Prædikeren 10
1 Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.
Muscæ morientes perdunt suavitatem unguenti. Pretiosior est sapientia et gloria, parva et ad tempus stultitia.
2 Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
Cor sapientis in dextera ejus, et cor stulti in sinistra illius.
3 Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.
Sed et in via stultus ambulans, cum ipse insipiens sit, omnes stultos æstimat.
4 Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.
Si spiritus potestatem habentis ascenderit super te, locum tuum ne demiseris, quia curatio faciet cessare peccata maxima.
5 Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:
Est malum quod vidi sub sole, quasi per errorem egrediens a facie principis:
6 Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.
positum stultum in dignitate sublimi, et divites sedere deorsum.
7 Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.
Vidi servos in equis, et principes ambulantes super terram quasi servos.
8 Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.
Qui fodit foveam incidet in eam, et qui dissipat sepem mordebit eum coluber.
9 Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.
Qui transfert lapides affligetur in eis, et qui scindit ligna vulnerabitur ab eis.
10 Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
Si retusum fuerit ferrum, et hoc non ut prius, sed hebetatum fuerit, multo labore exacuetur, et post industriam sequetur sapientia.
11 Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.
Si mordeat serpens in silentio, nihil eo minus habet qui occulte detrahit.
12 Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
Verba oris sapientis gratia, et labia insipientis præcipitabunt eum;
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.
initium verborum ejus stultitia, et novissimum oris illius error pessimus.
14 Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
Stultus verba multiplicat. Ignorat homo quid ante se fuerit; et quid post se futurum sit, quis ei poterit indicare?
15 Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
Labor stultorum affliget eos, qui nesciunt in urbem pergere.
16 Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
Væ tibi, terra, cujus rex puer est, et cujus principes mane comedunt.
17 Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
Beata terra cujus rex nobilis est, et cujus principes vescuntur in tempore suo, ad reficiendum, et non ad luxuriam.
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
In pigritiis humiliabitur contignatio, et in infirmitate manuum perstillabit domus.
19 Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.
In risum faciunt panem et vinum ut epulentur viventes; et pecuniæ obediunt omnia.
20 Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.
In cogitatione tua regi ne detrahas, et in secreto cubiculi tui ne maledixeris diviti: quia et aves cæli portabunt vocem tuam, et qui habet pennas annuntiabit sententiam.
