5 Mosebog 5
1 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: Hør, Israel, de Skikke og de Bud, som jeg taler for eders Øren i Dag, og lærer dem og bevarer dem for at gøre efter dem.
Mose’n Israel mite akoukhom in aheng uva aseipeh tan ahi, Israel miten phatah in ngaiyun. Tunin Dan thupeh chengse hi jasoh keiyun, kihilnan neiyun lang najui kimsoh kei diu ahi!
2 Herren vor Gud gjorde en Pagt med os paa Horeb.
Pakai, Pathen in Sinai mola kitepna eisem peh tauvin ahi.
3 Herren har ikke gjort denne Pagt med vore Fædre, men med os, ja med os alle sammen, som her ere i Live paa denne Dag.
Pakaiyin hiche kitepna hi ipu-ipateu toh asem ahipon, amavang tunikhoa eiho jouse dinga asem ahi.
4 Herren talede med eder Ansigt til Ansigt paa Bjerget midt ud af Ilden.
Pakai mol chunga meikong in akilah in nangho kimaiton nakihou limpiuvin ahi.
5 Jeg stod imellem Herren og eder paa den samme Tid, at give eder Herrens Ord til Kende; thi I frygtede for Ilden og gik ikke op paa Bjerget, og han sagde:
Nangho leh Pakai kimlaiya keima ka ding in ahi, ajeh chu nanghon meikong nakicha uvin molchung na nailut ngam tapouve. Pakaiyin ka henga thu aseiyin, athusei doh aboncha nangho kapeh son ahi. Pakai thuseidoh chu hiche hi ahi:
6 Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus.
Keima na Pakai leh na Pathen kahi, Egypt gam'a soh a naum laiyuva na huhdoh pau chu kahi.
7 Du skal ikke have andre Guder for mig.
Kei tailou Pathen dang nanei loudiu ahi.
8 Du skal intet udskaaret Billede gøre dig eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det, som er paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet, under Jorden.
Milim semthu kiti nanei thei lou diu, van le leiset chule twikhanglen sunga hijongleh pathen lim semthu nanei thei lou diu ahi.
9 Du skal ikke tilbede dem, ej heller tjene dem; thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;
Hitobang lim semthu ho ang sunga chu naboh khup uva, akin nabol louhel diu ahi. Ajeh chu keima na Pakaiyu leh na Pathen u-kahin, pathen dang semthua kona thang-tomji ka hin, hiche chonset nachu nacha teu khang geiya pap kalhunsah ding; keima ei pam pai insung pumpi chunga, khangthum leh li chan geiya lethuhna ka lhunsah ding ahi.
10 og som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.
Hinlah ka thupeh nit a keima eingailu jing ho chunga, akhang akhanga ngailutna kalhunsah ding ahi.
11 Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
Pakai, Pathen min nasuhboh louhel diu ahi. Koihileh Pakai min suboh chan chu ngaidam chang lou ding ahi.
12 Tag Vare paa Sabbatsdagen, at hellige den, som Herren din Gud har budet dig.
Pakai, Pathen thupeh banga, Sabbath nikho theng chu nanit jing diu ahi.
13 Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning;
Natohna ding nigup naneiyun ahi,
14 men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud, da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Datter eller din Svend eller din Pige eller din Okse eller dit Asen eller dit Dyr eller din fremmede, som er i dine Porte, paa det din Svend og din Pige maa hvile ligesom du.
hinlah nisagi lhinni Sabbath nikho hi Pakai, Pathen dinga nikho theng ki katdoh ahi. Hiche nikhoa hi koi machan insung natoh abol theilou ding, hiche hi nangho nahiuvin, nachapateu le nachanuteu, nasoh pasal ho le nasoh numei hou, bongchal holeh, sa-ngan ho chule nagancha jouse jaona, chule gamdangmi nalah uva hung cheng ho jaona hi ding ahi.
15 Og du skal komme i Hu, at du var en Træl i Ægyptens Land, og at Herren din Gud udførte dig derfra, med en stærk Haand og med en udrakt Arm; derfor har Herren din Gud budet dig at holde Sabbatsdagen.
Hiche hi nasuhmil lou diu ahi, khatvei chu Egypt gam sunga soh a um nahiuvin, hinlah Pakai, Pathen in abanthahat pana nahin puidoh'u ahi. Hiche jeh achu Pakai, Pathen in Sabbath nikhoa ki chol dinga thupeh anei ahi.
16 Ær din Fader og din Moder, som Herren din Gud har budet dig, paa det dine Dage maa forlænges, og at det maa gaa dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.
Pakai, Pathen thupeh bang in nanu, napa jabol un. Chutileh nahinkhou sot ding Pakai, Pathen in napehnau gam sunga lung monga nachen diu ahi.
17 Du skal ikke ihjelslaa.
Toltha nabol lou diu ahi.
18 Og du skal ikke bedrive Hor.
Jon thanhoi nabol lou diu ahi.
19 Og du skal ikke stjæle.
Gu chat nabol lou diu ahi.
20 Og du skal ikke svare imod din Næste som et falsk Vidne.
Na sopi nalhep chatvai lou diu ahi.
