5 Mosebog 4
1 Og nu, Israel! hør paa de Skikke og de Bud, som jeg lærer eder at holde, paa det I maa leve og komme ind og eje Landet, som Herren eders Fædres Gud vil give eder.
— Əmdi, i Israil, mǝn silǝrgǝ ɵgitidiƣan muxu bǝlgilimilǝrgǝ ⱨǝm ⱨɵkümlǝrgǝ ⱪulaⱪ selinglar; ularƣa ǝmǝl ⱪilsanglar ⱨayatliⱪ tapisilǝr wǝ xundaⱪla ata-bowiliringlarning Hudasi Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ tǝⱪsim ⱪilidiƣan zeminƣa kirip uni igilǝysilǝr.
2 I skulle intet lægge til det Ord, som jeg byder eder, og intet tage derfra, at I maa bevare Herren eders Guds Bud, som jeg har budet eder.
Mǝn silǝrgǝ tapxuridiƣan Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning muxu ǝmrlirigǝ ǝmǝl ⱪilixinglar üqün, mǝn silǝrgǝ ǝmr ⱪilƣan sɵzgǝ ⱨeqnemini ⱪoxmanglar ⱨǝmdǝ uningdin ⱨeqnemini qiⱪiriwǝtmǝnglar.
3 Eders Øjne have set, hvad Herren har gjort for Baal-Peors Skyld; thi hver Mand, som gik efter Baal-Peor, ham har Herren din Gud udslettet af din Midte.
Silǝr ɵz kɵzlirnglar bilǝn Pǝrwǝrdigarning Baal-Peorning tüpǝylidin ⱪilƣan ixlirini kɵrgǝnsilǝr; qünki Baal-Peorƣa ǝgǝxkǝnlǝrning ⱨǝmmisini Pǝrwǝrdigar Hudayinglar aranglardin yoⱪatti;
4 Men I, som hængte hardt ved Herren eders Gud, I leve alle paa denne Dag.
Lekin Pǝrwǝrdigar Hudayinglarƣa qing baƣlanƣanlardin ⱨǝrbiringlar bügüngǝ ⱪǝdǝr ⱨayat turuwatisilǝr.
5 Se, jeg har lært eder Skikke og Bud, eftersom Herren min Gud befalede mig, at I skulle gøre saaledes midt i Landet, hvorhen I skulle komme for at eje det.
Mana, mǝn Pǝrwǝrdigar Hudayim manga ǝmr ⱪilƣandǝk, kirip igilǝydiƣan zeminda turƣanda ularƣa ǝmǝl ⱪilsun dǝp silǝrgǝ bǝlgilimǝ ⱨǝm ⱨɵkümlǝrni ɵgǝttim.
6 Saa holder dem og gører efter dem; thi det skal være eders Visdom og eders Forstand for Folkenes Øjne, som skulle høre om alle disse Skikke, og de skulle sige: Alene dette store Folk er et viist og forstandigt Folk.
Silǝr ularni qing tutup ǝmǝl ⱪilinglar; qünki xundaⱪ ⱪilsanglar bu ⱨɵkümlǝrning ⱨǝmmisini angliƣan hǝlⱪlǝrning kɵz aldida silǝrning dana wǝ yorutulƣan bir hǝlⱪ ikǝnlikinglar ispatlinidu; ular dǝrwǝⱪǝ: «Bu uluƣ ǝl dǝrⱨǝⱪiⱪǝt dana ⱨǝm yorutulƣan bir hǝlⱪ ikǝn» — dǝydu.
7 Thi hvor er saa stort et Folk, til hvilket Guder holde sig nær, saaledes som Herren vor Gud til os, saa tidt vi kalde paa ham?
Qünki Pǝrwǝrdigar Hudayimizning bizning Uningƣa nida ⱪilƣan ⱨǝrbir tilǝklirimizdǝ bizgǝ yeⱪin turƣinidǝk, ɵzigǝ yeⱪin turƣan bir Hudasi bolƣan bizgǝ ohxax baxⱪa bir uluƣ ǝl barmu?
8 Og hvor er saa stort et Folk, som har saa retfærdige Skikke og Bud, som hele denne Lov er, hvilken jeg i Dag lægger for eders Ansigt?
