Prædikeren 10
1 Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.
Eiterflugor set illtev og æsing i salven åt salvemakeren; ein grand dårskap veg meir enn visdom, meir enn æra.
2 Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
Vismanns-hug til retta gjeng, og dåre-hug til keiva.
3 Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.
Og kvar helst dåren gjeng, tryt vitet hans, og han segjer frå til kvar og ein at han er ein dåre.
4 Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.
Um hovdings vreide reiser seg mot deg, so gakk ikkje frå din post! For roleg åtferd hindrar mange synder.
5 Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:
Det er ei ulukka som eg hev set under soli liksom eit mistak som kjem frå ein magthavar:
6 Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.
Dårskapen er sett i høge sessar, og rikfolk lyt sitja lågt.
7 Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.
Eg hev set trælar på hesteryggen og hovdingar ganga på sin fot som trælar.
8 Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.
Den som grev ei grav, kann stupa nedi, og den som riv ein mur, kann ormen stinga.
9 Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.
Den som bryt stein, kann få mein; den som høgg ved, kann koma ut i fåre.
10 Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
Når øksi ikkje bit og han ei slipar eggi, då lyt han bruka dess meir magt. Men visdomen veit å vøla til.
11 Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.
Når ormen sting fyrr ein fær mana, hev manaren ingen fyremun.
12 Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
Ord av vismanns munn er gudlege, men lipporne på dåren gløyper honom sjølv.
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.
Dei fyrste ordi i hans munn er dårskap, og røda endar reint i arge vitløysa.
14 Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
Dåren brukar mange ord, endå ingen mann veit kva som henda skal, og kva som etter hans tid henda skal, kven kann segja honom det?
15 Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
Dåren møder seg med maset sitt, han som ikkje ein gong veit å gå til byen.
16 Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
Usælt er du land som hev eit barn til konge, og fyrstar som held etarlag um morgonen!
17 Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
Sælt er du land som hev ein adelboren konge, og fyrstar som held sine mål i rette tid på kara-vis og ei med fyll!
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
Når leta rår, sig bjelkarne ned, og huset lek når henderne heng. -
19 Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.
Til gaman held dei gilde, og vin gjev livet gleda, og pengar greider alt.
20 Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.
Ikkje ein gong i tankarne må du banna ein konge, og ikkje i ditt sengrom banna ein rikmann. For himmelens fuglar ber ljoden burt, og dei fløygde melder din tala.
