5 Mosebog 9

1 Hør, Israel! du gaar i Dag over Jordanen for at gaa ind og tage til Eje Folk, som ere større og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen,

Denggem, O Israel, bumallasiwka itan iti Jordan, serrekem ket ikkatem ti karbengan dagiti nasion a napigpigsa ken nabilbileg ngem sika nga agtawid iti daga, ken dagiti siudad a nalawa ken naaladan agingga iti langit,

2 et stort Folk og højt af Vækst, Anakiternes Børn, som du kender, og som du har hørt sige om: Hvo kan staa for Anaks Børns Ansigt?

dadakkel ken natatayag a tattao, dagiti annak ti Anakim, nga am-ammoyo, ken nangngegyo dagiti tattao a kunada, 'Siasino ti makatakder iti sangoanan dagiti annak a lalaki ni Anak?'

3 Saa skal du vide i Dag, at Herren din Gud, han gaar frem for dit Ansigt, en fortærende Ild, han skal udslette dem, og han skal ydmyge dem for dit Ansigt; og du skal fordrive dem og ødelægge dem snarlig, saaledes som Herren har talet til dig.

Ammoenyo ngarud ita, a ni Yahweh a Diosyo ket isu ti umun-una kadakayo a kasla umal-alun-on nga apuy; dadaelennanto ida, ket ipababananto ida iti sangoananyo; isu a mapapanaw ken mapukawyo ida a dagus, a kas kinuna ni Yahweh a Diosyo kadakayo.

4 Naar Herren din Gud har udstødt dem fra dit Ansigt, da skal du ikke sige i dit Hjerte: For min Retfærdigheds Skyld har Herren ført mig ind at eje dette Land; thi for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren dem for dit Ansigt.

Saanyo a kunaen iti pusoyo, kalpasan a pagtalawen ida ni Yahweh a Diosyo iti sangoananyo, 'Gapu iti kinalintegko nga impannak ni Yahweh a mangtagikua iti daytoy a daga,' ta gapu iti kinadangkes dagitoy a nasion a pappapanawen ni Yahweh ida manipud iti sangoananyo.

5 Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du ind for at eje deres Land, men for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren din Gud dem for dit Ansigt og for at stadfæste det Ord, som Herren svor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

Saan a gapu iti kinalintegyo wenno kinapudno ti pusoyo a sumsumrekkayo a mangtagikua iti dagada; ngem gapu iti kinadangkes dagitoy a nasion a pappapanawen ida ti Diosmo iti sangoananyo, ken tapno maaramidna a pumudno ti sao nga insapatana kadagiti kapuonanyo a ni Abraham, ni Isaac, ken ni Jacob.

6 Saa skal du vide, at Herren din Gud ikke for din Retfærdigheds Skyld giver dig dette gode Land til Eje; thi du er et haardnakket Folk.

Ammoenyo ngarud, a saan nga it-ited ni Yahweh a Diosyo daytoy nasayaat a daga kadakayo a tagikua-enyo gapu iti kinalintegyo, ta natangken ti uloyo a tattao.

7 Kom i Hu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra; den Dag, du udgik af Ægyptens Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været genstridige imod Herren.

Lagipenyo ken saanyo a lipaten no kasano a pinaungetyo ni Yahweh a Diosyo idiay let-ang; manipud iti aldaw a pimmanawkayoiti daga ti Egipto agingga a nakadanonkayo iti daytoy a lugar, managrebeldakayo idi kenni Yahweh.

8 Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, saa at han vilde have ødelagt eder.

Kasta met idiay Horeb pinaungetyo ni Yahweh, ket umanayen ti unget ni Yahweh a panangdadaelna kadakayo.

9 Da jeg var opgangen paa Bjerget at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, hvilken Herren havde sluttet med eder, da blev jeg paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand;

Idi simmang-atak idiay bantay a mangawat kadagiti tapi ti bato, dagiti tapi iti tulag nga inaramid ni Yahweh kadakayo, nagtalinaedak idiay bantay iti uppat a pulo nga aldaw ken uppat a pulo a rabii; saanak a nangan iti tinapay wenno imminom iti danum.

10 og Herren gav mig de to Stentavler, skrevne med Guds Finger, og paa dem alle de Ord, som Herren talede med eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag.

Inted ni Yahweh kaniak dagiti dua a tapi ti bato a nasuratan babaen kadagiti ramayna; naisurat kadagitoy dagiti amin a banbanag a kasla met laeng kadagiti amin a sasao nga inwaragawag ni Yahweh kadakayo idiay bantay manipud iti tengnga ti apuy iti aldaw ti panagtataripnong.

11 Og det skete, der de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter havde Ende, da gav Herren mig to Stentavler, Pagtens Tavler.

Napasamak daytoy iti pagleppasan ti uppat a pulo nga aldaw ken uppat a pulo a rabii nga inted ni Yahweh kaniak dagiti dua a tapi ti bato, dagiti tapi ti tulag.

12 Og Herren sagde til mig: Gør dig rede, gak hastigen ned herfra; thi dit Folk, som du udførte af Ægypten, har handlet fordærveligt; de ere hastigen afvegne fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig et støbt Billede.

Kinuna ni Yahweh kaniak, “Tumakderka, bumabaka a dagus manipud ditoy, ta dinadael dagiti tattao nga inruarmo manipud Egipto ti bagbagida. Timmalikodda a dagus iti dalan nga imbilinko kadakuada. Nagaramidda iti nasukog a ladawan para kadagiti bagbagida.'

13 Og Herren sagde til mig: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.

Maysa pay, nagsao ni Yahweh kaniak ket kinunana, 'Nakitak dagitoy a tattao; natangken ti uloda a tattao.

14 Lad af fra mig, og jeg vil ødelægge dem og udslette deres Navn fra at være under Himmelen; og jeg vil gøre dig til et stærkere og større Folk end dette.

Bay-annak koma, tapno madadaelko ida ken pukawek ti naganda iti babaen ti langit, ket mangaramidak kenka iti maysa a nasion a nabilbileg ken dakdakkel ngem isuda.'

15 Og jeg vendte mig og gik ned ad Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, og jeg havde de to Pagtens Tavler i begge mine Hænder.

Isu a nagsubliak ket simmalogak manipud iti bantay, ket umap-apuy ti bantay. Adda kadagiti imak dagiti dua a tapi ti tulag.

16 Og jeg saa, og se, I havde syndet imod Herren eders Gud, I havde gjort eder en støbt Kalv, I vare hastigen afvegne fra den Vej, som Herren havde budet eder.

Kimmitaak, ket, adtoy, nagbasolkayo kenni Yahweh a Diosyo. Nangsukogkayo iti baka para kadagiti bagbagiyo. Timmallikodkayo iti dalan nga imbilin ni Yahweh kadakayo.

17 Da tog jeg fat paa begge Tavlerne og kastede dem ud af begge mine Hænder, og jeg sønderbrød dem for eders Øjne.

Innalak dagiti dua a tapi ket impuruakko manipud kadagiti imak. Binurakko dagitoy iti sangoanan dagiti matayo.

18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt som første Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede med, da I gjorde det onde for Herrens Øjne til at opirre ham.

Nagpaklebak manen iti sangoanan ni Yahweh iti uppat a pulo nga aldaw ken uppat a pulo a rabii; saanak a nangan iti tinapay wenno imminom iti danum, gapu kadagiti amin a basbasol a naaramidyo, iti panangaramid iti dayta a dakes iti imatang ni Yahweh, isu a makaunget isuna.

19 Thi jeg gruede for den brændende Vrede, med hvilken Herren var vred paa eder til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa den Gang.

Ta mabutengak iti pungtot ken ti nakaro a saan a pannakaay-ayo ni Yahweh kadakayo a makaanay a panangdadaelna kadakayo. Ngem dimngeg met ni Yahweh kaniak kadagita a tiempo.

20 Men Herren blev ogsaa saare vred paa Aron, saa at han vilde ødelægge ham; men jeg bad og for Aron paa den samme Tid.

Nakaunget unay ni Yahweh kenni Aaron isu a kayatna a dadaelen isuna; inkararagak met ni Aaron iti dayta met laeng a tiempo.

21 Men eders Synd, den Kalv, som I havde gjort, tog jeg og opbrændte den med Ild og stødte den og malede den godt, indtil den blev til fint Støv, og jeg kastede dens Støv i Bækken, som flyder ned ad Bjerget.

Innalak dagiti basolyo, ti baka nga inaramidyo, ket pinuorak, pinang-or ken binurborko iti napino daytoy, agingga a kas kapino ti tapuk. Imbellengko ti tapukna iti waig nga agay-ayus manipud iti bantay.

22 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.

Idiay Tabera, idiay Massa, ken idiay Kibroth Hattaavah, pinagpungtotyo ni Yahweh.

23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaar op og indtager Landet, som jeg har givet eder, da vare I genstridige mod Herren eders Guds Mund og troede ikke paa ham og hørte ikke paa hans Røst.

Idi imbaonnakayo ni Yahweh idiay Kades Barnea ket kinunana, 'Sumang-atkayo ket tagikuaenyo ti daga nga intedko kadakayo,' ket sinukiryo dagiti bilbilin ni Yahweh a Diosyo ket saankayo a namati ken dimngeg iti timekna.

24 I have været genstridige mod Herren, saa længe som jeg har kendt eder.

Sinukiryo ni Yahweh manipud pay iti aldaw a naam-ammokayo.

25 Da faldt jeg ned for Herrens Ansigt de fyrretyve Dage og de fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder.

Isu a nagpaklebak iti sangoanan ni Yahweh iti uppat a pulo nga aldaw ken uppat a pulo a rabii, gapu ta kinunana a dadaelennakayo.

26 Og jeg bad til Herren og sagde: Herre, Herre! ødelæg ikke dit Folk og din Arv, som du genløste med din store Kraft, og som du udførte af Ægypten med en stærk Haand.

Nagkararagak kenni Yahweh ket kinunak, 'O Yahweh nga Apo, saanmo a dadaelen dagiti tattaom wenno ti tawidmo nga inispalmo babaen iti kinadakkelmo, nga inruarmo manipud Egipto babaen iti nabileg nga imam.

27 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob i Hu, vend ikke dit Ansigt til dette Folks Haardhed og til dets Ugudelighed og til dets Synd,

Lagipem dagiti adipenmo a ni Abraham, ni Isaac ken ni Jacob; saanmo a kitaen ti kinatangken ti ulo dagitoy a tattao, wenno ti kinadangkesda, wenno dagiti basolda,

28 at Indbyggerne i det Land, af hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud at slaa dem ihjel i Ørken.

tapno ti daga a nangiruaram kadakami rumbeng nga ibagada, “Gapu ta saan a naipan ida ni Yahweh iti daga nga inkarina kadakuada, ken gapu ta kagurana ida, inruarna ida tapno papatayenna ida idiay let-ang.”

29 Thi de ere dit Folk og din Arv, og du udførte dem med din store Kraft og med din udrakte Arm.

Nupay kasta, isuda dagiti tattaom ken tawidmo, nga inruarmo babaen iti naindaklan a pigsam ken babaen iti panangipakitam iti pannakabalinmo.'