Prædikeren 10
1 Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.
Dead flies cause the ointment of the apothecary to stink [and] ferment; [so] a little folly is weightier than wisdom [and] honour.
2 Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
The heart of a wise [man] is at his right hand; but a fool's heart at his left.
3 Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.
Yea also, when he that is a fool walketh by the way, his sense faileth [him], and he saith to every one [that] he is a fool.
4 Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.
If the spirit of the ruler rise up against thee, leave not thy place; for quietness pacifieth great offences.
5 Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:
There is an evil that I have seen under the sun, as an error [that] proceedeth from the ruler:
6 Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.
folly is set in great dignities, but the rich sit in a low place.
7 Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.
I have seen servants upon horses, and princes walking as servants upon the earth.
8 Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.
He that diggeth a pit falleth into it; and whoso breaketh down a hedge, a serpent biteth him.
9 Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.
Whoso removeth stones is hurt therewith; he that cleaveth wood is endangered thereby.
10 Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
If the iron be blunt, and one do not whet the edge, then must he apply more strength; but wisdom is profitable to give success.
11 Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.
If the serpent bite before enchantment, then the charmer hath no advantage.
12 Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
The words of a wise man's mouth are gracious; but the lips of a fool swallow up himself.
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.
The beginning of the words of his mouth is folly; and the end of his talk is mischievous madness.
14 Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
And the fool multiplieth words: [yet] man knoweth not what shall be; and what shall be after him, who will tell him?
15 Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
The labour of fools wearieth them, because they know not how to go to the city.
16 Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
Woe to thee, O land, when thy king is a child, and thy princes eat in the morning!
17 Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
Happy art thou, O land, when thy king is a son of nobles, and thy princes eat in [due] season, for strength, and not for drunkenness!
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
By much sloth fulness the framework falleth in; and through idleness of the hands the house drippeth.
19 Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.
A feast is made for laughter, and wine maketh life merry; but money answereth everything.
20 Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.
Curse not the king, no, not in thy thought; and curse not the rich in thy bedchamber: for the bird of the air will carry the voice, and that which hath wings will tell the matter.
