Prædikeren 3
1 Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid.
凡事都有定期， 天下萬務都有定時。
2 Der er en Tid til at føde og en Tid til at dø; en Tid til at plante og en Tid til at oprykke det plantede;
生有時，死有時； 栽種有時，拔出所栽種的也有時；
3 en Tid til at ihjelslaa og en Tid til at læge; en Tid til at nedrive og en Tid til at opbygge;
殺戮有時，醫治有時； 拆毀有時，建造有時；
4 en Tid til at græde og en Tid til at le; en Tid til at sørge og en Tid til at springe af Glæde;
哭有時，笑有時； 哀慟有時，跳舞有時；
5 en Tid til at bortkaste Stene og en Tid til at samle Stene; en Tid til at tage i Favn og en Tid til at holde sig fra Favntag;
拋擲石頭有時，堆聚石頭有時； 懷抱有時，不懷抱有時；
6 en Tid til at søge og en Tid til at tabe; en Tid til at forvare og en Tid til at bortkaste;
尋找有時，失落有時； 保守有時，捨棄有時；
7 en Tid til at sønderrive og en Tid til at sy sammen; en Tid til at tie og en Tid til at tale;
撕裂有時，縫補有時； 靜默有時，言語有時；
8 en Tid til at elske og en Tid til at hade; en Tid til Krig og en Tid til Fred.
喜愛有時，恨惡有時； 爭戰有時，和好有時。
9 Hvad Fordel har den, som udfører noget af det, han arbejder paa?
這樣看來，做事的人在他的勞碌上有甚麼益處呢？
10 Jeg har set den Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.
我見上帝叫世人勞苦，使他們在其中受經練。
11 Han har gjort alting smukt i sin Tid, ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte; kun at Mennesket ikke kan udfinde den Gerning, som Gud har gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.
上帝造萬物，各按其時成為美好，又將永生安置在世人心裏。然而上帝從始至終的作為，人不能參透。
12 Jeg fornam, at det gode ikke staar til dem selv, men at man skal være glad og gøre godt i sit Liv;
我知道世人，莫強如終身喜樂行善；
13 og tillige, at det, at ethvert Menneske æder og drikker og ser det gode i alt sit Arbejde, er en Guds Gave.
並且人人吃喝，在他一切勞碌中享福，這也是上帝的恩賜。
14 Jeg fornam, at alt det, som Gud gør, skal blive evindelig, at man intet kan lægge til, og at man intet kan tage derfra; og at Gud gør det, for at de skulle frygte for hans Ansigt.
我知道上帝一切所做的都必永存；無所增添，無所減少。上帝這樣行，是要人在他面前存敬畏的心。
15 Det, som har været, havde allerede været, og det, som skal ske, har allerede været; og Gud søger det, som er fordrevet.
現今的事早先就有了，將來的事早已也有了，並且上帝使已過的事重新再來。
16 Og jeg saa ydermere under Solen Dommens Sted, der var Ugudeligheden, og Retfærdighedens Sted, der var Ugudeligheden.
我又見日光之下，在審判之處有奸惡，在公義之處也有奸惡。
17 Jeg sagde i mit Hjerte: Gud vil dømme den retfærdige og den ugudelige; thi der er en Tid for enhver Idræt og Tid fastsat hisset over al Gerning.
我心裏說，上帝必審判義人和惡人；因為在那裏，各樣事務，一切工作，都有定時。
18 Jeg sagde i mit Hjerte: Dette sker for Menneskens Børns Skyld, for at Gud kan lutre dem, og at de maa se, at de i og for sig ere Dyr.
我心裏說，這乃為世人的緣故，是上帝要試驗他們，使他們覺得自己不過像獸一樣。
19 Thi hvad, som hændes Menneskens Børn, det hændes og Dyrene, og ens hændes dem begge; som disse dø, saa dø og hine, og de have alle en Aand, og Mennesket har intet Fortrin fremfor Dyret; thi alt er Forfængelighed.
因為世人遭遇的，獸也遭遇，所遭遇的都是一樣：這個怎樣死，那個也怎樣死，氣息都是一樣。人不能強於獸，都是虛空。
20 De fare alle til et Sted; de ere alle komne af Støv, og de vende alle tilbage til Støv.
都歸一處，都是出於塵土，也都歸於塵土。
21 Hvo kender Menneskens Børns Aand, den som farer opad, og Dyrets Aand, den som farer ned ad til Jorden?
誰知道人的靈是往上升，獸的魂是下入地呢？
22 Og jeg saa, at intet er bedre, end at et Menneske er glad i sine Gerninger; thi det er hans Del; thi hvo vil bringe ham til at se paa det, som skal komme efter ham?
故此，我見人莫強如在他經營的事上喜樂，因為這是他的分。他身後的事誰能使他回來得見呢？