Mǝn aldinglarƣa ⱪoyƣan muxu pütkül ⱪanundikidǝk adil bǝlgilimilǝr ⱨǝm ⱨɵkümlǝrgǝ igǝ bolƣan silǝrdǝk baxⱪa bir uluƣ ǝl barmu?
9 Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kundgøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:
Ɵz kɵzünglar bilǝn kɵrgǝn ixlarni untumasliⱪinglar, ⱨǝtta ɵmrünglarning barliⱪ künliridǝ ⱪǝlbinglardin qiⱪarmasliⱪinglar üqün ɵzünglarƣa eⱨtiyat ⱪilinglar wǝ ihlasliⱪ bilǝn ⱪǝlbinglarni [ezixtin] saⱪlanglar; xuningdǝk silǝr kɵrgininglarni baliliringlarƣa wǝ baliliringlarning baliliriƣa yǝtküzünglar;
10 Den Dag, da du stod for Herren din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Saml til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.
Silǝr Ⱨorǝb teƣida Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning aldida turƣan küni Pǝrwǝrdigar manga: «Hǝlⱪni Mening sɵzlirimni anglixi üqün yenimƣa yiƣⱪin; xuning bilǝn ular sɵzlirimni ɵginip, yǝr yüzidiki barliⱪ künliridǝ Mǝndin ǝyminidu wǝ baliliriƣa ɵgitidu» — degǝnidi.
11 Og I kom nær til og stode neden for Bjerget, og Bjerget brændte med Ild indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja forfærdeligt Mørke.
Silǝr yeⱪin kelip taƣning tüwidǝ turdunglar; bu taƣning oti asmanlarning baƣriƣiqǝ kɵyüp yǝtti, ⱨǝmdǝ ⱪarangƣuluⱪ, bulutlar wǝ sür taƣni ⱪaplidi;
12 Og Herren talede til eder midt ud af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saa ingen Skikkelse foruden Røsten.
Pǝrwǝrdigar otning otturisidin silǝrgǝ sɵz ⱪildi; silǝr sɵzlǝrning sadasini anglidinglar, lekin ⱨeq xǝkilni kɵrmidinglar; silǝr pǝⱪǝt bir awazni anglidinglar.
13 Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at holde, de ti Ord; og han skrev dem paa to Stentavler.
Wǝ U xu qaƣda silǝrgǝ ǝmr ⱪilƣan ǝⱨdisini, yǝni «on ǝmr»ni ayan ⱪildi wǝ ularni ikki tax tahtay üstigǝ pütti.
14 Og Herren bød mig paa den samme Tid at lære eder Skikke og Bud, at I skulle gøre derefter i det Land, som I drage over til for at eje det.
Wǝ xu qaƣda Pǝrwǝrdigar manga ǝmr ⱪilip, silǝr dǝryadin ɵtüp igilǝydiƣan zeminda ularni ularƣa ǝmǝl ⱪilixinglar üqün silǝrgǝ bǝlgilimilǝr ⱨǝm ⱨɵkümlǝrni ɵgitixni tapilidi.
15 Saa bevarer eders Sjæle vel, fordi I saa slet ingen Skikkelse paa den Dag, der Herren talede til eder paa Horeb midt ud af Ilden,
Ɵzünglarƣa naⱨayiti eⱨtiyat ⱪilinglarki (qünki Pǝrwǝrdigar Ⱨorǝb teƣida ot otturisidin silǝrgǝ sɵz ⱪilƣanda ⱨeqⱪandaⱪ xǝkilni kɵrmigǝnsilǝr),
16 at I ikke skulle handle fordærveligt og gøre eder et udskaaret Billede, en Skikkelse af noget Billede, en Lignelse af Mand eller Kvinde,
ɵzünglarni bulƣap, mǝyli ǝrkǝk yaki ayal süritidǝ, mǝyli yǝr yüzidiki ⱨǝrⱪandaⱪ ⱨaywan yaki asmanda uqidiƣan ⱨǝrⱪandaⱪ ⱪux bolsun, mǝyli yǝr yüzidǝ ⱨǝrⱪandaⱪ ɵmiligüqi ⱨaywan yaki yǝr astidiki sulardiki ⱨǝrⱪandaⱪ beliⱪ bolsun, ularning süritidǝ ⱨeqⱪandaⱪ xǝkil-ⱪiyapǝttiki oyma butni ɵzünglar üqün yasimanglar,
17 en Lignelse af noget Dyr, som er paa Jorden, en Lignelse af nogen vinget Fugl, som flyver under Himmelen,
18 en Lignelse af noget krybende Dyr paa Jorden, en Lignelse af nogen Fisk, som er i Vandet under Jorden;
19 og at du ikke skal opløfte dine Øjne til Himmelen og se Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og tilskyndes til at tilbede dem og tjene dem, hvilke Herren din Gud har uddelt til alle Folkene under den ganske Himmel.
