< Prædikeren 10 >

1 Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.
死し蝿は和香者の膏を臭くしこれを腐らす 少許の愚癡は智慧と尊榮よりも重し
2 Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
智者の心はその右に愚者の心はその左に行くなり
3 Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.
愚者は出て途を行にあたりてその心たらず自己の愚なることを一切の人に告ぐ
4 Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.
君長たる者汝にむかひて腹たつとも汝の本處を離るる勿れ温順は大なる愆を生ぜしめざるなり
5 Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:
我日の下に一の患事あるを見たり是は君長たる者よりいづる過誤に似たり
6 Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.
すなはち愚なる者高き位に置かれ貴き者卑き處に坐る
7 Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.
我また僕たる者が馬に乗り王侯たる者が僕のごとく地の上に歩むを觀たり
8 Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.
坑を掘る者はみづから之におちいり石垣を毀つ者は蛇に咬れん
9 Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.
石を打くだく者はそれがために傷を受け木を割る者はそれがために危難に遭ん
10 Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
鐵の鈍くなれるあらんにその刃を磨ざれば力を多く之にもちひざるを得ず 智慧は功を成に益あるなり
11 Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.
蛇もし呪術を聽ずして咬ば呪術師は用なし
12 Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
智者の口の言語は恩徳あり 愚者の唇はその身を呑ほろぼす
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.
愚者の口の言は始は愚なり またその言は終は狂妄にして惡し
14 Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
愚者は言詞を衆くす 人は後に有ん事を知ず 誰かその身の後にあらんところの事を述るを得ん
15 Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
愚者の勞苦はその身を疲らす彼は邑にいることをも知ざるなり
16 Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
その王は童子にしてその侯伯は朝に食をなす國よ 汝は禍なるかな
17 Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
その王は貴族の子またその侯伯は酔樂むためならず力を補ふために適宜き時に食をなす國よ 汝は福なるかな
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
懶惰ところよりして屋背は落ち 手を垂をるところよりして家屋は漏る
19 Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.
食事をもて笑ひ喜ぶの物となし酒をもて快樂を取れり 銀子は何事にも應ずるなり
20 Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.
汝心の中にても王たる者を詛ふなかれ また寝室にても富者を詛なかれ 天空の鳥その聲を傳へ羽翼ある者その事を布べければなり

< Prædikeren 10 >