Prædikeren 7

1 Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.

Dobro ime je boljše kakor dragoceno mazilo in dan smrti [je boljši] kakor dan rojstva nekoga.

2 Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.

Bolje je iti v hišo žalujočega, kakor iti v hišo pojedine, kajti to je konec vseh ljudi; in živi si bodo to položili k srcu.

3 Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.

Bridkost je boljša kot smeh, kajti z žalostjo obličja je srce postalo boljše.

4 De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.

Srce modrega je v hiši žalovanja, toda srce bedakov je v hiši veselja.

5 Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.

Bolje je poslušati oštevanje modrega, kakor za človeka poslušati pesem bedakov.

6 Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.

Kajti kakor je prasketanje trnja pod loncem, tak je smeh bedaka. Tudi to je ničevost.

7 Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.

Zatiranje modrega zagotovo dela besnega in podkupnina uničuje srce.

8 Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.

Boljši je konec stvari kakor njen začetek, in potrpežljivi v duhu je boljši kakor ponosni v duhu.

9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.

V svojem duhu ne bodi nagel, da bi bil jezen, kajti jeza počiva v naročju bedakov.

10 Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.

Ne reci: »Kaj je razlog, da so bili prejšnji dnevi boljši kakor tile?« Kajti glede tega nisi modro poizvedel.

11 Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;

Modrost je dobra z dediščino; in z njo je korist tistim, ki gledajo sonce.

12 thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.

Kajti modrost je obramba in denar je obramba, toda odličnost spoznanja je, da modrost daje življenje tem, ki jo imajo.

13 Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?

Preudari Gospodovo delo, kajti kdo lahko izravna to, kar je on skrivil?

14 Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.

Na dan uspevanja bodi radosten, toda na dan nadloge preudari; tudi Bog je postavil enega nasproti drugemu, z namenom, da človek ne bi ničesar našel za njim.

15 Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.

Vse stvari sem videl v dneh svoje ničevosti. Je pravičen človek, ki propada v svoji pravičnosti in je zloben človek, ki v svoji zlobnosti podaljšuje svoje življenje.

16 Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

Ne bodi preko mere pravičen niti se ne delaj preveč modrega. Zakaj bi samega sebe uničil?

17 Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?

Ne bodi preveč zloben niti ne bodi nespameten. Zakaj bi umrl pred svojim časom?

18 Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.

Dobro je, da bi to zgrabil, da, tudi pred tem ne umikaj svoje roke, kajti kdor se boji Boga, bo izmed vseh prišel naprej.

19 Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.

Modrost krepi modrega bolj kakor deset silnih mož, ki so v mestu.

20 Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.

Kajti na zemlji ni pravičnega človeka, ki dela dobro in ne greši.

21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.

Prav tako se ne oziraj na vse besede, ki so izgovorjene, da ne bi slišal svojega služabnika [kako] te preklinja,

22 Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.

kajti pogosto tudi tvoje lastno srce ve, da si ti sam podobno preklinjal druge.

23 Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.

Vse to sem preizkusil z modrostjo. Rekel sem: »Moder bom, « toda to je bilo daleč od mene.

24 Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?

To, kar je daleč proč in presegajoče globoko, kdo to lahko spozna?

25 Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.

Svoje srce sem posvetil védenju in preiskovanju in iskanju modrosti in razlogu za stvari in da spoznam zlobnost neumnosti, celo nespametnost in norost.

26 Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

Našel sem grenkejše kakor smrt, žensko, čigar srce so pasti in mreže in njene roke kakor trakovi. Kdorkoli ugaja Bogu, bo zbežal pred njo, toda grešnik bo vzet po njej.

27 Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,

»Glej, to sem našel, « pravi pridigar, naštevajoč enega za drugim, da spozna razlog.

28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.

Kar vendar moja duša išče, toda ne najdem. Našel sem enega med tisočimi, toda ženske med vsemi tistimi nisem našel.

29 Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.

Glej, samo to sem našel, da je Bog človeka naredil poštenega, toda oni so iskali mnoge domiselnosti.