Prædikeren 1
1 Ord af Prædikeren, Davids Søn, Kongen i Jerusalem.
The words of the Preacher, the son of David, king in Jerusalem.
2 Forfængeligheders Forfængelighed! sagde Prædikeren, Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed.
Vanity of vanities, saith the Preacher, vanity of vanities! all is vanity.
3 Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig med under Solen?
What profit hath man of all his labour wherewith he laboureth under the sun?
4 En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig.
[One] generation passeth away, and [another] generation cometh, but the earth standeth for ever.
5 Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.
The sun also riseth, and the sun goeth down, and hasteth to its place where it ariseth.
6 Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.
The wind goeth towards the south, and turneth about towards the north: it turneth about continually, and the wind returneth again to its circuits.
7 Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.
All the rivers run into the sea, yet the sea is not full: unto the place whither the rivers go, thither they go again.
8 Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det; Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre.
All things are full of toil; none can express it. The eye is not satisfied with seeing, nor the ear filled with hearing.
9 Hvad som var, det samme skal vorde, og hvad som er sket, det samme skal ske; og der er slet intet nyt under Solen.
That which hath been is that which shall be; and that which hath been done is that which will be done: and there is nothing new under the sun.
10 Er der noget, om hvilket man kan sige: Se, dette er nyt? Det var allerede i de forrige Tider, som have været før os.
Is there a thing whereof it may be said, See, this is new? It hath been already in the ages which were before us.
11 Der er ingen Ihukommelse om de tidligere; og om de efterfølgende, som skulle komme, om dem skal der heller ikke være nogen Ihukommelse hos dem, som skulle være herefter.
There is no remembrance of former things; neither shall there be remembrance of things that are to come with those who shall live afterwards.
12 Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.
I, the Preacher, was king over Israel in Jerusalem.
13 Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage og til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.
And I applied my heart to seek and search out by wisdom concerning all that is done under the heavens: this grievous occupation hath God given to the children of men to weary themselves therewith.
14 Jeg saa alle de Gerninger, som ere gjorte under Solen, og se, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.
I have seen all the works that are done under the sun, and behold, all is vanity and pursuit of the wind.
15 Kroget kan ikke vorde ret, og Brøst kunne ikke tælles.
That which is crooked cannot be made straight; and that which is wanting cannot be numbered.
16 Jeg talte med mit Hjerte og sagde: Jeg, se, jeg er bleven stor og er gaaet frem i Visdom mere end alle de, som have været før mig i Jerusalem; og mit Hjerte har set megen Visdom og Kundskab.
I communed with mine own heart, saying, Lo, I have become great and have acquired wisdom more than all they that have been before me over Jerusalem; and my heart hath seen much of wisdom and knowledge.
17 Og jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at forstaa Galskab og Daarskab; jeg fornam, at ogsaa dette var Aandsfortærelse.
And I applied my heart to the knowledge of wisdom, and to the knowledge of madness and folly: I perceived that this also is a striving after the wind.
18 Thi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse; og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte.
For in much wisdom is much vexation, and he that increaseth knowledge increaseth sorrow.
