Prædikeren 10
1 Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.
Dead flies make the oil of the perfumer loathsome and corrupt; thus doth a little folly weigh down wisdom and honor.
2 Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
A wise man's mind is at his right hand; but a fool's mind is at his left.
3 Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.
Yea, even when the fool walketh in the way, his understanding faileth him, and he saith to every one that he is a fool.
4 Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.
If the anger of a ruler rise up against thee, leave not thy place! for gentleness pacifieth great offences.
5 Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:
There is an evil which I have seen under the sun; an error which proceedeth from a ruler.
6 Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.
Folly is set in many high stations, and the noble sit in a low place.
7 Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.
I have seen servants upon horses, and princes walking as servants on foot.
8 Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.
He that diggeth a pit shall fall into it; and whoso breaketh down a wall, a serpent shall bite him.
9 Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.
Whoso removeth stones shall be hurt therewith, and he that cleaveth wood shall be endangered thereby.
10 Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
If the iron be blunt, and one do not whet the edge, then must he put forth more strength; but an advantage for giving success hath wisdom.
11 Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.
If a serpent bite before he is charmed, then there is no advantage to the charmer.
12 Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
The words of a wise man's mouth are gracious; but the lips of a fool are his destruction.
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.
The beginning of the words of his mouth is folly, and the end of his talk is mischievous madness.
14 Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
A fool also multiplieth words, though no man knoweth what shall be; and who can tell him what shall be after him?
15 Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
The labor of the foolish man wearieth him, because he knoweth not how to go to the city.
16 Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
Woe to thee, O land, when thy king is a child, and thy princes feast in the morning!
17 Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
Happy thou, O land, when thy king is a noble, and thy princes eat in due season, for strength, and not for drunkenness!
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
By much slothfulness the building decayeth; and by the slackness of the hands the house leaketh.
19 Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.
A feast is made for laughter, and wine makes merry; but money answereth all things.
20 Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.
Curse not the king; no, not in thy thought; and curse not the rich in thy bed-chamber! for a bird of the air shall carry the voice; and that which hath wings shall tell the matter.
