< Prædikeren 1 >

1 Ord af Prædikeren, Davids Søn, Kongen i Jerusalem.
Here are the words of the Teacher, the king of Jerusalem, David's son.
2 Forfængeligheders Forfængelighed! sagde Prædikeren, Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed.
“Everything passes—it's so temporary! It's all so hard to understand!” says the Teacher.
3 Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig med under Solen?
What benefit do you get for slaving away in this life?
4 En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig.
People come, and people go, but the earth lasts forever!
5 Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.
The sun comes up, and the sun goes down, and then rushes to its place to rise again.
6 Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.
The wind blows south, and then turns to the north. Round and round it spins, finally coming full circle.
7 Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.
Streams all flow into the sea, but the sea never becomes full. The streams return to the place from where they came.
8 Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det; Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre.
Everything just keeps on going. You can't say all there is to say. You can't see all there is to see. You can't hear all there is to hear.
9 Hvad som var, det samme skal vorde, og hvad som er sket, det samme skal ske; og der er slet intet nyt under Solen.
Everything that was will continue to be; everything that has been done will be done again. Nothing new ever happens here.
10 Er der noget, om hvilket man kan sige: Se, dette er nyt? Det var allerede i de forrige Tider, som have været før os.
There's nothing anyone can point to and say, “Look! Here's something new.” In fact it's been around for ages, long before our time.
11 Der er ingen Ihukommelse om de tidligere; og om de efterfølgende, som skulle komme, om dem skal der heller ikke være nogen Ihukommelse hos dem, som skulle være herefter.
The problem is we don't remember people from the past, and people in the future won't remember those who came before them.
12 Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.
I am the Teacher, and I was king over Israel, reigning from Jerusalem.
13 Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage og til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.
I decided to focus my mind to explore, using wisdom, everything that happens here on earth. This is a tough assignment that God has given people to keep them busy!
14 Jeg saa alle de Gerninger, som ere gjorte under Solen, og se, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.
I examined everything people do here on earth, and discovered that it's all so temporary—trying to understand it is like trying to pin down the wind!
15 Kroget kan ikke vorde ret, og Brøst kunne ikke tælles.
You can't straighten what is twisted, and you can't count what isn't there.
16 Jeg talte med mit Hjerte og sagde: Jeg, se, jeg er bleven stor og er gaaet frem i Visdom mere end alle de, som have været før mig i Jerusalem; og mit Hjerte har set megen Visdom og Kundskab.
I thought to myself, “I've become very wise, wiser than all the kings of Jerusalem before me. My mind has gained a great deal of wisdom and knowledge.”
17 Og jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at forstaa Galskab og Daarskab; jeg fornam, at ogsaa dette var Aandsfortærelse.
So I decided to use my mind to learn everything about wisdom, and madness and foolishness as well. But I found out that this is as hard as trying to catch hold of the wind.
18 Thi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse; og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte.
For with great wisdom comes great frustration. The greater the knowledge, the greater the pain.

< Prædikeren 1 >