5 Mosebog 9

1 Hør, Israel! du gaar i Dag over Jordanen for at gaa ind og tage til Eje Folk, som ere større og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen,

Israeli vahe'mota antahiho! Menina Jodani tina takaheta rama'a vahe mani'nazageno hankave zamimo tamagri hankavema agatere'nea vahe'mokizmi mopa omerigahaze. Hagi ana vahe'mo'za kumazmimofoma hugagi'nazana vihumo'a za'za huno mona avako hu'za nehigeno,

2 et stort Folk og højt af Vækst, Anakiternes Børn, som du kender, og som du har hørt sige om: Hvo kan staa for Anaks Børns Ansigt?

Hagi ana kumatmimpina za'za hu'za tusinasi vahetami Anaki mofavrerami mani'nazanki, ina vahemo knarera hu'neno hara huzamantegahie higeta ko antahi'naza vahetami mani'naze.

3 Saa skal du vide i Dag, at Herren din Gud, han gaar frem for dit Ansigt, en fortærende Ild, han skal udslette dem, og han skal ydmyge dem for dit Ansigt; og du skal fordrive dem og ødelægge dem snarlig, saaledes som Herren har talet til dig.

E'ina hu'negu menima keta antahitama hanazana, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a Agra ugota huno keonke'zama tefananehu tevegna huno ana mopafina nevuno, vahera zamahe rava nehanigeta, Ra Anumzamo'ma huhampri tamante'nea kante, ana mopafi vahe'tmina ame huta zamahe fanane hugahaze.

4 Naar Herren din Gud har udstødt dem fra dit Ansigt, da skal du ikke sige i dit Hjerte: For min Retfærdigheds Skyld har Herren ført mig ind at eje dette Land; thi for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren dem for dit Ansigt.

Hagi tagri fatgo avu'ava zanku huno Ra Anumzana tagri Anumzamo'a ana vahetmina zamahe natitregeta mopazmia erune huta tamagesa ontahiho. Hianagi Agra ana vahe'mokizmi kefo avu'avazamigu huno zamahe natitregahie.

5 Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du ind for at eje deres Land, men for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren din Gud dem for dit Ansigt og for at stadfæste det Ord, som Herren svor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

Ana mopama omeri santima haresuta, tagri fatgo avu'ava zante Ra Anumzana tagri Anumzamo'a taza higeta erune huta tamagesa ontahiho. Agra zamagri kefo avu'ava zanku mopa zamifintira zamahe natinetreno, tamagehe'i Abrahamuma, Aisakima, Jekopunema huvempa huno huhampri zamante'nea kea eri knare hugahie.

6 Saa skal du vide, at Herren din Gud ikke for din Retfærdigheds Skyld giver dig dette gode Land til Eje; thi du er et haardnakket Folk.

Tamagrama antahisazana, tagri fatgo avu'avazante Ra Anumzana tagri Anumzamo'a ama knare mopa tamigeta erune huta tamagesa ontahiho. Na'ankure tamagra keontahi vahe mani'naze.

7 Kom i Hu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra; den Dag, du udgik af Ægyptens Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været genstridige imod Herren.

Ra Anumzana tamagri Anumzamofoma ka'ma kokampima azeri arimpama ahe avu'avazama huta e'nazazana tamagera okanita tamagesa antahiho. Isipiti'ma atiramitama e'naza knareti'ma eno amare'ma ehanati'nazana, Ra Anumzamofona hara rentevava huta neaze.

8 Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, saa at han vilde have ødelagt eder.

Hagi Sainai agonare'enena Ra Anumzamofo rimpa eri haviza hazageno, tusi arimpa aheramanteno tamahe fanane hunaku hu'ne.

