5 Mosebog 8
1 Iskulle holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, saa at I gøre derefter, at I maa leve og formeres og komme ind og eje det Land, som Herren har tilsvoret eders Fædre.
Tunia ka thupeh chengse hi chingthei tah in jui bukim soh keiyuvin. Chutileh nahinkhou sot intin, Pakaiyin napu napate khanga pat peh dinga akitepna gam nalo thei diu ahi.
2 Og du skal ihukomme al den Vej, som Herren din Gud har ladet dig gaa disse fyrretyve Aar i Ørken for at ydmyge dig, for at forsøge dig, for at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej.
Pakai, na Pathen uvin kum somli gamthip lah akona nahin puidohna geldoh jing un, ajeh chu Pakai thupeh ijakai nanit kimsoh nadiuva nangho patepna ahi.
3 Og han ydmygede dig og lod dig hungre og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kendte, og dine Fædre ej kendte, for at lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaar af Herrens Mund.
Henge, Pakaiyin gilkiela naum laipet tah uvin mana napiuvin ahi. Hiche tobang an-hi napu, napateu khanga jong um khalou ahi. Ajeh chu mihemte hi changlhah jengseh a hing jou ahipoi ti, Pakaiyin nahetsah nau ahin; amavang Pakai kam sunga kona hung potdoh thu changa bou hinga nahiuve.
4 Dit Klædebon blev ikke gammelt paa dig, og din Fod blev ikke hoven disse fyrretyve Aar.
Kum somli sung in von-ah ding jong nangaicha pouvin chule nakeng ujong imacha atipon ahi.
5 Saa kan du kende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, har Herren din Gud tugtet dig.
Hichu geltem uvin: Minu mipan acha ahilna banga, Pakaiyin nang ho phatchomna dinga bou nakhoukhah nau ahi.
6 Saa hold Herren din Guds Bud, at du vandrer i hans Veje og frygter ham.
Hijeh chun Pakai, na Pathen'u thupeh chengse abonchan nit kimsoh keiyun lang, Pakai ging jinga hinkho naman diu ahi.
7 Thi Herren din Gud fører dig ind i et godt Land, et Land med Vandbække, Kilder og dybe Brønde, som udvælde i Dalene og paa Bjergene;
Ajeh chu Pakai, na Pathen uvin na gamu phatah twi nenna muna nahin puiyuva, hichu phaicham leh thing lhang gam aboncha ahi.
8 et Land med Hvede og Byg og Vintræer og Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Olietræer og Honning,
Hiche gam pumpi hi mimchang le kolbu lei jeng ahin; theiba phung, kolbu thei phung, Olive phung leh khoiju lonna gam ahi.
9 et Land, hvor du ikke skal æde Brød i Armod, hvor du ikke skal fattes noget; et Land, hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du kan udhugge Kobber.
Hiche gamsung hi Pakaiyin ijakai kimsela twi achap nou ahin, chule agam sunga thih jong song banga kimang ahin, thinglhang gam song mantam jeng uma ahi.
10 Og du skal æde og blive mæt og love Herren din Gud for det gode Land, som han har givet dig.
Agamsungga naneh teng uleh Pakai, na Pathen'u thangvahna napeh jing diu ahi.
11 Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa at du ikke holder hans Bud og hans Befalinger og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag;
Hinlah chingthei tah in um uvin! Ajeh chu hiche gampha laitah jeh a chu tunikhoa Pakai, na Pathen'u thupeh nasuh millou diu ahi.
12 at du ikke skal æde og blive mæt og bygge gode Huse og bo deri,
Nanghon innom nahin kisah doh diu chule haosatah a nain chen diu,
13 og dit store Kvæg og dit smaa Kvæg skal formeres, og Sølv og Guld skal formeres for dig, og alt det, som du har, formeres,
chule nagan chateu jong hung pung cheh cheh ding, sana leh dangka ijakai kimsela nahin neidiu chuteng chingthei tah naum diu ahi.
14 og dit Hjerte skulde ophøje sig, og du skulde glemme Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus;
Chutengleh kiletsah hoithona imacha naneilou diu ahi. Ajeh chu Egypt gamsunga gim genthei nathoh lai uva Pakai, Pathen in nahuh doh’u ahi.
15 ham, som ledte dig igennem den store og forfærdelige Ørk, hvor der var giftige Slanger og Skorpioner og Tørhed, hvor der ikke var Vand; ham, som lod Vand udflyde til dig af en haard Stenklippe;
Pakaiyin gamthip noiya aipi hang leh gulse holah a nahin puidoh nau nagel doh jing diu, hiche mun chu tolgo lah le gamsa mun ahin, hinlah Pakaiyin twi nape uvin ahi.
16 ham, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kendte, for at ydmyge dig og for at forsøge dig og at gøre vel imod dig i den sidste Tid;
Pakaiyin gamthip noiya manna in navah vaset uvin, hichu napu napateu khanga um khalou anneh ahi. Hiche hi Pakaiyin nangho patepna dinga abol ahin athua nanun cheh diu ahi.
17 og du skulde sige i dit Hjerte: Min Kraft og min Haands Styrke har skaffet mig denne Vælde.
Hiche ho jouse Pakaiyin nang ho dinga na atoh ahin, keima hatna a ka kilamdoh ahitia ima nasei louhel diu ahi.
18 Men du skal komme Herren din Gud i Hu, thi han er den, som giver dig Kraft til at skaffe dig Vælde, for at stadfæste sin Pagt, som han svor dine Fædre, som det ses paa denne Dag.
Pakai, na Pathen'u na geldoh jing diu ahi. Pakai bouvin nangho lolhin theina dinga tha napeh’u ahi, ajeh chu napu, napa teu khanga pat kitepna gui lhunsah nading ahi.
19 Og det skal ske, om du glemmer Herren din Gud og vandrer efter andre Guder og tjener og tilbeder dem, da vidner jeg over eder i Dag, at I skulle omkomme.
Hiche hi nahet jing diuva ka thupeh ahi: Pakai, na Pathen'u sumila pathen dang angsunga na bohkhup uva ahileh, na chung uva thina lhung jeng ding ahi.
20 Ligesom Hedningerne, hvilke Herren lader omkomme for eders Ansigt, saaledes skulle I omkomme, fordi I ikke vilde høre Herren eders Guds Røst.
Pakai, Pathen nah sah louva naum uva ahileh, nam dang ki sumang ho banga nangho jong na ki sumang diu ahi.
