5 Mosebog 5
1 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: Hør, Israel, de Skikke og de Bud, som jeg taler for eders Øren i Dag, og lærer dem og bevarer dem for at gøre efter dem.
Mosi mah Israel kaminawk to kawk boih, nihcae khaeah, Aw Israel kaminawk, vaihniah nangcae thaih naah kang thuih o ih lokcaekhaih hoi zaehhoihaih daan lok hae tahngai oh; amtuk oh, kahoihah pakuem oh loe, pazui oh.
2 Herren vor Gud gjorde en Pagt med os paa Horeb.
Aicae Angraeng Sithaw loe Horeb ah aicae hoi lokmaihaih to sak boeh.
3 Herren har ikke gjort denne Pagt med vore Fædre, men med os, ja med os alle sammen, som her ere i Live paa denne Dag.
Angraeng loe hae lokmaihaih hae aicae ampanawk hoiah sah ai, aicae hoiah ni a sak, vaihniah haeah kaom kahing aicae hoiah ni a sak.
4 Herren talede med eder Ansigt til Ansigt paa Bjerget midt ud af Ilden.
Mae nui ih hmai thung hoiah nangcae hoi mikhmai kangtong ah Angraeng mah lok ang thuih o,
5 Jeg stod imellem Herren og eder paa den samme Tid, at give eder Herrens Ord til Kende; thi I frygtede for Ilden og gik ikke op paa Bjerget, og han sagde:
to naah nangcae mah hmai to na zit o, mae ah na daw o thai ai pongah, Angraeng ih lok nangcae khaeah thuih hanah, Angraeng hoi nangcae salakah kai kang doet,
6 Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus.
kai loe Izip prae, misong angtanghaih ahmuen hoiah zaehoikung, na Angraeng Sithaw ah ka oh.
7 Du skal ikke have andre Guder for mig.
Ka hmaa ah kalah sithaw to bok o hmah.
8 Du skal intet udskaaret Billede gøre dig eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det, som er paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet, under Jorden.
Van ah kaom, long tlim ah kaom, tui thungah kaom kawbaktih krang hoi kanghmong krang doeh sah o hmah;
9 Du skal ikke tilbede dem, ej heller tjene dem; thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig;
nihcae hma ah akuep o hmah loe, a tok doeh sah pae o hmah; Kai, na Angraeng Sithaw loe, ut panoek Sithaw, ampanawk ih zaehaih pongah a caanawk thuitaekkung, kai hnuma kaminawk ih caanawk to adung thumto maw, dung palito maw karoek thuitaekkung, Sithaw ah ka oh.
10 og som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.
Toe kai to palung moe, ka thuih ih lok pakuem kaminawk loe, a caanawk adung sangto karoek to palungnathaih amtuengsakkung ah ka oh.
11 Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
Na Angraeng Sithaw ih ahmin to avang ai ah patoh o hmah; amsoem ai ah anih ih ahmin patoh kami loe, Angraeng mah zaehaih tawn ai kami ah suem mak ai.
12 Tag Vare paa Sabbatsdagen, at hellige den, som Herren din Gud har budet dig.
Na Angraeng Sithaw mah thuih ih lok baktih toengah, Sabbath ni to ciim o sak ah.
13 Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning;
Ni tarukto thung toksah oh, na tok to sak pacoeng o boih ah.
14 men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud, da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Datter eller din Svend eller din Pige eller din Okse eller dit Asen eller dit Dyr eller din fremmede, som er i dine Porte, paa det din Svend og din Pige maa hvile ligesom du.
Toe ni sarihto naah loe na Angraeng Sithaw ih Sabbath niah oh; to na ni loe tih tok doeh sah o hmah; nangmacae maw, na capa hoi na canu maw, to tih ai boeh loe na tamna nongpa hoi nongpata maw, to tih ai boeh loe na tawnh ih maitaw hoi hrang maw, to tih ai boeh loe kawbaktih maitawnawk maw, na imthung ah kaom angvin mah doeh, tok a sak o han om ai; toksakhaih thung hoiah nang hak o baktih toengah, na tamna nongpa hoi nongpata mah doeh anghak o toeng han oh.
15 Og du skal komme i Hu, at du var en Træl i Ægyptens Land, og at Herren din Gud udførte dig derfra, med en stærk Haand og med en udrakt Arm; derfor har Herren din Gud budet dig at holde Sabbatsdagen.
Izip prae ah tamna ah na oh o naah, Angraeng mah thacak a ban payanghaih rang hoiah nangcae to zaeh o, tito panoek oh; to pongah ni na Angraeng Sithaw mah Sabbath ni zah hanah ang thuih o.
16 Ær din Fader og din Moder, som Herren din Gud har budet dig, paa det dine Dage maa forlænges, og at det maa gaa dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.
Na Angraeng Sithaw mah thuih ih lok baktih toengah, nam no hoi nam pa to khingya oh; to tih nahaeloe na hinglung sawk o ueloe, na Angraeng Sithaw mah ang paek o ih prae thungah, khosak na hoih o tih.
17 Du skal ikke ihjelslaa.
Kami hum hmah.
18 Og du skal ikke bedrive Hor.
Na zu sava laep ah nongpa nongpata zaehaih sah hmah.
19 Og du skal ikke stjæle.
Paqu hmah.
20 Og du skal ikke svare imod din Næste som et falsk Vidne.
Na imtaeng kami nuiah amsoem ai hnukung ah angdoe hmah.
