asimu'amo'ma atre'zama nehanigeno'a aze'origahie. Anahu kna huno fri'zana mago vahe'mo'a aze'origahie. Ha'ma hu knafima sondia vahe'ma hunonteankna huno, kefo avu'ava zamo'a magore huno kefo avu'ava'ma nehia vahera atresigeno ovugahie.

9 Alt dette har jeg set, og jeg har lagt Mærke til al den Gerning, som gøres under Solen; der er en Tid, da Mennesket hersker over et Menneske til dettes Ulykke.

Maka zama ama mopafima fore'ma nehia zanku'ma antahintahima hufintira, mago zama kena eri fore'ma huana, vahe'mo'ma vahe'ma azeri haviza hu'zanke me'nege'na ke'noe.

10 Og da saa jeg de ugudelige at begraves og komme hjem og at gaa bort fra den Helliges Sted og at glemmes i Staden efter at have gjort saaledes; ogsaa dette er Forfængelighed.

Kefo avu'ava'ma nehia vahe'ma frige'za, antahimi'za knare'za hu'za asezamantazage'na zamage'noe. Ana'ma hu'za asentete'za, ete ana ne'mo'ma hazenkema eri hakarema nehia rankumapima ne-eza, ana ne'mofo agia ahentesga nehaze. E'inahu avu'ava zamo'a agafa'a omane'ne.

11 Efterdi der ikke fældes en Dom, haster Ondskabens Gerning; derfor er Menneskenes Børns Hjerte inden i dem fuldt af at gøre ondt.

Hagi hazenkema nehaza vahe'ma keagazmima ame hu'zama refko'ma hu'za knama nozamizage'za, zamagrama zamagesama antahi'zana hazenkema hu'zana knare'za nehune nehu'za huvava huza nevaze.

12 Lad endog en Synder gøre hundrede Gange ondt og leve længe! thi jeg ved dog, at det skal gaa dem vel, som frygte Gud, og som frygte for hans Ansigt.

Hianagi kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama 100'a zupama hazenkema nehu'za za'za knama mani'za nevazage'na, nagrama antahi'na ke'nama huana Anumzamofoma koro'ma hunte'za agoraga'ama nemani'za vahe'mo'za zamagatere'za knare zantfa hu'za manigahaze.

13 Men det skal ikke gaa den ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal gaa bort ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.

Hagi kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama maka zama hanaza zamo'a, knarera huno hageno mareorigahie. Na'ankure Anumzamofona korora hunontazanki'za, knama mani'zama vanaza knamo'a kinaga zagemo'ma ufregeno vahe amema'amo'ma fanene nehiankna hu'za fanene hugahaze.

14 Der er en Forfængelighed, som sker paa Jorden: At der er retfærdige, hvem det rammer efter de ugudeliges Gerning, og at der er ugudelige, hvem det rammer efter de retfærdiges Gerning; jeg sagde, at ogsaa dette er Forfængelighed.

Hagi agafa'a omne zama mago'ma ama mopafima eri fore'ma nehiana, knare vahetmina kefo avu'ava'ma nehaza vahe'ma huzmantaza kna avu'ava hunezmante'za, kefo avu'ava'ma nehaza vahera knare vahetmima huzmantaza kna avu'ava hunezmantaze. E'inahu avu'ava zamo'enena agafa'a omne'ne.

15 Og jeg prisede Glæden, efterdi et Menneske intet bedre har under Solen end at æde og at drikke og at være glad; og saadant følger ham for hans Arbejde i hans Livsdage, som Gud har givet ham under Solen.

E'ina hu'negu ama mopafina magora knare zana omne'neanki, ne'zane tinema neneno musema huno'ma mani nomani'zamoke knarera hu'ne. E'ina'ma hanu'za Anumzamo'ma eri'zama zamige'za ama mopafima amuhoma hu'za eri fore'ma nehaza zantami nene'za musena hugahaze.

16 Eftersom jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at se den Møje, som man gør sig paa Jorden, at der er den, som hverken Dag eller Nat ser Søvn i sine Øjne:

Hagi knare antahi'za erisue nehu'na, ama mopafi vahe'mo'zama knazama e'neriza zama koana, vahe'mofona avumase zana omane'neanki, feru'ene kenage'enena vahe'mo'a eri'zana eri vava nehige'na ke'noe.

17 Da saa jeg al Guds Gerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gerning, som sker under Solen, idet Mennesket arbejder paa at udgranske den uden at kunne finde den; og selv om den vise vilde sige sig at forstaa den, kan han dog ikke finde den.

Anama hige'na nagrama ke'na antahi'nama huana, maka zama ama mopafima Anumzamo'ma tro nehia zana, mago vahe'mo'a keno antahinora osugahie. Knare antahi'zane vahe'mo'enena nagra knare hu'noanki'na, Anumzamo'ma tro'ma nehia zana amne ke'na antahina hugahue huno hugahianagi, ana maka zana keno antahinora osugahie.