Prædikeren 11
1 Kast dit Brød paa Vandet; thi du skal finde det længe derefter.
Посли хлеб твой на лице воды, яко во множестве дний обрящеши его.
2 Del ud til syv, ja, og til otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal ske paa Jorden.
Даждь часть седмим и осмим, яко не веси, что будет лукаво на земли.
3 Naar Skyerne ere fulde af Regn, udgyde de den paa Jorden; og naar et Træ falder imod Sønden eller og imod Norden, paa hvilket Sted Træet vil falde, der falder det.
Аще исполнятся облацы дождя, на землю изливают: и аще падет древо на юг, и аще на север, на месте, идеже падет древо, тамо будет.
4 Hvo som agter paa Vejr, saar ikke, og hvo som ser paa Skyerne, høster ikke.
Блюдый ветра не сеет, и сматряяй во облацех не пожнет.
5 Ligesom du ikke ved, hvilken Vindens Vej er, saa lidet som du ved, hvorledes Benene dannes i den frugtsommeliges Liv, saaledes kan du heller ikke vide Guds Gerning, hvorledes han gør det alt sammen.
В нихже несть ведый, кии путь духа, якоже кости во чреве раждающия: тако не уразумееши дел Божиих, елика сотворит всяческая.
6 Saa din Sæd om Morgenen, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du ved ikke, enten dette eller hint skal lykkes, eller om de begge skulle blive lige gode.
В заутрии сей семя твое, и в вечер да не оставляет рука твоя: яко не веси, кое произыдет сие или оно, и аще обоя вкупе благая.
7 Og sødt er Lyset, og lysteligt er det for Øjnene at se Solen.
И сладко свет, и благо очима зрети солнце:
8 Thi lever Mennesket endog mange Aar, skal han glæde sig i dem alle og komme de mørke Dage i Hu; thi de ville blive mange; alt det, der kommer, er Forfængelighed.
яко аще и многа лета поживет человек, и о всех сих возвеселится, и помянет дни тмы, яко мнози будут: все грядущее суета.
9 Glæd dig, du unge! i din Ungdom, og lad dit Hjerte være vel til Mode i din Ungdoms Dage, og vandre efter dit Hjertes Veje og efter dine Øjnes Syn; men vid, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
Веселися, юноше, во юности твоей, и да ублажит тя сердце твое во днех юности твоея, и ходи в путех сердца твоего непорочен и не в видении очию твоею: и разумей, яко о всех сих приведет тя Бог на суд:
10 Og bortfjern Græmmelse fra dit Hjerte, og lad Lidelser gaa bort fra dit Kød; thi Ungdom og Livets Morgenrøde ere Forfængelighed.
и отстави ярость от сердца твоего, и отрини лукавство от плоти твоея: яко юность и безумие суета.
