Prædikeren 7
1 Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.
melius est nomen bonum quam unguenta pretiosa et dies mortis die nativitatis
2 Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.
melius est ire ad domum luctus quam ad domum convivii in illa enim finis cunctorum admonetur hominum et vivens cogitat quid futurum sit
3 Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.
melior est ira risu quia per tristitiam vultus corrigitur animus delinquentis
4 De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.
cor sapientium ubi tristitia est et cor stultorum ubi laetitia
5 Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.
melius est a sapiente corripi quam stultorum adulatione decipi
6 Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.
quia sicut sonitus spinarum ardentium sub olla sic risus stulti sed et hoc vanitas
7 Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.
calumnia conturbat sapientem et perdet robur cordis illius
8 Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.
melior est finis orationis quam principium melior est patiens arrogante
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
ne velox sis ad irascendum quia ira in sinu stulti requiescit
10 Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.
ne dicas quid putas causae est quod priora tempora meliora fuere quam nunc sunt stulta est enim huiuscemodi interrogatio
11 Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;
utilior est sapientia cum divitiis et magis prodest videntibus solem
12 thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.
sicut enim protegit sapientia sic protegit pecunia hoc autem plus habet eruditio et sapientia quod vitam tribuunt possessori suo
13 Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?
considera opera Dei quod nemo possit corrigere quem ille despexerit
14 Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.
in die bona fruere bonis et malam diem praecave sicut enim hanc sic et illam fecit Deus ut non inveniat homo contra eum iustas querimonias
15 Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
haec quoque vidi in diebus vanitatis meae iustus perit in iustitia sua et impius multo vivit tempore in malitia sua
16 Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
noli esse iustus multum neque plus sapias quam necesse est ne obstupescas
17 Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?
ne impie agas multum et noli esse stultus ne moriaris in tempore non tuo
18 Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.
bonum est te sustentare iustum sed et ab illo ne subtrahas manum tuam quia qui Deum timet nihil neglegit
19 Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.
sapientia confortabit sapientem super decem principes civitatis
20 Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.
non est enim homo iustus in terra qui faciat bonum et non peccet
21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.
sed et cunctis sermonibus qui dicuntur ne accommodes cor tuum ne forte audias servum tuum maledicentem tibi
22 Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.
scit enim tua conscientia quia et tu crebro maledixisti aliis
23 Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.
cuncta temptavi in sapientia dixi sapiens efficiar et ipsa longius recessit a me
24 Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?
multo magis quam erat et alta profunditas quis inveniet eam
25 Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.
lustravi universa animo meo ut scirem et considerarem et quaererem sapientiam et rationem et ut cognoscerem impietatem stulti et errorem inprudentium
26 Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
et inveni amariorem morte mulierem quae laqueus venatorum est et sagena cor eius vincula sunt manus illius qui placet Deo effugiet eam qui autem peccator est capietur ab illa
27 Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,
ecce hoc inveni dicit Ecclesiastes unum et alterum ut invenirem rationem
28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.
quam adhuc quaerit anima mea et non inveni virum de mille unum repperi mulierem ex omnibus non inveni
29 Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.
solummodo hoc inveni quod fecerit Deus hominem rectum et ipse se infinitis miscuerit quaestionibus quis talis ut sapiens est et quis cognovit solutionem verbi
