Prædikeren 11
1 Kast dit Brød paa Vandet; thi du skal finde det længe derefter.
Tui nuiah takaw to va ah, ni akra parai pacoengah na hnu let tih.
2 Del ud til syv, ja, og til otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal ske paa Jorden.
Kami sarihto khae khue ah na ai, tazetto hanah doeh paek ah; long nuiah kawbaktih sethaih maw pha tih, tiah na panoek ai.
3 Naar Skyerne ere fulde af Regn, udgyde de den paa Jorden; og naar et Træ falder imod Sønden eller og imod Norden, paa hvilket Sted Træet vil falde, der falder det.
Tamai loe khotui hoiah koi naah ni, long ah kho angzoh; thing loe aluek bangah maw, to tih ai boeh loe aloih bangah maw, amtim cadoeh, amtimhaih ahmuen ah ni oh.
4 Hvo som agter paa Vejr, saar ikke, og hvo som ser paa Skyerne, høster ikke.
Takhi khen kami loe patii mak ai, tamai khen kami doeh aat mak ai.
5 Ligesom du ikke ved, hvilken Vindens Vej er, saa lidet som du ved, hvorledes Benene dannes i den frugtsommeliges Liv, saaledes kan du heller ikke vide Guds Gerning, hvorledes han gør det alt sammen.
Takhi caehhaih loklam to na panoek ai, amno zokthung ah nawkta ih ahuh kawbangmaw qoeng tahang, tito na panoek ai; to baktih toengah hmuen boih Sahkung Sithaw toksakhaih to na panoek ai.
6 Saa din Sæd om Morgenen, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du ved ikke, enten dette eller hint skal lykkes, eller om de begge skulle blive lige gode.
Khawnthaw ah cangtii tuh ah, duembang ah doeh na ban to pakhuem duem hmah; kawbaktih maw atho om tih, kawbaktih maw atho om mak ai, to tih ai boeh loe atho om hoi hmaek tih maw, tito na panoek ai.
7 Og sødt er Lyset, og lysteligt er det for Øjnene at se Solen.
Tangtang ni ni aengh loe luep, ni aengh hnuk naah mik hanah anghoehaih to oh.
8 Thi lever Mennesket endog mange Aar, skal han glæde sig i dem alle og komme de mørke Dage i Hu; thi de ville blive mange; alt det, der kommer, er Forfængelighed.
Kami loe saning sawk ah hing moe, hmuen boih ah anghoehaih tawn cadoeh, vinghaih aninawk to poek nasoe; to aninawk loe sawk parai tih. Angzo han koi hmuennawk boih loe azom pui ni.
9 Glæd dig, du unge! i din Ungdom, og lad dit Hjerte være vel til Mode i din Ungdoms Dage, og vandre efter dit Hjertes Veje og efter dine Øjnes Syn; men vid, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
Aw thendoeng, tha oh nathuem ah anghoe ah; tha oh thuem naah na palung to anghoe nasoe, na palung mah koeh ih loklam baktih, na mik mah hnuk ih loklam baktiah caeh ah; toe hae hmuennawk boih pongah Sithaw mah lok na caek tih, tito panoek ah.
10 Og bortfjern Græmmelse fra dit Hjerte, og lad Lidelser gaa bort fra dit Kød; thi Ungdom og Livets Morgenrøde ere Forfængelighed.
To pongah palung na sethaih to takhoe ah loe, na takpum pong ih sethaih to va ah; saning nawkhaih hoi qoeng thuemhaih doeh azom pui ah ni oh.
