Prædikeren 7
1 Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.
A good name is better than precious perfume, and the day of one's death than the day of his birth.
2 Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.
It is better to go to the house of mourning than to go to the house of feasting; for that is the end of all men; and the living will lay it to heart.
3 Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.
Sorrow is better than laughter; for by the sadness of the countenance the heart is made better.
4 De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.
The heart of the wise is in the house of mourning; but the heart of fools is in the house of mirth.
5 Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.
It is better for a man to hear the rebuke of the wise than to hear the song of fools.
6 Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.
For as the crackling of thorns under a pot, so is the laughter of a fool. This also is vanity.
7 Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.
Surely the gain of oppression maketh a wise man foolish, and a gift corrupteth the understanding.
8 Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.
Better is the end of a thing than its beginning. Better is the patient in spirit than the proud in spirit.
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
Be not hasty in thy spirit to be angry; for anger resteth in the bosom of fools.
10 Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.
Say not, “What is the cause that the former days were better than these?” For thou dost not inquire wisely concerning this.
11 Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;
Wisdom is as good as an estate? yea, it hath an advantage over it for them that see the sun.
12 thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.
For wisdom is a defence, and money is a defence. But knowledge hath the advantage. For wisdom giveth life to them that have it.
13 Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?
Consider the work of God! Who can make straight that which he hath made crooked?
14 Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.
In the day of prosperity be joyful; but look for a day of adversity! for this also, as well as the other, hath God appointed, to the end that a man should not find out any thing which shall be after him.
15 Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
All this have I seen in my days of vanity. There are righteous men who perish in their righteousness, and there are wicked men who live long in their wickedness.
16 Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
Be not righteous overmuch; neither make thyself over-wise! Why shouldest thou destroy thyself?
17 Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?
Be not overmuch wicked; neither be thou a fool! Why shouldst thou die before thy time?
18 Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.
It is good that thou shouldst take hold of this; yea, also, from that withdraw not thy hand. For he that feareth God shall escape all those things.
19 Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.
Wisdom strengtheneth the wise more than ten mighty men who are in the city.
20 Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.
Truly there is not a righteous man upon the earth who doeth good and sinneth not.
21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.
Give no heed to all the words which are spoken, lest thou hear thy servant curse thee!
22 Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.
For many times thine own heart knoweth also that even thou thyself hast cursed others.
23 Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.
All this have I tried by wisdom. I said, “I will be wise;” but it was far from me.
24 Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?
That which is far off and exceeding deep, who can find it out?
25 Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.
I applied my mind earnestly to know, and to search, and to seek out wisdom and intelligence, and to know wickedness and folly, yea, foolishness and madness.
26 Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
And I found more bitter than death the woman whose heart is snares and nets, and her hands bands. He that pleaseth God shall escape from her; but the sinner shall be caught by her.
27 Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,
Behold, this have I found, saith the Preacher, putting one thing to another to find knowledge.
28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.
That which my soul hath hitherto sought, and I have not found, is this: a man among a thousand I have found, but a woman among a thousand have I not found.
29 Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.
Lo, this only have I found, that God made man upright, but they have sought out many devices.
