Prædikeren 10
1 Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.
muscae morientes perdunt suavitatem unguenti pretiosior est sapientia et gloria parva ad tempus stultitia
2 Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
cor sapientis in dextera eius et cor stulti in sinistra illius
3 Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.
sed et in via stultus ambulans cum ipse insipiens sit omnes stultos aestimat
4 Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.
si spiritus potestatem habentis ascenderit super te locum tuum ne dimiseris quia curatio cessare faciet peccata maxima
5 Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:
est malum quod vidi sub sole quasi per errorem egrediens a facie principis
6 Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.
positum stultum in dignitate sublimi et divites sedere deorsum
7 Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.
vidi servos in equis et principes ambulantes quasi servos super terram
8 Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.
qui fodit foveam incidet in eam et qui dissipat sepem mordebit eum coluber
9 Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.
qui transfert lapides adfligetur in eis et qui scindit ligna vulnerabitur ab eis
10 Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
si retunsum fuerit ferrum et hoc non ut prius sed hebetatum erit multo labore exacuatur et post industriam sequitur sapientia
11 Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.
si mordeat serpens in silentio nihil eo minus habet qui occulte detrahit
12 Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
verba oris sapientis gratia et labia insipientis praecipitabunt eum
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.
initium verborum eius stultitia et novissimum oris illius error pessimus
14 Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
stultus verba multiplicat ignorat homo quid ante se fuerit et quod post futurum est quis illi poterit indicare
15 Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
labor stultorum adfliget eos qui nesciunt in urbem pergere
16 Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
vae tibi terra cuius rex est puer et cuius principes mane comedunt
17 Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
beata terra cuius rex nobilis est et cuius principes vescuntur in tempore suo ad reficiendum et non ad luxuriam
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
in pigritiis humiliabitur contignatio et in infirmitate manuum perstillabit domus
19 Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.
in risu faciunt panem ac vinum ut epulentur viventes et pecuniae oboedient omnia
20 Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.
in cogitatione tua regi ne detrahas et in secreto cubiculi tui ne maledixeris diviti quia avis caeli portabit vocem tuam et qui habet pinnas adnuntiabit sententiam
