Prædikeren 5
1 Forvar din Fod, naar du vil gaa til Guds Hus, og vær nær for at høre; dette er bedre, end naar Daarerne yde Slagtoffer; thi de vide ikke, at de gøre ondt.
Sithaw imthung ah na caeh naah na khok tangkan to acoe ah; amsoem ai hmuen a sak o tiah panoek ai kamthunawk ih angbawnhaih to sak pae pongah loe, lok tahngaih hanah azom ah.
2 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste med at fremføre et Ord for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa!
Na pakha to rangsak hmah, Sithaw hmaa ah lokthuih hanah, na poekhaih rangsak hmah; Sithaw loe van ah oh moe, nang loe long ah na oh; to pongah na lok to tamsisak ah.
3 Thi hvor der er megen Møje, komme Drømme; og hvor der er mange Ord, der hører man Daarens Røst.
Kapop ah poek ih hmuen to amang ah hnuk baktih toengah, lokpunghaih mah amthuhaih to amtuengsak.
4 Naar du lover Gud et Løfte, tøv ikke med at betale det; thi han har ikke Velbehag til Daarer; hvad du lover, det betal!
Sithaw khae lokkamhaih sak naah, akoepsak ai ah om hmah; anih loe kamthunawk nuiah anghoe ai; lokkamhaih to koepsak ah.
5 Det er bedre, at du intet lover, end at du lover og ikke betaler.
Lokkamhaih na koepsak ai pongah loe, lokkamhaih sah ai ah oh to hoih kue.
6 Tilsted ikke din Mund at bringe Synd over dit Kød, og sig ikke for Engelens Ansigt, at det var en Overilelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gerning?
Na pakha pongah na takpum to zaehaih sahsak hmah; ka sakpazae moeng boeh tiah, van kaminawk hmaa ah thui hmah; na thuih nahaeloe Sithaw palungphui ueloe, na ban hoi sak ih hmuen to amrosak tih.
7 Thi hvor der er mange Drømme, der er Forfængelighed, og ligesaa, hvor der er mange Ord; men frygt Gud!
Pop parai amang hoi pop hmoek ah apaeh ih lok loe avanghaih tidoeh om ai; to pongah nang loe Sithaw to zii ah.
8 Dersom du ser, at en fattig fortrykkes, og at Ret og Retfærdighed krænkes i Landskabet, da forundre dig ikke over den Idræt; thi en Høj er Vogter over en Høj, og den Højeste over dem begge;
Prae thungah kamtang hnaphnaehaih, toenghaih loklam hoi amkhraeng moe, patuk ih lok baktih na ai ah lokcaekhaih hoi athii palonghaih to na hnuk naah, to baktih hmuen pongah dawnrai hmah; angraeng maeto loe angmah pongah kasang kue angraeng mah anih to khet parui, nihnik doeh angmah hnik pongah kasang kue angraeng mah khet parui let bae vop.
9 og en Fordel for Jorden i det Hele er det, at der er en Konge over det dyrkede Land.
Prae thung ih amekhaih loe kami boih han ih ni, siangpahrang angmah doeh lawk thung hoiah amekhaih to hnuk.
10 Hvo der elsker Penge, kan ikke mættes af Penge, og hvo som elsker meget Gods, ikke af Indtægt; ogsaa dette er Forfængelighed.
Phoisa palung kami loe phoisa hoiah palungdip mak ai; angraenghaih koeh kami doeh a tawnh ih hmuenmae hoiah palungdip thai mak ai; hae hmuen doeh azom pui ni.
11 Hvor Godset bliver meget, bliver der mange, som fortære det; hvad Fordel er der da for dem, som eje det, uden det, at deres Øjne se derpaa?
Hmuenmae pop naah, patohhaih doeh pop aep; katawn kaminawk mah mik hoiah dan o khue ai ah loe tih amekhaih maw a tawnh o?
12 Hvo der arbejder, ham er Søvnen sød, hvad heller han æder lidet eller meget; men den riges Mættelse tillader ham ej at sove.
Toksahkung loe zetta caa cadoeh kapop ah caa cadoeh, iih nawm pae; angraeng loe hmuenmae tawnh mang, toe iip thai ai.
13 Der er et slemt Onde, som jeg saa under Solen, at Rigdom bevares af sin Herre til hans egen Ulykke;
Ni tlim ah kasae koek hmuen to ka hnuk; angraengnawk loe a tawnh o ih hmuen to angmacae patang han ih ni patung o.
14 og at denne Rigdom gaar til Grunde ved en uheldig Stræben, saa at, om han avlede en Søn, der ikke bliver noget i hans Haand.
Toe to tiah angraeng kaminawk loe tahamsethaih mah anghmatsak boih; caa nongpa tapen cadoeh, anih mah toep han ih hmuen tidoeh om ai.
15 Ligesom han udgik af sin Moders Liv, saa skal han atter nøgen gaa bort, som han kom; og han skal, trods sit Arbejde, ikke tage noget, som han kan føre i sin Haand.
Anih loe amno zokthung hoi bangkrai ah tacawt baktih toengah, bangkrai ah ni amlaem let tih; a toksakhaih to a ban hoi tidoeh sin thai mak ai.
16 Ogsaa dette er et slemt Onde, at han i alle Maader skal gaa bort, saaledes som han kom; hvad Fordel har han da deraf, at han har arbejdet hen i Vejret?
Kami loe angmah angzohhaih baktiah, caeh let tih, hae doeh kasae koek hmuen ah ni oh; takhi hanah toksak hae timaw amekhaih oh?
17 Ja, alle sine Dage æder han sit Brød i Mørket, og han har megen Græmmelse tillige med sin Sygdom og Harme.
Anih hinghaih aninawk loe khoving thungah laemsak boih; palungsethaih, palungphuihaih, nathaih hoiah ni kho a sak.
18 Se her, hvad jeg har set: At det er godt og smukt at æde og drikke og at se godt af alt sit Arbejde, som man arbejder med under Solen i alle sine Levedage, som Gud har givet en; thi det er hans Del;
Sithaw mah paek ih hinghaih ni setta thungah kami han kahoih, kamsoem ah kaom ka hnuk ih hmuen loe caaknaek moe, tha pathok hoiah hnuk ih toksakhaih atho nuiah poeknawm ah khosakhaih hae ni; to hmuen loe angmah khosakhaih taham ah ni oh roe boeh.
19 og naar der er et Menneske, som Gud har givet Rigdom og Gods og givet ham Magt at æde deraf og at modtage sin Del og at glæde sig i sit Arbejde: Da er dette en Guds Gave.
Sithaw mah kami boih hanah angraenghaih hoi hmuenmae tawnhhaih to paek; to hmuennawk hoi kanawm ah khosakhaih to paek, angmah ih taham to laksak moe, a toksakhaih pongah anghoehaih to paek; hae hmuen loe Sithaw ih tangqum ah ni oh.
20 Thi han vil ikke tænke meget paa sit Livs Dage, efterdi Gud bønhører ham, i hvad der er hans Hjertes Glæde.
Sithaw mah poeknawmhaih palungthin to paek boeh pongah, kalaem tangcae khosakhaih aninawk to poek mak ai boeh.
