Prædikeren 7

1 Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.

Bolji je dobar glas nego skupocjeno ulje, i smrtni dan nego dan rođenja.

2 Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.

Bolje je ići u kuću gdje je žalost nego u kuću gdje je gozba, jer ondje je kraj svakoga čovjeka, i tko je živ, nek' primi k srcu!

3 Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.

Bolji je jad nego smijeh, jer pod žalosnim licem srce je radosno.

4 De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.

Srce je mudrih ljudi u kući žalosti, a srce bezumnih u kući veselja.

5 Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.

Bolje je poslušati ukor mudra čovjeka negoli slušati hvalospjev luđaka.

6 Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.

Jer kao prasak trnja ispod kotla, takav je smijeh luđaka, i to je ispraznost.

7 Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.

Jer smijeh od mudraca čini luđaka i veselje kvari srce.

8 Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.

Bolji je svršetak stvari nego njezin početak i bolja je strpljivost od oholosti.

9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.

Ne nagli u srdžbu, jer srdžba počiva u srcu luđaka.

10 Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.

Ne pitaj zašto su negdašnja vremena bila bolja od ovih, jer to nije mudro pitanje.

11 Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;

Mudrost je dragocjena baština i probitak onima na koje sunce sja.

12 thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.

Jer kao što je novac zaštita, tako je i mudrost; a prednost je mudrosti u tome što izbavlja onoga tko je ima.

13 Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?

Pogledaj djela Božja; tko može ispraviti što je on iskrivio?

14 Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.

U sretan dan uživaj sreću, a u zao dan razmišljaj: Bog je stvorio jedno kao i drugo - da čovjek ne otkrije ništa od svoje budućnosti.

15 Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.

Svašta vidjeh u svojemu ništavnom životu: pravednik propada unatoč svojoj pravednosti, a bezbožnik i dalje živi unatoč svojoj bezbožnosti.

16 Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

Ne budi prepravedan i ne budi premudar; zašto da se uništavaš?

17 Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?

Ne budi preopak i ne budi lud; zašto bi umro prije vremena?

18 Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.

Dobro je da držiš jedno, ali ni drugo ne puštaj iz ruke, jer tko se boji Boga, izbavlja se od svega.

19 Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.

Mudrost mudraca veću moć daje gradu nego deset mogućnika.

20 Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.

Na zemlji nema pravednika koji, čineći dobro, ne bi nikad sagriješio.

21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.

I još jedno: nemoj se obazirati na govorkanje; čut ćeš možda da te sluga tvoj proklinjao;

22 Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.

a zna tvoje srce kako si i ti često druge proklinjao.

23 Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.

Sve sam to mudrošću iskušao. Mislio sam da sam mudar, ali mi je mudrost bila nedokučiva.

24 Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?

Ono što jest, daleko je i duboko, tako duboko - tko da i pronađe?

25 Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.

I još jednom pokušah istražiti i shvatiti mudrost i smisao, da spoznam opačinu kao ludost, a ludost kao bezumlje.

26 Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

Otkrih da ima nešto gorče od smrti - žena, ona je zamka, srce joj je mreža, a ruke okovi; tko je Bogu drag, izmiče joj, a grešnik je njezin sužanj.

27 Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,

Eto, to sam sve u svemu otkrio, veli Propovjednik.

28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.

I još sam tražio, ali bez uspjeha. Nađoh čovjeka - jednog od tisuću, a žene ne nađoh među svima nijedne.

29 Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.

Otkrih ovo: Bog stvori čovjeka jednostavnim, a on snuje nebrojene spletke.