Prædikeren 4
1 Og jeg vendte tilbage og saa alle de undertrykte, som ilde medhandles under Solen; og se, de undertryktes Taarer, og der var ingen, som trøstede dem, og fra deres Undertrykkeres Haand udgik Vold; derimod havde de ingen, som trøstede dem.
茲に我身を轉して日の下に行はるる諸の虐遇を視たり 嗚呼虐げらる者の涙ながる 之を慰むる者あらざるなり また虐ぐる者の手には權力あり 彼等はこれを慰むる者あらざるなり
2 Da prisede jeg de døde, som alt vare døde, fremfor de levende, som endnu ere i Live;
我は猶生る生者よりも既に死たる死者をもて幸なりとす
3 men lykkelig fremfor begge dog den, som endnu ikke har været til, som ikke har set den onde Gerning, der gøres under Solen.
またこの二者よりも幸なるは未だ世にあらずして日の下におこなはるる惡事を見ざる者なり
4 Og jeg saa alt Arbejde og al Dygtighed i Gerningen, at det paadrog en Mand Misundelse af hans Næste; ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.
我また諸の労苦と諸の工事の精巧とを観るに 是は人のたがひに嫉みあひて成せる者たるなり 是も空にして風を捕ふるが如し
5 Daaren lægger sine Hænder sammen og fortærer sit eget Kød.
愚なる者は手を束ねてその身の肉を食ふ
6 En Haandfuld med Ro er bedre end begge Næver fulde med Møje og Aandsfortærelse.
片手に物を盈て平穏にあるは 兩手に物を盈て労苦て風を捕ふるに愈れり
7 Og jeg vendte tilbage og saa Forfængelighed under Solen:
我また身をめぐらし日の下に空なる事のあるを見たり
8 Der er den, som er ene og ikke har nogen anden og har hverken Søn eller Broder; dog er der ingen Ende paa alt hans Arbejde, og hans Øjne mættes ikke af Rigdom; — og: „For hvem arbejder jeg og lader min Sjæl fattes det gode‟? ogsaa dette er Forfængelighed og en slem Møje.
茲に人あり只獨にして伴侶もなく子もなく兄弟もなし 然るにその労苦は都て窮なくの目は富に飽ことなし 彼また言ず嗚呼我は誰がために労するや何とて我は心を樂ませざるやと 是もまた空にして労力の苦き者なり
9 Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde.
二人は一人に愈る其はその労苦のために善報を得ればなり
10 Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham.
即ちその跌倒る時には一箇の人その伴侶を扶けおこすべし 然ど孤身にして跌倒る者は憐なるかな之を扶けおこす者なきなり
11 Ogsaa naar to ligge sammen, da have de Varme; men hvorledes kan en alene blive varm?
又二人ともに寝れば温暖なり一人ならぼ爭で混暖ならんや
12 Og om nogen vilde overvælde ham, som er ene, kunde to staa ham imod; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke saa snart.
人もしその一人を攻撃ば二人してこれに當るべし 三根の繩は容易く断ざるなり
13 Bedre faren er et ungt Menneske, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, og som endnu ikke ved at lade sig advare.
貧くして賢き童子は 老て愚にして諌を納れざる王に愈る
14 Thi af Fangehuset udgik hin for at blive Konge, medens den, som var født i sit Kongerige, blev fattig.
彼は牢獄より出て王となれり 然どその國に生れし時は貧かりき
15 Jeg saa alle dem, som leve, som vandre under Solen, at holde sig til det andet unge Menneske, der indtager hans Sted.
我日の下にあゆむところの群生が彼王に続てこれに代りて立ところの童子とともにあるを観たり
16 Der var ikke Ende paa alt det Folk, paa alt det, som han gik i Spidsen for, dog skulle Efterkommerne ikke glædes over ham: Thi ogsaa dette er Forfængelighed og Aandsfortærelse.
民はすべて際限なし その前にありし者みな然り 後にきたる者また彼を悦ばず 是も空にして風を捕ふるがごとし
