Prædikeren 1
1 Ord af Prædikeren, Davids Søn, Kongen i Jerusalem.
These are the words of the Teacher, the son of David, king in Jerusalem:
2 Forfængeligheders Forfængelighed! sagde Prædikeren, Forfængeligheders Forfængelighed, alt sammen Forfængelighed.
“Futility of futilities,” says the Teacher, “futility of futilities! Everything is futile!”
3 Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, som han plager sig med under Solen?
What does a man gain from all his labor, at which he toils under the sun?
4 En Slægt gaar, og en Slægt kommer; men Jorden staar evindelig.
Generations come and generations go, but the earth remains forever.
5 Og Solen gaar op, og Solen gaar ned, og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.
The sun rises and the sun sets; it hurries back to where it rises.
6 Vinden gaar imod Sønden og drejer sig om imod Norden; den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om, og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.
The wind blows southward, then turns northward; round and round it swirls, ever returning on its course.
7 Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.
All the rivers flow into the sea, yet the sea is never full; to the place from which the streams come, there again they flow.
8 Alt hvad man kunde nævne herom, vilde blive mat, ingen kunde udsige det; Øjet mættes ej af at se, og Øret fyldes ej af at høre.
All things are wearisome, more than one can describe; the eye is not satisfied with seeing, nor the ear content with hearing.
9 Hvad som var, det samme skal vorde, og hvad som er sket, det samme skal ske; og der er slet intet nyt under Solen.
What has been will be again, and what has been done will be done again; there is nothing new under the sun.
10 Er der noget, om hvilket man kan sige: Se, dette er nyt? Det var allerede i de forrige Tider, som have været før os.
Is there a case where one can say, “Look, this is new”? It has already existed in the ages before us.
11 Der er ingen Ihukommelse om de tidligere; og om de efterfølgende, som skulle komme, om dem skal der heller ikke være nogen Ihukommelse hos dem, som skulle være herefter.
There is no remembrance of those who came before, and those yet to come will not be remembered by those who follow after.
12 Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.
I, the Teacher, was king over Israel in Jerusalem.
13 Og jeg gav mit Hjerte hen til at ransage og til med Visdom at udforske alt det, som sker under Himmelen; det er en slem Plage, som Gud har givet Menneskens Børn at plage sig med.
And I set my mind to seek and explore by wisdom all that is done under heaven. What a heavy burden God has laid upon the sons of men to occupy them!
14 Jeg saa alle de Gerninger, som ere gjorte under Solen, og se, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.
I have seen all the things that are done under the sun, and have found them all to be futile, a pursuit of the wind.
15 Kroget kan ikke vorde ret, og Brøst kunne ikke tælles.
What is crooked cannot be straightened, and what is lacking cannot be counted.
16 Jeg talte med mit Hjerte og sagde: Jeg, se, jeg er bleven stor og er gaaet frem i Visdom mere end alle de, som have været før mig i Jerusalem; og mit Hjerte har set megen Visdom og Kundskab.
I said to myself, “Behold, I have grown and increased in wisdom beyond all those before me who were over Jerusalem, and my mind has observed a wealth of wisdom and knowledge.”
17 Og jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at forstaa Galskab og Daarskab; jeg fornam, at ogsaa dette var Aandsfortærelse.
So I set my mind to know wisdom and madness and folly; I learned that this, too, is a pursuit of the wind.
18 Thi hvor megen Visdom er, der er megen Græmmelse; og den, som forøger sin Kundskab, forøger sin Smerte.
For with much wisdom comes much sorrow, and as knowledge grows, grief increases.