yaki xuningdǝk, bexinglarni kɵtürüp asmanlarƣa ⱪarap, ⱪuyax, ay, yultuzlar, yǝni pütkül samawi ⱪoxunni kɵrüp, kɵnglünglar mayil bolup ularƣa bax egip ⱪulluⱪiƣa kirmǝnglar; qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar bularni pütkül asman astidiki barliⱪ hǝlⱪlǝr üqün orunlaxturƣan.
20 Men eder tog Herren og udførte eder af Jernovnen, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som man ser paa denne Dag.
Lekin silǝrni bolsa Pǝrwǝrdigar Ɵz mirasi bolƣan bir hǝlⱪ boluxunglar üqün «tɵmür tawlax humdani»din, yǝni Misirdin elip qiⱪti.
21 Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld og svor, at jeg ikke skulde gaa over Jordanen, ej heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.
Lekin Pǝrwǝrdigar silǝrning wǝjǝnglardin manga ƣǝzǝplinip, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ miras bolux üqün ata ⱪilidiƣan yahxi zemin toƣrisida: — «Sǝn xu yǝrgǝ kirixkǝ Iordan dǝryasidin ɵtmǝysǝn» dǝp ⱪǝsǝm ⱪildi.
22 Thi jeg dør i dette Land, jeg gaar ikke over Jordanen; men I skulle gaa over den og eje dette gode Land.
Xunga mǝn muxu zeminda ɵlüxüm muⱪǝrrǝr; Iordan dǝryasidin ɵtmǝymǝn; biraⱪ silǝr bolsanglar uningdin ɵtüp xu yahxi zeminni igilǝysilǝr.
23 Tager eder i Vare, at I ikke forglemme Herren eders Guds Pagt, som han har gjort med eder, saa at I gøre eder et udskaaret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, hvad Herren din Gud har forbudet dig.
Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning silǝr bilǝn tüzgǝn ǝⱨdisini untumasliⱪinglar, xundaⱪla ɵzünglar üqün Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ mǝn’i ⱪilƣan oyma butni yaki ⱨǝrⱪandaⱪ nǝrsining xǝkil-ⱪiyapitini yasimasliⱪinglar üqün ɵzünglarƣa ⱨezi bolunglar.
24 Thi Herren din Gud, han er en fortærende Ild, en nidkær Gud.
Qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ⱨǝmmini yutⱪuqi bir ot, wapasizliⱪⱪa ⱨǝsǝt ⱪilƣuqi bir Hudadur.
25 Naar du avler Børn og Børnebørn, og I blive gamle i Landet, og I handle fordærveligt og gøre et udskaaret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, og I gøre det onde for Herren eders Guds Øjne til at opirre ham:
Silǝr pǝrzǝntlǝr, pǝrzǝntinglarning pǝrzǝntlirini kɵrüp, zeminda uzaⱪ waⱪit turƣandin keyin, birhil xǝkil-ⱪiyapǝttǝ bolƣan oyma butni yasiƣan, xuningdǝk Pǝrwǝrdigar Hudayinglarni rǝnjitip uning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪilip ɵzünglarni bulƣiƣan bolsanglar,
26 Da tager jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder, at I snart skulle udryddes af det Land, til hvilket I nu drage hen over Jordanen for at eje det; I skulle ikke forlænge eders Dage i det, thi I skulle blive aldeles ødelagte.
mǝn asman-zeminni üstünglarƣa guwaⱨqi boluxⱪa qaⱪirimǝn, silǝr Iordan dǝryasidin ɵtüp, igilǝydiƣan xu zemindin tezla pütünlǝy yoⱪ ⱪilinisilǝr; silǝrning uningda yaxiƣan künliringlar uzun bolmaydu, silǝr bǝlki uningdin pütünlǝy yoⱪ ⱪilinisilǝr.
