Prædikeren 10

1 Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.

2 Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.

3 Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.

4 Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.

5 Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:

6 Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.

7 Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.

8 Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.

9 Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.

10 Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.

11 Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.

12 Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.

13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.

14 Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.

15 Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.

16 Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.

17 Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.

18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.

19 Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.

20 Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.