Prædikeren 1
1 Ord af Prædikeren, Davids Søn, Kongen i Jerusalem.
Words of a preacher, son of David, king in Jerusalem:
2 Forfængeligheders Forfængelighed! sagde Prædikeren, Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed.
Vanity of vanities, said the Preacher, Vanity of vanities: the whole [is] vanity.
3 Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig med under Solen?
What advantage [is] to man by all his labour that he laboureth at under the sun?
4 En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig.
A generation is going, and a generation is coming, and the earth to the age is standing.
5 Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.
Also, the sun hath risen, and the sun hath gone in, and unto its place panting it is rising there.
6 Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.
Going unto the south, and turning round unto the north, turning round, turning round, the wind is going, and by its circuits the wind hath returned.
7 Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.
All the streams are going unto the sea, and the sea is not full; unto a place whither the streams are going, thither they are turning back to go.
8 Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det; Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre.
All these things are wearying; a man is not able to speak, the eye is not satisfied by seeing, nor filled is the ear from hearing.
9 Hvad som var, det samme skal vorde, og hvad som er sket, det samme skal ske; og der er slet intet nyt under Solen.
What [is] that which hath been? it [is] that which is, and what [is] that which hath been done? it [is] that which is done, and there is not an entirely new thing under the sun.
10 Er der noget, om hvilket man kan sige: Se, dette er nyt? Det var allerede i de forrige Tider, som have været før os.
There is a thing of which [one] saith: 'See this, it [is] new!' already it hath been in the ages that were before us!
11 Der er ingen Ihukommelse om de tidligere; og om de efterfølgende, som skulle komme, om dem skal der heller ikke være nogen Ihukommelse hos dem, som skulle være herefter.
There is not a remembrance of former [generations]; and also of the latter that are, there is no remembrance of them with those that are at the last.
12 Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.
I, a preacher, have been king over Israel in Jerusalem.
13 Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage og til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.
And I have given my heart to seek and to search out by wisdom concerning all that hath been done under the heavens. It [is] a sad travail God hath given to the sons of man to be humbled by it.
14 Jeg saa alle de Gerninger, som ere gjorte under Solen, og se, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.
I have seen all the works that have been done under the sun, and lo, the whole [is] vanity and vexation of spirit!
15 Kroget kan ikke vorde ret, og Brøst kunne ikke tælles.
A crooked thing [one] is not able to make straight, and a lacking thing is not able to be numbered.
16 Jeg talte med mit Hjerte og sagde: Jeg, se, jeg er bleven stor og er gaaet frem i Visdom mere end alle de, som have været før mig i Jerusalem; og mit Hjerte har set megen Visdom og Kundskab.
I — I spake with my heart, saying, 'I, lo, I have magnified and added wisdom above every one who hath been before me at Jerusalem, and my heart hath seen abundantly wisdom and knowledge.
17 Og jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at forstaa Galskab og Daarskab; jeg fornam, at ogsaa dette var Aandsfortærelse.
And I give my heart to know wisdom, and to know madness and folly: I have known that even this [is] vexation of spirit;
18 Thi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse; og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte.
for, in abundance of wisdom [is] abundance of sadness, and he who addeth knowledge addeth pain.'