9 Da jeg var opgangen paa Bjerget at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, hvilken Herren havde sluttet med eder, da blev jeg paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand;

Hagi anazama fore'ma hu'neana, Ra Anumzamo'ma tamagranema hu hagerafi huvempa kema have tafete'ma kre'nea kasege erinaku agonafima mreri'nogeta anara hu'naze. Ana agonafina 40'a zagegi 40'a haninki hu'na ne'zane tinena one umani'noe.

10 og Herren gav mig de to Stentavler, skrevne med Guds Finger, og paa dem alle de Ord, som Herren talede med eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag.

Hagi anante'ma umani'nogeno'a Ra Anumzamo'a tare have tafete'ma Agra'a azanuti'ma eri vakakino krente'nea kasegea nami'ne. Ana maka kasegema agonamofo agafima mani'nazageno, teve anefapinti'ma tamasami'nea kasegea ana have tafetrente krente'ne.

11 Og det skete, der de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter havde Ende, da gav Herren mig to Stentavler, Pagtens Tavler.

Hagi 40'a zagegi 40'a hanima evigeno'a, Ra Anumzamo'a anama huhagerafi huvempa kasegema krente'nea haverarena nenamino,

12 Og Herren sagde til mig: Gør dig rede, gak hastigen ned herfra; thi dit Folk, som du udførte af Ægypten, har handlet fordærveligt; de ere hastigen afvegne fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig et støbt Billede.

amanage huno hu'ne, otinka ame hunka uramio. Na'ankure Isipiti'ma zamavarenkama etiraminka e'nana vahekamo'za kefo zamavu'zmava hu'za havia nehaze. Zamagra avaririhoma hu'noa kemofona ame hu'za zamefi hunami'za, golire havi anumza tro hu'naze.

13 Og Herren sagde til mig: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.

Mago'ane Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Nagrama Israeli vahe'ma zamagoana, tamage huno zamagu'amo'a tusiza huno hankaveti vahe mani'naze.

14 Lad af fra mig, og jeg vil ødelægge dem og udslette deres Navn fra at være under Himmelen; og jeg vil gøre dig til et stærkere og større Folk end dette.

Hagi natrege'na zamahe hana hu'na ama mopafintira zamagi'a eri fanane nehu'na, kagripinti hankavenentake huno zamagri hankavema zamagatereno tusi'a ohampriga'a vahera zamazeri fore ha'neno.

15 Og jeg vendte mig og gik ned ad Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, og jeg havde de to Pagtens Tavler i begge mine Hænder.

Hagi ana agonafina tevenefamo'a hagana hagana nehige'na, have tafetre'na nazampi eri'ne'na erami'noe.

16 Og jeg saa, og se, I havde syndet imod Herren eders Gud, I havde gjort eder en støbt Kalv, I vare hastigen afvegne fra den Vej, som Herren havde budet eder.

Hagi enerami'na koana tamagra Ra Anumzana tamagri Anumzamofo avurera kumi hu'naze. Tamagra ame huta tamefi Ra Anumzamofona hunemita, ke'a ovaririta, havi anumzana golireti bulimakao anenta'mofo amema'a tro huntetma, monora hunte'naze.

17 Da tog jeg fat paa begge Tavlerne og kastede dem ud af begge mine Hænder, og jeg sønderbrød dem for eders Øjne.

E'ina hazage'na ana have tafetre'na negazage'na mate'vu'na atrogeno, rufrage'ne.

18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt som første Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede med, da I gjorde det onde for Herrens Øjne til at opirre ham.

Ana hute'na 40'a zagene, 40'a hanine ne'zana one ko'ma hu'noaza hu'na Ra Anumzamofo avurera navugosaregati mase'noe. Na'ankure tamagra maka kumi'ma hu'nazana Ra Anumzamo'ma ago'netia avu'ava huta azeri arimpa ahe'naze.

19 Thi jeg gruede for den brændende Vrede, med hvilken Herren var vred paa eder til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa den Gang.

Ana'ma hazage'na nagra tusi koro hu'noe. Na'ankure Ra Anumzamo'a tusi arimpa ahe'neramanteno tamahe fanane hu'za hu'ne. Hianagi Ra Anumzamo'a mago'ene nagri kea antahi'ne.

