Prædikeren 7
1 Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.
Hminhoihaih loe atho kana hmuihoih tui pongah hoih kue; duekhaih ni loe tapenhaih ni pongah hoih kue.
2 Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.
Buhraenghaih im ah caeh pongah loe kadueh kami im ah caeh to hoih kue; duekhaih loe kaminawk boih hanah boenghaih loklam ah oh pongah, kahing kaminawk mah palung thungah pakuem han angaih.
3 Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.
Pahnuih pongah palungset to hoih kue; palungsae mikhmai mah poeknawmhaih to khuk.
4 De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.
Palungha ih palung loe palungsethaih tongh kami im ah oh, toe kamthu ih palung loe kanawm acaenghaih im ah oh.
5 Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.
Kamthunawk ih laa to tahngaih pongah loe, palungha kami zoehhaih lok tahngaih to hoih kue.
6 Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.
Kamthunawk pahnuihaih lok loe long laom tlim ih hmai tapraek soekhringkung baktiah oh; hae doeh azom pui ni.
7 Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.
Kami pacaekthlaekhaih mah palungha kami to amthusak moe, bokhaih tangqum mah palung amrosak.
8 Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.
Hmuen boenghaih loe amtonghaih pongah hoih kue, amtueng suthaih loe amoek pongah hoih kue.
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
Karangah palungphui hmah, kamthunawk ih palung thungah loe palungphuihaih to oh.
10 Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.
Tipongah canghnii ih aninawk loe vaihi thuem ih aninawk pongah hoih kue loe, tiah dueng hmah; to baktih lokduenghaih loe palungha lok na ai ni.
11 Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;
Palunghahaih loe qawk baktiah hoih moe, ni hnu kaminawk hanah amekhaih oh.
12 thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.
Phoisa loe pakaahaih ah oh baktih toengah, palunghahaih doeh pakaahaih ah oh; toe palunghahaih mah tacawtsak ih amekhaih loe hae ni; palunghahaih tawn kaminawk hanah hinghaih to paek.
13 Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?
Sithaw mah sak ih hmuen to poek ah; anih mah angkawnsak tangcae ih hmuen to mi mah maw patoeng thai tih?
14 Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.
Atue hoih li naah anghoe ah; toe atue set naah khopoek ah; kami mah hmabang angzo han koi hmuen to panoek thai han ai ah, Sithaw mah taham sae kahoih maeto pacoeng maeto phaksak.
15 Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
Azom pui ah ka hing nathung hmuennawk boih to ka hnuk boeh; katoeng kami loe a toenghaih pongah duek moe, kasae kami loe sethaih hoiah saning kasawk ah hing lat.
16 Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
Toeng hmoek hmah loe, palungha hmoek hmah; tipongah nangmah hoi nangmah to nam ro han loe?
17 Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?
Sae hmoek hmah loe, kamthu baktiah doeh om hmah; tipongah atue pha ai naah na duek han loe?
18 Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.
Pathlong ving ai ah, patawn caeng han kaom hmuen maeto loe hae ni; ue, Sithaw zii kami loe hmuennawk boih thung hoiah loih tih.
19 Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.
Palungha kami maeto loe palunghahaih hoiah, vangpui thungah kaom thacak kami hato pongah thacak kue.
20 Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.
Zaehaih sah vai ai, kahoih hmuen khue kasah, katoeng kami hae long nuiah mi doeh om ai.
21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.
Minawk mah thuih ih lok boih to tahngai hmah; to tiah na sak nahaeloe na tamna mah ang padaeng ih lok to na thaih moeng tih.
22 Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.
Nang doeh minawk kasae na thuih toeng, tiah na palung mah panoek.
23 Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.
Hae hmuennawk hae palunghahaih hoiah ka tanoek boih boeh; palunghahaih hoiah ka koep han boeh, tiah ka thuih, toe palunghahaih to ka phak vawt.
24 Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?
Kangthla parai hmuen, kathuk parai hmuen to mi mah maw hnu thai tih?
25 Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.
Palunghahaih hoiah ohhaih takung to pakrong moe, panoek thaih pacoengah, kasae kaminawk amthuhaih hoi kamthunawk amthuhaih panoek thai hanah, ka poekhaih palungthin to ka paqoi.
26 Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
Dongh hoi palok baktiah poekhaih katawn, qui hoiah kakom thaih nongpata loe duekhaih pongah khaa kue, tiah ka panoek; Sithaw zii kami loe anih khae hoiah loih tih, toe kazae kami loe anih khaeah aman tih.
27 Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,
Khenah, patukkung mah ka hnuk ih hmuen loe hae tiah oh; ka pakrong moe, ka hnu ai ih hmuen hnuk thai hanah, maeto pacoeng maeto ka pakoep naah,
28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.
nongpa sangto thungah kami katoeng maeto ka hnuk, toe nongpatanawk boih thungah katoeng kami maeto doeh ka hnu ai.
29 Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.
Khenah, ka hnuk ih hmuen maeto loe, Sithaw mah kami to katoengah sak, toe kaminawk loe pop parai hmuen to sak hanah pakrong o lat.