27 Og Herren skal adsprede eder iblandt Folkene, saa at I skulle blive som en liden Hob tilovers iblandt Hedningerne, hvor Herren skal føre eder hen.
Pǝrwǝrdigar silǝrni barliⱪ hǝlⱪlǝr arisiƣa tarⱪitidu, Pǝrwǝrdigarning silǝrni ⱨǝydixi bilǝn silǝr xu ǝllǝr arisida kiqik bir ⱪalduⱪ bolisilǝr.
28 Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gerning, Træ og Sten, som hverken kunne se eller høre eller æde eller lugte.
Silǝr xu yǝrlǝrdǝ turup yaƣaqtin yaki taxtin yasalƣan, nǝ kɵrǝlmǝydiƣan, nǝ angliyalmaydiƣan, nǝ yemǝydiƣan, nǝ puralmaydiƣan, pǝⱪǝt insanning ⱪolining yasiƣini bolƣan ilaⱨlarning ⱪulluⱪida bolisilǝr.
29 Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.
Silǝr xu yǝrlǝrdǝ Pǝrwǝrdigar Hudayinglarni izdǝysilǝr; pütün ⱪǝlbinglar wǝ pütün jeninglar bilǝn uni izdisǝnglar, uni tapisilǝr.
30 Naar du faar Angst, og alle disse Ting ramme dig i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst.
Silǝr eƣir azab-oⱪubǝt tartⱪininglarda, bu ixlarning ⱨǝmmisi bexinglarƣa qüxkǝndǝ, silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarƣa yenip kelisilǝr wǝ uning awaziƣa ⱪulaⱪ salisilǝr.
31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke opgive dig eller ødelægge dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svor dem.
Qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar rǝⱨimdil bir Hudadur; U silǝrni taxliwǝtmǝydu, nǝ ⱨalak ⱪilmaydu, nǝ ata-bowiliringlar bilǝn ⱪǝsǝm iqip tüzgǝn ǝⱨdisini ⱨeq untumaydu.
32 Thi spørg, kære, om de forrige Dage, som have været før dig, fra den Dag Gud skabte Menneskene paa Jorden, og fra Himmelens ene Ende og indtil Himmelens anden Ende, om der er sket noget som denne store Ting, eller om der er hørt noget som dette?
Əmdi, silǝrdin ilgiri, Huda insanni yǝr yüzidǝ yaratⱪan künidin tartip ɵtkǝn künlǝr toƣruluⱪ sürüxtǝ ⱪilinglar, xundaⱪla asmanlarning bir qetidin yǝnǝ bir qetigiqǝ sürüxtǝ ⱪilinglarki, muxuningƣa ohxax uluƣ bir ix bolup baⱪⱪanmu? Uningƣa ohxax bir ixni anglap baⱪⱪanmu?
33 Om et Folk har hørt Guds Røst talende midt ud af Ilden, saaledes som du har hørt, og er blevet ved Live?
Silǝrgǝ ohxax, Hudaning ot iqidin qiⱪⱪan awazini anglap tirik ⱪalƣan baxⱪa bir hǝlⱪ barmu?
34 Eller om Gud har forsøgt at komme for at tage sig et Folk midt ud af Folket, ved Forsøgelser, ved Tegn og ved underlige Gerninger og ved Krig og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved store forfærdelige Gerninger, efter alt det som Herren eders Gud har gjort ved eder i Ægypten for dine Øjne?
Pǝrwǝrdigar Hudayinglar kɵz aldinglarda silǝr üqün Misir zeminida ⱪilƣanliridǝk, ⱪiyin sinaⱪlar bilǝn, mɵjizilik alamǝtlǝr bilǝn, karamǝtlǝr bilǝn, urux bilǝn, küqlük ⱪol ⱨǝm uzitilƣan bilǝk bilǝn wǝ dǝⱨxǝtlik wