5 Mosebog 9
1 Hør, Israel! du gaar i Dag over Jordanen for at gaa ind og tage til Eje Folk, som ere større og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen,
Aw Israel kaminawk, tahngai oh; vaihiah nangcae pong kalen kue, thacak kue prae kaminawk hoi van khoek to kasang sipae thungh ih vangpuinawk to toep hanah, Jordan vapui to nang kat o tih boeh.
2 et stort Folk og højt af Vækst, Anakiternes Børn, som du kender, og som du har hørt sige om: Hvo kan staa for Anaks Børns Ansigt?
To kaminawk loe len o moe, sang o; Anak kaminawk kawng to na panoek o boeh; mi mah maw Anak kaminawk to pazawk thai tih? tiah thuih ih lok doeh na thaih o boeh.
3 Saa skal du vide i Dag, at Herren din Gud, han gaar frem for dit Ansigt, en fortærende Ild, han skal udslette dem, og han skal ydmyge dem for dit Ansigt; og du skal fordrive dem og ødelægge dem snarlig, saaledes som Herren har talet til dig.
Toe na Angraeng Sithaw loe hmai kangqong baktiah nangcae hmaa ah caeh, tito vaihniah panoek oh; anih mah nihcae to amrosak tih; Anih mah to kaminawk to nangcae hma ah pazawk tih; Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, nihcae to na haek o ueloe, nihcae to karangah na hum o tih.
4 Naar Herren din Gud har udstødt dem fra dit Ansigt, da skal du ikke sige i dit Hjerte: For min Retfærdigheds Skyld har Herren ført mig ind at eje dette Land; thi for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren dem for dit Ansigt.
Na Angraeng Sithaw mah nangcae hma ah nihcae to haek bit naah, ka toeng pongah ni Angraeng mah hae prae hae toep hanah ang hoih, tiah poek o hmah; hae kaminawk loe set pongah ni Angraeng mah nangcae hma hoiah haek.
5 Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du ind for at eje deres Land, men for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver Herren din Gud dem for dit Ansigt og for at stadfæste det Ord, som Herren svor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
Na toenghaih hoi na poek toenghaih pongah, nihcae ih prae toep hanah na caeh ai; hae acaengnawk loe set o pongah ni, nam pa Abraham, Isak hoi Jakob khaeah lokkamhaih koepsak hanah, nihcae to nangcae hma hoiah Angraeng mah haek.
6 Saa skal du vide, at Herren din Gud ikke for din Retfærdigheds Skyld giver dig dette gode Land til Eje; thi du er et haardnakket Folk.
Na toeng o pongah na Angraeng Sithaw mah kahoih hae prae hae toep hanah paek ih na ai ni; nangcae loe palungthah kami ah ni na oh o, tito panoek oh.
7 Kom i Hu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra; den Dag, du udgik af Ægyptens Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været genstridige imod Herren.
Praezaek ah na Angraeng Sithaw to kawbangah maw palung na phui o sak, tito pahnet o hmah, pakuem o poe ah; Izip prae na caeh o taak ni hoi kamtong vaihni ni khoek to, Angraeng ih lok tahngai ai kami ah ni na oh o.
8 Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, saa at han vilde have ødelagt eder.
Horeb ah Angraeng palung na phui o sak, anih loe nangcae hum han khoek to palungphui.
9 Da jeg var opgangen paa Bjerget at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, hvilken Herren havde sluttet med eder, da blev jeg paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand;
Angraeng mah nangcae hoi sak ih lokmaihaih thlung to lak hanah, mae nuiah ka dawh tahang naah, takaw ka caa ai, tui doeh nae ai ah, mae nuiah ni qui palito hoi qum qui palito thung ka oh.
10 og Herren gav mig de to Stentavler, skrevne med Guds Finger, og paa dem alle de Ord, som Herren talede med eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag.
Sithaw ih banpazung hoiah tarik ih thlung kangphaek hnetto Angraeng mah ang paek; to thlung kangphaek hnetto nuiah loe, hmai kangqong mae nui ih amkhuenghaih niah, Angraeng mah nangcae khaeah thuih ih loknawk boih to oh.
11 Og det skete, der de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter havde Ende, da gav Herren mig to Stentavler, Pagtens Tavler.
Ni qui palito hoi qum qui palito boeng pacoengah loe, lokmaihaih thlung kangphaek, thlung kangphaek hnetto Angraeng mah ang paek.
12 Og Herren sagde til mig: Gør dig rede, gak hastigen ned herfra; thi dit Folk, som du udførte af Ægypten, har handlet fordærveligt; de ere hastigen afvegne fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig et støbt Billede.
To naah Angraeng mah kai khaeah, Angthawk ah loe, hae ahmuen hoi karangah caeh tathuk ah; Izip prae hoiah nangzoh haih ih nangmah ih kaminawk loe amro o boeh; ka paek ih lok to nihcae mah angqoi o taak moe, bok hanah krang to a sak o boeh, tiah ang naa.
13 Og Herren sagde til mig: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.
To pacoengah Angraeng mah kai khaeah, Hae kaminawk hae ka hnuk boeh; khenah, nihcae loe palungthah parai kami ah oh o!
14 Lad af fra mig, og jeg vil ødelægge dem og udslette deres Navn fra at være under Himmelen; og jeg vil gøre dig til et stærkere og større Folk end dette.
Kaimah bueng na omsak ah, van tlim ah nihcae ih ahmin oh han ai ah, ka phraek moe, nihcae to ka hum han boeh; toe nang loe nihcae pongah thacak kue, kapop kue acaeng ah kang sak han, tiah ang naa.
15 Og jeg vendte mig og gik ned ad Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, og jeg havde de to Pagtens Tavler i begge mine Hænder.
To pongah kang qoi moe, hmai kangqong mae nui hoiah kang hum tathuk; lokmaihaih thlung kangphaek hnetto ban ah ka tapom.
16 Og jeg saa, og se, I havde syndet imod Herren eders Gud, I havde gjort eder en støbt Kalv, I vare hastigen afvegne fra den Vej, som Herren havde budet eder.
Ka khet tathuk naah, nangmacae Angraeng Sithaw hmaa ah na zae o boeh, tito ka hnuk; nangmacae hanah maitaw caa krang to na sak o; Angraeng mah paek ih loklam hoiah karangah nang qoi o taak.
17 Da tog jeg fat paa begge Tavlerne og kastede dem ud af begge mine Hænder, og jeg sønderbrød dem for eders Øjne.
To pongah ka ban ih thlung kangphaek hnetto to ka lak moe, nangcae mikhnuk ah ka vah phaeng.
18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt som første Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede med, da I gjorde det onde for Herrens Øjne til at opirre ham.
Nangcae mah Angraeng palungphuisak hanah, anih hmaa ah na sak o ih zaehaih pongah, hmaloe ah ka sak ih baktih toengah, takaw to ka caa ai, tui doeh nae ai ah, Angraeng hmaa ah ni qui palito hoi qum qui palito ka kuep.
19 Thi jeg gruede for den brændende Vrede, med hvilken Herren var vred paa eder til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa den Gang.
Nangcae hum han khoek to hmai baktiah kamngaeh Angraeng palungphuihaih to ka zit. Toe Angraeng mah ka lok ang tahngaih pae.
20 Men Herren blev ogsaa saare vred paa Aron, saa at han vilde ødelægge ham; men jeg bad og for Aron paa den samme Tid.
Angraeng loe Aaron hum han khoek to palungphui; toe to nathuem ah kai mah Aaron hanah lawk ka thuih pae.
21 Men eders Synd, den Kalv, som I havde gjort, tog jeg og opbrændte den med Ild og stødte den og malede den godt, indtil den blev til fint Støv, og jeg kastede dens Støv i Bækken, som flyder ned ad Bjerget.
Nangcae zaehaih ah kaom, ban hoi na sak o ih maitaw caa krang to ka lak moe, hmai hoiah ka qoeng; ka tit moe, kadip pueng khoek to ka naep pacoengah, mae nui hoiah long kathuk tui thungah ka vah.
22 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.
Taberah, Massah, Kibroth-Hattavah ahmuen ah doeh Angraeng palungphui hanah na sak o.
23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaar op og indtager Landet, som jeg har givet eder, da vare I genstridige mod Herren eders Guds Mund og troede ikke paa ham og hørte ikke paa hans Røst.
Angraeng mah Kadesh-Barnea hoiah, Caeh oh loe kang paek o ih prae to toep oh, tiah ang patoeh o; toe na Angraeng Sithaw mah paek ih lok to na aek o; anih to na oep o ai moe, a lok doeh na tahngai pae o ai.
24 I have været genstridige mod Herren, saa længe som jeg har kendt eder.
Nangcae kang panoek tangsuek nathuem hoi boeh ni Angraeng ih lok aek kami ah na oh o.
25 Da faldt jeg ned for Herrens Ansigt de fyrretyve Dage og de fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder.
Angraeng mah nangcae hum han thuih naah, hmaloe ah ka sak ih baktih toengah, ni qui palito hoi qum qui palito thung Angraeng hmaa ah ka kuep.
26 Og jeg bad til Herren og sagde: Herre, Herre! ødelæg ikke dit Folk og din Arv, som du genløste med din store Kraft, og som du udførte af Ægypten med en stærk Haand.
Angraeng khaeah, Angraeng Sithaw, lensawkhaih hoiah na pahlong ih nangmah ih kaminawk hoi thacak na ban hoiah Izip prae thung hoi na zaehhoih ih, na qawktoep kaminawk to hum hmah.
27 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob i Hu, vend ikke dit Ansigt til dette Folks Haardhed og til dets Ugudelighed og til dets Synd,
Na tamna Abraham, Issak hoi Jakob to pahnet hmah loe, hae kaminawk ih palung thahhaih, a set o haih hoi a zae o haihnawk doeh khen pae hmah rae ah;
28 at Indbyggerne i det Land, af hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud at slaa dem ihjel i Ørken.
to tih ai nahaeloe na zaehhoih ih prae kaminawk mah, Angraeng mah lokkam ih prae thungah nihcae to caeh haih thai ai, anih mah hnukma pongah ni nihcae to praezaek ah hum han ih a caeh haih, tiah thui o moeng tih.
29 Thi de ere dit Folk og din Arv, og du udførte dem med din store Kraft og med din udrakte Arm.
Hae kaminawk loe nangmah ih kami ah ni oh o; na thacakhaih hoi thacak ban na payanghaih hoiah na zaehhoih ih nangmah ih qawktoep kami ah ni a oh o, tiah lawk ka thuih.
