Prædikeren 12
1 Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, førend de onde Dage komme, og de Aar nærme sig, om hvilke du skal sige: Jeg har ikke Lyst til dem:
Et souviens-toi de ton Créateur pendant les jours de ta jeunesse, avant que les jours des maux arrivent, et que viennent les années dont tu diras: Je n'y ai point de plaisir!
2 Førend Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne formørkes, og Skyerne komme igen efter Regnen;
avant que s'obscurcissent le soleil et la lumière, et la lune et les étoiles, et que les nuages reparaissent après la pluie;
3 den Dag, da Husets Vogtere bæve, og de stærke Mænd krumme sig, og de, som betjene Møllen, holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som se igennem Vinduerne, blive dunkle;
temps où les gardes de la maison ont le tremblement, et où les hommes robustes se courbent; où les meunières sont oisives, parce que leur nombre est réduit; où celles qui regardent de leurs fenêtres ont des yeux ternes;
4 da begge Døre til Gaden lukkes, naar Møllens Røst bliver svag, og man staar op ved Fuglens Røst, og alle Sangens Døtre nedbøjes;
où les portes sont fermées du côté du dehors; cependant le moulin rend des sons grêles, et l'on s'éveille au chant du passereau et l'on trouve faibles tous les effets du chant;
5 da de ogsaa frygte for den høje, og der er Rædsler paa Vejen, og Mandeltræet blomstrer, og Græshoppen bliver sig selv til en Byrde, og Begærligheden forgaar; thi Mennesket farer til sit evige Hus, og de sørgende gaa omkring paa Gaden;
alors aussi on redoute les lieux élevés, et l'on a des terreurs en marchant et l'on dédaigne l'amande, et l'on se dégoûte de la sauterelle et la câpre a perdu sa vertu; car l'homme s'avance vers son séjour éternel, et les pleureuses vont parcourir les rues;
6 førend Sølvsnoren borttages, og Guldlampen bliver knust; og Krukken sønderbrydes ved Kilden, og Hjulet sønderslaas ved Brønden;
avant que le cordon d'argent soit détaché, et la lampe d'or mise en pièces; et avant qu'à la fontaine le seau se brise et qu'à la citerne la roue soit rompue,
7 og Støvet kommer til Jorden igen, som det var før, og Aanden kommer til Gud igen, som gav den.
et que la poudre retourne dans la terre, comme elle y était, et que l'esprit retourne à Dieu qui l'a donné.
8 Forfængeligheders Forfængelighed! sagde Prædikeren, alt er Forfængelighed!
Vanité des vanités, dit l'Ecclésiaste, tout est vanité!
9 Og forøvrigt, efterdi Prædikeren var en viis Mand, saa lærte han fremdeles Folket Kundskab og hørte og ransagede og forfattede mange Ordsprog.
Au reste, comme d'ailleurs l'Ecclésiaste était sage, il enseigna aussi la science au peuple, et il fit des investigations et des recherches, et il fut l'auteur d'un grand nombre de maximes.
10 Prædikeren søgte at finde behagelige Ord, og det, som er skrevet, er Ret, Sandheds Ord.
L'Ecclésiaste s'appliqua à trouver des propos excellents; et ce qui a été écrit avec droiture, est le langage, de la vérité.
11 De vises Ord ere som Braadde og som Søm, der trænge dybt ind, I Samlingens Mestre! de ere givne af den ene Hyrde.
Les paroles des sages sont comme des aiguillons, et les maîtres des assemblées sont comme des clous bien plantés; c'est un seul Berger qui les donne.
12 Og forøvrigt, min Søn! lad dig paaminde af dem; at gøre mange Bøger, saa at der er ingen Ende paa, og megen Læsning trætter Legemet.
D'ailleurs, mon fils, c'est là que tu iras puiser la lumière; la composition de beaucoup de livres n'a pas de fin, et trop d'étude est une fatigue pour le corps.
13 Enden paa Sagen, naar alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gøre.
Ecoutons la conclusion de tout le discours: Crains Dieu et garde ses commandements! car c'est là le tout pour l'homme.
14 Thi Gud skal føre hver Gerning for Dom med alt det, som er skjult, enten det er godt eller ondt.
Car Dieu fera venir toutes les œuvres au jugement qu'il tiendra sur tout ce qui est caché, soit bien, soit mal.
