Prædikeren 3
1 Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid.
Nitiere kinde mar gimoro amora, kod thuolo mitimoe tich moro ka moro e bwo polo:
2 Der er en Tid til at føde og en Tid til at dø; en Tid til at plante og en Tid til at oprykke det plantede;
kinde mar nywol kod kinde mar tho, kinde mar pitho kod kinde mar putho,
3 en Tid til at ihjelslaa og en Tid til at læge; en Tid til at nedrive og en Tid til at opbygge;
kinde mar nek kod kinde mar chang, kinde mar muko kod kinde mar gero,
4 en Tid til at græde og en Tid til at le; en Tid til at sørge og en Tid til at springe af Glæde;
kinde mar kuyo kod kinde mar mor, kinde mar ywak kod kinde mar miel,
5 en Tid til at bortkaste Stene og en Tid til at samle Stene; en Tid til at tage i Favn og en Tid til at holde sig fra Favntag;
kinde mar keyo kite kod kinde mar chokogi, kinde mar kwakruok kod kinde mar weyo kwakruok,
6 en Tid til at søge og en Tid til at tabe; en Tid til at forvare og en Tid til at bortkaste;
kinde mar dwaro gimoro kod kinde ma gimoro lalie, kinde mar kano gimoro kod kinde mar wito gimoro,
7 en Tid til at sønderrive og en Tid til at sy sammen; en Tid til at tie og en Tid til at tale;
kinde mar yiecho gimoro kod kinde mar twangʼo, kinde mar lingʼ kod kinde mar wuoyo,
8 en Tid til at elske og en Tid til at hade; en Tid til Krig og en Tid til Fred.
kinde mar hera kod kinde mar sin, kinde mar lweny kod kinde mar kwe.
9 Hvad Fordel har den, som udfører noget af det, han arbejder paa?
En ohala mane ma jatich yudo kuom tich matek?
10 Jeg har set den Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.
Aseneno tingʼ mapek ma Nyasaye oseketo kuom ji.
11 Han har gjort alting smukt i sin Tid, ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte; kun at Mennesket ikke kan udfinde den Gerning, som Gud har gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.
Oseketo gik moko duto obedo maber e kindegi. Oseketo ngima mochwere e chuny ji; kata kamano ok ginyal paro matut gima Nyasaye osetimono aa chakruok nyaka giko.
12 Jeg fornam, at det gode ikke staar til dem selv, men at man skal være glad og gøre godt i sit Liv;
Angʼeyo ni onge gino maber ne ji moloyo bedo mamor kendo mondo gitim maber kapod gingima.
13 og tillige, at det, at ethvert Menneske æder og drikker og ser det gode i alt sit Arbejde, er en Guds Gave.
Wan duto wanyalo chiemo kendo metho, kendo wabed mamor e tijewa. Ma en mich moa kuom Nyasaye.
14 Jeg fornam, at alt det, som Gud gør, skal blive evindelig, at man intet kan lægge til, og at man intet kan tage derfra; og at Gud gør det, for at de skulle frygte for hans Ansigt.
Angʼeyo ni gimoro amora ma Nyasaye timo osiko manyaka chiengʼ, onge gima inyalo mede kata inyalo gol kuome. Nyasaye timo kamano mondo omi ji oluore.
15 Det, som har været, havde allerede været, og det, som skal ske, har allerede været; og Gud søger det, som er fordrevet.
Mantiere sani nosebedo, kendo mano mabiro bedo nosebedo chon; kendo Nyasaye biro kelo gik machon e kar ngʼado bura.
16 Og jeg saa ydermere under Solen Dommens Sted, der var Ugudeligheden, og Retfærdighedens Sted, der var Ugudeligheden.
Kendo ne aneno gimachielo e bwo wangʼ chiengʼ: Kama adiera gi ngʼado bura makare onego bedie, to richo ema bedoe.
17 Jeg sagde i mit Hjerte: Gud vil dømme den retfærdige og den ugudelige; thi der er en Tid for enhver Idræt og Tid fastsat hisset over al Gerning.
Ne aparo e chunya niya, “Nyasaye biro ngʼado bura ni jo-ratiro kaachiel gi joma richo, nikech gimoro ka gimoro ni kod sane.”
18 Jeg sagde i mit Hjerte: Dette sker for Menneskens Børns Skyld, for at Gud kan lutre dem, og at de maa se, at de i og for sig ere Dyr.
Bende ne achako aparo niya, “Nyasaye temo dhano mondo gine ni gichalo gi le.
19 Thi hvad, som hændes Menneskens Børn, det hændes og Dyrene, og ens hændes dem begge; som disse dø, saa dø og hine, og de have alle en Aand, og Mennesket har intet Fortrin fremfor Dyret; thi alt er Forfængelighed.
Giko mar dhano gi le en ni gimoro achiel ochomogi duto machalre. Kaka achiel tho e kaka machielo bende. Giduto giyweyo machalre; dhano ok winj maber maloyo le. Gik moko duto onge tiendgi.
20 De fare alle til et Sted; de ere alle komne af Støv, og de vende alle tilbage til Støv.
Giduto gidhi kamoro achiel; giduto gia e lowo, kendo giduto gidok e lowo.
21 Hvo kender Menneskens Børns Aand, den som farer opad, og Dyrets Aand, den som farer ned ad til Jorden?
En ngʼa mongʼeyo ka chuny dhano dum dhi malo to chuny le ridore dhi e lowo?”
22 Og jeg saa, at intet er bedre, end at et Menneske er glad i sine Gerninger; thi det er hans Del; thi hvo vil bringe ham til at se paa det, som skal komme efter ham?
Omiyo ne aneno ni onge gima ber ni dhano moloyo tichne, nikech mano e pokne. Kare en ngʼa manyalo keche mondo one gima biro timorene bangʼe kosetho?
