Prædikeren 7
1 Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.
A good name is better than fine perfume, and one’s day of death is better than his day of birth.
2 Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.
It is better to enter a house of mourning than a house of feasting, since death is the end of every man, and the living should take this to heart.
3 Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.
Sorrow is better than laughter, for a sad countenance is good for the heart.
4 De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.
The heart of the wise is in the house of mourning, but the heart of fools is in the house of pleasure.
5 Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.
It is better to heed a wise man’s rebuke than to listen to the song of fools.
6 Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.
For like the crackling of thorns under the pot, so is the laughter of the fool. This too is futile.
7 Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.
Surely extortion turns a wise man into a fool, and a bribe corrupts the heart.
8 Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.
The end of a matter is better than the beginning, and a patient spirit is better than a proud one.
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
Do not be quickly provoked in your spirit, for anger settles in the lap of a fool.
10 Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.
Do not say, “Why were the old days better than these?” For it is unwise of you to ask about this.
11 Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;
Wisdom, like an inheritance, is good, and it benefits those who see the sun.
12 thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.
For wisdom, like money, is a shelter, and the advantage of knowledge is that wisdom preserves the life of its owner.
13 Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?
Consider the work of God: Who can straighten what He has bent?
14 Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.
In the day of prosperity, be joyful, but in the day of adversity, consider this: God has made one of these along with the other, so that a man cannot discover anything that will come after him.
15 Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
In my futile life I have seen both of these: A righteous man perishing in his righteousness, and a wicked man living long in his wickedness.
16 Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
Do not be overly righteous, and do not make yourself too wise. Why should you destroy yourself?
17 Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?
Do not be excessively wicked, and do not be a fool. Why should you die before your time?
18 Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.
It is good to grasp the one and not let the other slip from your hand. For he who fears God will follow both warnings.
19 Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.
Wisdom makes the wise man stronger than ten rulers in a city.
20 Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.
Surely there is no righteous man on earth who does good and never sins.
21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.
Do not pay attention to every word that is spoken, or you may hear your servant cursing you.
22 Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.
For you know in your heart that many times you yourself have cursed others.
23 Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.
All this I tested by wisdom, saying, “I resolve to be wise.” But it was beyond me.
24 Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?
What exists is out of reach and very deep. Who can fathom it?
25 Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.
I directed my mind to understand, to explore, to search out wisdom and explanations, and to understand the stupidity of wickedness and the folly of madness.
26 Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
And I find more bitter than death the woman who is a snare, whose heart is a net, and whose hands are chains. The man who pleases God escapes her, but the sinner is ensnared.
27 Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,
“Behold,” says the Teacher, “I have discovered this by adding one thing to another to find an explanation.
28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.
While my soul was still searching but not finding, among a thousand I have found one upright man, but among all these I have not found one such woman.
29 Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.
Only this have I found: I have discovered that God made men upright, but they have sought out many schemes.”
