< Prædikeren 11 >
1 Kast dit Brød paa Vandet; thi du skal finde det længe derefter.
Laisse aller ton pain au cours de l'eau; car après bien des jours tu le retrouveras.
2 Del ud til syv, ja, og til otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal ske paa Jorden.
Distribues-en à sept, même à huit personnes; car tu ignores ce qu'il doit y avoir de maux sur la terre.
3 Naar Skyerne ere fulde af Regn, udgyde de den paa Jorden; og naar et Træ falder imod Sønden eller og imod Norden, paa hvilket Sted Træet vil falde, der falder det.
Lorsque les nuées sont pleines, elles fondent en pluie sur la terre; et si un arbre tombe au midi ou au nord, il restera là où il sera tombé.
4 Hvo som agter paa Vejr, saar ikke, og hvo som ser paa Skyerne, høster ikke.
Celui qui observe le vent ne sèmera pas; et celui qui regarde aux nuages ne moissonnera pas.
5 Ligesom du ikke ved, hvilken Vindens Vej er, saa lidet som du ved, hvorledes Benene dannes i den frugtsommeliges Liv, saaledes kan du heller ikke vide Guds Gerning, hvorledes han gør det alt sammen.
Car nul ne sait quelle est la voie du vent; comme les os cachés dans les entrailles de la femme grosse, de même te sont cachées les œuvres que Dieu a faites et toutes celle qu'Il fera encore.
6 Saa din Sæd om Morgenen, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du ved ikke, enten dette eller hint skal lykkes, eller om de begge skulle blive lige gode.
Sème ton grain dès l'aurore, et que ta main ne s'arrête pas le soir; car tu ignores de celui-ci ou de celui-là lequel doit lever; s'ils lèvent tous les deux à la fois, c'est bien.
7 Og sødt er Lyset, og lysteligt er det for Øjnene at se Solen.
La lumière est douce, et il est bon aux yeux de voir le soleil.
8 Thi lever Mennesket endog mange Aar, skal han glæde sig i dem alle og komme de mørke Dage i Hu; thi de ville blive mange; alt det, der kommer, er Forfængelighed.
L'homme qui doit vivre beaucoup d'années trouvera en toutes de la joie, et il se souviendra des jours de ténèbres, car ils seront nombreux: tout ce qui est passé est vanité.
9 Glæd dig, du unge! i din Ungdom, og lad dit Hjerte være vel til Mode i din Ungdoms Dage, og vandre efter dit Hjertes Veje og efter dine Øjnes Syn; men vid, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
Jeune homme, réjouis-toi en ta jeunesse; que, durant les jours de ta jeunesse, ton cœur te réjouisse; marche avec innocence dans les voies de ton cœur, et non seulement ce que tes yeux auront vu. Mais sache par-dessus tout ce que le Seigneur t'appellera devant Sa justice.
10 Og bortfjern Græmmelse fra dit Hjerte, og lad Lidelser gaa bort fra dit Kød; thi Ungdom og Livets Morgenrøde ere Forfængelighed.
Éloigne de ton cœur la colère, et bannis de ta chair la méchanceté; car la jeunesse et la folie sont vanité.