Prædikeren 3
1 Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid.
omnia tempus habent et suis spatiis transeunt universa sub caelo
2 Der er en Tid til at føde og en Tid til at dø; en Tid til at plante og en Tid til at oprykke det plantede;
tempus nascendi et tempus moriendi tempus plantandi et tempus evellendi quod plantatum est
3 en Tid til at ihjelslaa og en Tid til at læge; en Tid til at nedrive og en Tid til at opbygge;
tempus occidendi et tempus sanandi tempus destruendi et tempus aedificandi
4 en Tid til at græde og en Tid til at le; en Tid til at sørge og en Tid til at springe af Glæde;
tempus flendi et tempus ridendi tempus plangendi et tempus saltandi
5 en Tid til at bortkaste Stene og en Tid til at samle Stene; en Tid til at tage i Favn og en Tid til at holde sig fra Favntag;
tempus spargendi lapides et tempus colligendi tempus amplexandi et tempus longe fieri a conplexibus
6 en Tid til at søge og en Tid til at tabe; en Tid til at forvare og en Tid til at bortkaste;
tempus adquirendi et tempus perdendi tempus custodiendi et tempus abiciendi
7 en Tid til at sønderrive og en Tid til at sy sammen; en Tid til at tie og en Tid til at tale;
tempus scindendi et tempus consuendi tempus tacendi et tempus loquendi
8 en Tid til at elske og en Tid til at hade; en Tid til Krig og en Tid til Fred.
tempus dilectionis et tempus odii tempus belli et tempus pacis
9 Hvad Fordel har den, som udfører noget af det, han arbejder paa?
quid habet amplius homo de labore suo
10 Jeg har set den Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.
vidi adflictionem quam dedit Deus filiis hominum ut distendantur in ea
11 Han har gjort alting smukt i sin Tid, ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte; kun at Mennesket ikke kan udfinde den Gerning, som Gud har gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.
cuncta fecit bona in tempore suo et mundum tradidit disputationi eorum ut non inveniat homo opus quod operatus est Deus ab initio usque ad finem
12 Jeg fornam, at det gode ikke staar til dem selv, men at man skal være glad og gøre godt i sit Liv;
et cognovi quod non esset melius nisi laetari et facere bene in vita sua
13 og tillige, at det, at ethvert Menneske æder og drikker og ser det gode i alt sit Arbejde, er en Guds Gave.
omnis enim homo qui comedit et bibit et videt bonum de labore suo hoc donum Dei est
14 Jeg fornam, at alt det, som Gud gør, skal blive evindelig, at man intet kan lægge til, og at man intet kan tage derfra; og at Gud gør det, for at de skulle frygte for hans Ansigt.
didici quod omnia opera quae fecit Deus perseverent in perpetuum non possumus eis quicquam addere nec auferre quae fecit Deus ut timeatur
15 Det, som har været, havde allerede været, og det, som skal ske, har allerede været; og Gud søger det, som er fordrevet.
quod factum est ipsum permanet quae futura sunt iam fuerunt et Deus instaurat quod abiit
16 Og jeg saa ydermere under Solen Dommens Sted, der var Ugudeligheden, og Retfærdighedens Sted, der var Ugudeligheden.
vidi sub sole in loco iudicii impietatem et in loco iustitiae iniquitatem
17 Jeg sagde i mit Hjerte: Gud vil dømme den retfærdige og den ugudelige; thi der er en Tid for enhver Idræt og Tid fastsat hisset over al Gerning.
et dixi in corde meo iustum et impium iudicabit Deus et tempus omni rei tunc erit
18 Jeg sagde i mit Hjerte: Dette sker for Menneskens Børns Skyld, for at Gud kan lutre dem, og at de maa se, at de i og for sig ere Dyr.
dixi in corde meo de filiis hominum ut probaret eos Deus et ostenderet similes esse bestiis
19 Thi hvad, som hændes Menneskens Børn, det hændes og Dyrene, og ens hændes dem begge; som disse dø, saa dø og hine, og de have alle en Aand, og Mennesket har intet Fortrin fremfor Dyret; thi alt er Forfængelighed.
idcirco unus interitus est hominis et iumentorum et aequa utriusque condicio sicut moritur homo sic et illa moriuntur similiter spirant omnia et nihil habet homo iumento amplius cuncta subiacent vanitati
20 De fare alle til et Sted; de ere alle komne af Støv, og de vende alle tilbage til Støv.
et omnia pergunt ad unum locum de terra facta sunt et in terram pariter revertentur
21 Hvo kender Menneskens Børns Aand, den som farer opad, og Dyrets Aand, den som farer ned ad til Jorden?
quis novit si spiritus filiorum Adam ascendat sursum et si spiritus iumentorum descendat deorsum
22 Og jeg saa, at intet er bedre, end at et Menneske er glad i sine Gerninger; thi det er hans Del; thi hvo vil bringe ham til at se paa det, som skal komme efter ham?
et deprehendi nihil esse melius quam laetari hominem in opere suo et hanc esse partem illius quis enim eum adducet ut post se futura cognoscat