21 Og du skal ikke begære din Næstes Hustru; og du skal ikke begære din Næstes Hus, hans Ager eller hans Svend eller hans Pige, hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.
Na sopi jitoh nalupkhom lou diu ahi. Chule nasopi gam jong nachu lou diu, asoh numei hihen pasal hijongleh, abongchal hihen, asangante hijongleh nasopi nei le gou, ijakai lepthola nalah thei lou diu ahi.
22 Disse Ord talede Herren til hele eders Forsamling paa Bjerget midt ud af Ilden, Skyen og forfærdeligt Mørke, med høj Røst og lagde intet til; og han skrev dem paa to Stentavler og gav mig dem.
Hichengse hi molchunga nakal laiyuva Pakaiyin aseidohsa ahitai. Pakai chu meikong in akilah in aw-sang tah in asam in, chuin meibol le muthim in atomlha jeng in ahi. Hiche laimuna chu aboncha aseiya chule hichengse chu aboncha song pheng nia ajihlut a keima eipeh ahi.
23 Og det skete, der I havde hørt Røsten midt ud fra Mørket og fra Bjerget, som brændte med Ild, da kom I hen til mig, alle Øverster iblandt eders Stammer og eders Ældste,
Nanghon awgin le mu-athime ti najauvin chule molchung pumpi athimlha jeng tan ahileh, na insung cheh uva koin lamkaiho le upa ho ka henga ahung uvin ahi.
24 og I sagde: Se, Herren vor Gud har ladet os se sin Herlighed og sin Storhed, og vi have hørt hans Røst midt ud af Ilden; vi have set paa denne Dag, at Gud taler med et Menneske, og det bliver ved Live.
Amahon hiti hin aseiyuve, vetan! IPakaiyu le i-Pathen uvin aloupina ki dangtah in eimusah uvin aw-sangtah meikonga kilah chu kaja uvin, tunin kamu tauve. Ajeh chu Pathen in mihemte henga thu aseiyin, hinlah ima kati deh pouvin ahi.
25 Og nu, hvorfor skulle vi dø? thi denne store Ild vil fortære os; dersom vi blive ydermere ved at høre Herren vor Guds Røst, da dø vi.
Tunvang ipi dinga thi ikichat kit diu ham? Ajeh chu Pakai, Pathen in iheng uva thu asei kit a ahileh, thinan ilhun den uva meikonga iki govam jeng theiyu ahi.
26 Thi hvo er der af alt Kød, der, som vi, har hørt den levende Guds Røst, som taler midt ud af Ilden, og dog bliver ved Live?
Haina hu neiya hing itobang hijongleh, eiho banga hing jing Pathen awgin ja'a thi louva hing thei aum dem?
27 Gak du nær til, og hør alt det, som Herren vor Gud vil sige; og du skal tale til os alt det, som Herren vor Gud vil tale til dig, og vi ville høre og gøre det.
Tun nangho cheuvin lang Pakai, Pathen in ipi asei em gangai tauvin. Chule hung kile kit unlang Pakaiyin ipi asei em ti kaheng uva hung seiyun, chuteng keihon kangai uva kajui diu ahi.
28 Og Herren hørte eders Ords Røst, det I talede til mig, og Herren sagde til mig: Jeg har hørt dette Folks Ords Røst, som de have talet til dig, de have talet vel i alt det, de have talet.
Keima henga nangeh chan’u Pakaiyin ajasoh tan ahi. Pakaiyin hiti hin aseiye, mipihon nangma henga ipi asei uvem ti keiman ka hesoh keiyin, chule amahon thudih aseiyu ahi.
29 Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaa dem og deres Børn vel evindeligen!
Oh, hitia hi amahon lung ngaichatna anei jing diu chule hiche bang achu amahon keima eigin jing diu, ka thupeh jong anit jing diu ahi! Hitia chu achon jing uva ahileh, amaho leh achilhah teu chan geiya phatthei chang diu ahi.
30 Gak hen, sig til dem: Gaar tilbage til eders Telte.
Nangma chen lang aheng uva gasei tan, “Na ponbuh cheh uva kile tauvin.”
31 Og du, staa her hos mig, saa vil jeg sige dig alle Budene og Skikkene og Befalingerne, hvilke du skal lære dem, at de skulle gøre derefter i Landet, som jeg giver dem til at eje.
Hinlah nangma hiche muna hin ding den nalaiyin chonna dan thupeh aboncha kasei peh ding nahi. Chule hichengse hi aboncha mipiho henga naseipeh ding chutileh amahon achen nau gamsunga chu ajui jing diu ahi.
32 Saa tager Vare paa at gøre, som Herren eders Gud har budet eder; I skulle ikke vige til højre eller venstre Side.
Chuin Mose’n mipiho henga aseiyin, nang hon chingthei tah in Pakai, Pathen thupeh aboncha jui ding go uvin.
33 Paa al den Vej, som Herren eders Gud har budet eder, skulle I gaa, paa det I maa leve, og det maa gaa eder vel, og I maa forlænge eders Dage i det Land, som I skulle eje.
Pakai, Pathen in nathupeh nau lampi chu jui jing uvin. Chutileh nalhun nadiu gamsunga hinkho sot tah nachen thei diu ahi.