20 Men Herren blev ogsaa saare vred paa Aron, saa at han vilde ødelægge ham; men jeg bad og for Aron paa den samme Tid.

Hagi Aronina Ra Anumzamo'a tusi arimpa ahenteno ahe fri'za hu'neanagi, tamagri'ma huramantoaza hu'na Aronina nunamu huntogeno ahe ofri'ne.

21 Men eders Synd, den Kalv, som I havde gjort, tog jeg og opbrændte den med Ild og stødte den og malede den godt, indtil den blev til fint Støv, og jeg kastede dens Støv i Bækken, som flyder ned ad Bjerget.

Anante tro'ma huntetama kumi'ma hu'naza bulimakao anenta'mofo amema'a eri'na tevefi krete'na, rufuzafupogeno tanefa setege'na, ana agonaregati'ma uneramia timpi aruherafitre'noe.

22 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.

Hagi Tabera kumate'ene Masa kumate'ene Kibrot-Hatava kumate'enema mani'neta Ra Anumzamofona arimpa eri haviza hazageno, tusi arimpa aheramante'ne.

23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaar op og indtager Landet, som jeg har givet eder, da vare I genstridige mod Herren eders Guds Mund og troede ikke paa ham og hørte ikke paa hans Røst.

Hagi Kates-Barneama mani'nazageno'a Ra Anumzamo'a amanage huno huramante'ne, Mareritma mopama neramamua mopa omeriho. Hianagi tamagra Ra Anumzana tamagri Anumzamofo kemofontera tamentintia nosuta ovariri'naze.

24 I have været genstridige mod Herren, saa længe som jeg har kendt eder.

Hagi tamagri'ma tamage'na antahi'nama hu'noa knareti'ma e'no'ma menima e'neana, tamagra Ra Anumzamofo kea ontahita, tamagefi humi vahe mani'naze.

25 Da faldt jeg ned for Herrens Ansigt de fyrretyve Dage og de fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder.

Ana'ma hazageno Ra Anumzamo'a tamahe fanane hugahuema hige'na, 40'a zagegi 40'a haninki navugosaregati Ra Anumzamofo avuga umase'ne'na,

26 Og jeg bad til Herren og sagde: Herre, Herre! ødelæg ikke dit Folk og din Arv, som du genløste med din store Kraft, og som du udførte af Ægypten med en stærk Haand.

amanage hu'na nunamuna hu'noe, Ra Anumzamoka Isipima mani'nazagenka hankavenentake kazanuti'ma Nagri vahe fatgo manisaze hunka zamavarenka atirami'nana vaheka'a, zamahe fananea osuo.

27 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob i Hu, vend ikke dit Ansigt til dette Folks Haardhed og til dets Ugudelighed og til dets Synd,

Kagri eri'za vahe Abrahamuma, Aisakima, Jekopuma, antahi nezaminka, ama vahetmimofo kumiku'ene ke ontahi zamavu'zmavakura ontahio.

28 at Indbyggerne i det Land, af hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud at slaa dem ihjel i Ørken.

Hagi kagrama vaheka'a zamahe fananema hananke'za, Isipi vahe'mo'za amanage hugahaze, Ra Anumzamo'a zamigahue huno'ma huvempama hu'nea mopafina zamavareno ufregara osuno zamahe fanane hie hu'za huge, avesra huzamanteteno eme zamavareno atiramino ka'ma mopafi zamahe fanane hie hu'za hugahaze.

29 Thi de ere dit Folk og din Arv, og du udførte dem med din store Kraft og med din udrakte Arm.

Hianagi ama ana vahera hihamu hankavekareti'ene hanavenentake kazanuti'ma Nagri vahe fatgo manisaze hunka Isipiti'ma zamavarenka atirami'nana vaheka'a mani'naze.