21 Og du skal ikke begære din Næstes Hustru; og du skal ikke begære din Næstes Hus, hans Ager eller hans Svend eller hans Pige, hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.
Na imtaeng kami ih zu to khit hmah; na imtaeng kami ih im, lawk, a tamna nongpa, nongpata, anih ih maitaw tae, anih ih laa hrang, to tih ai boeh loe na imtaeng kami mah tawnh ih kawbaktih hmuen doeh khit hmah, tiah a thuih, tiah a naa.
22 Disse Ord talede Herren til hele eders Forsamling paa Bjerget midt ud af Ilden, Skyen og forfærdeligt Mørke, med høj Røst og lagde intet til; og han skrev dem paa to Stentavler og gav mig dem.
Hae lok loe Angraeng mah mae nuiah, hmai, tamai, kathah khoving thung hoi kalen parai lok hoiah ang thuih o ih lok ah oh; kalah lok to thui let ai boeh; to pacoengah anih mah thlung kangphaek hnetto pongah tarik moe, kai khaeah ang paek.
23 Og det skete, der I havde hørt Røsten midt ud fra Mørket og fra Bjerget, som brændte med Ild, da kom I hen til mig, alle Øverster iblandt eders Stammer og eders Ældste,
Mae loe hmai ah angqong moe, kaving thung hoiah lok ka thaih naah, na caeng zaehoikungnawk hoi kacoehtanawk kai khaeah nang zoh o.
24 og I sagde: Se, Herren vor Gud har ladet os se sin Herlighed og sin Storhed, og vi have hørt hans Røst midt ud af Ilden; vi have set paa denne Dag, at Gud taler med et Menneske, og det bliver ved Live.
Nangcae mah, Khenah, aicae Angraeng Sithaw mah a lensawkhaih hoi angraenghaih to aicae khaeah amtuengsak moe, hmai thung hoiah a thuih ih lok to a thaih o boeh; Sithaw loe kami hoiah lok apaeh, toe kami loe hing vop, tiah vaihniah a hnuk o boeh.
25 Og nu, hvorfor skulle vi dø? thi denne store Ild vil fortære os; dersom vi blive ydermere ved at høre Herren vor Guds Røst, da dø vi.
Tipongah vaihi a duek o han loe? Aicae Angraeng Sithaw ih lok, a thaih o let nahaeloe, a dueh o tih boeh, thacak kangqong hae hmai mah aicae hae na kangh tih boeh.
26 Thi hvo er der af alt Kød, der, som vi, har hørt den levende Guds Røst, som taler midt ud af Ilden, og dog bliver ved Live?
A thaih o ih baktih toengah, kahing Sithaw mah hmai thung hoiah thuih ih lok thaih pacoengah, kawbaktih kami maw kahing vaih?
27 Gak du nær til, og hør alt det, som Herren vor Gud vil sige; og du skal tale til os alt det, som Herren vor Gud vil tale til dig, og vi ville høre og gøre det.
Kanghnai ah caeh ah loe, aicae Angraeng Sithaw mah thuih ih lok to tahngai ah; to pacoengah aicae Angraeng Sithaw mah thuih ih lok to kaicae khaeah na thui ah; ka tahngaih o moe, ka pazui o han, tiah na thuih o.
28 Og Herren hørte eders Ords Røst, det I talede til mig, og Herren sagde til mig: Jeg har hørt dette Folks Ords Røst, som de have talet til dig, de have talet vel i alt det, de have talet.
Kai khaeah na thuih o ih lok to Angraeng mah thaih pongah, anih mah kai khaeah, Hae kaminawk mah ang thuih o ih loknawk to ka thaih boeh; a thuih o ih loknawk boih loe hoih.
29 Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaa dem og deres Børn vel evindeligen!
Aw, nihcae hoi a caanawk dungzan khoek to khosak hoih o thai han hoi kai to zit o moe, ka thuih ih lok pakuem koehhaih palungthin tawnsak hanah ka koehhaih oh.
30 Gak hen, sig til dem: Gaar tilbage til eders Telte.
Angmacae im ah a caeh o let hanah nihcae khaeah thui paeh.
31 Og du, staa her hos mig, saa vil jeg sige dig alle Budene og Skikkene og Befalingerne, hvilke du skal lære dem, at de skulle gøre derefter i Landet, som jeg giver dem til at eje.
Toe nihcae mah pazui o moe, nihcae khaeah ka paek ih prae thungah, nihcae na patuk o thai hanah, kaalok boih, lokcaekhaih hoi zaehhoihaih daannawk to nang khaeah kang thuih han oh pongah, nang loe ka taengah angdoe ah, tiah ang naa.
32 Saa tager Vare paa at gøre, som Herren eders Gud har budet eder; I skulle ikke vige til højre eller venstre Side.
To pongah Angraeng mah ang thuih o ih lok to, banqoi bantang amkhraeng taak ai ah nangcae mah sah oh.
33 Paa al den Vej, som Herren eders Gud har budet eder, skulle I gaa, paa det I maa leve, og det maa gaa eder vel, og I maa forlænge eders Dage i det Land, som I skulle eje.
Na Angraeng Sithaw mah thuih ih loklam baktih toengah caeh oh, to tiah na sak o nahaeloe, na hing o tih; khosakhoihaih na tawn o ueloe, na toep o ih prae thungah hinglung na sawk o tih.
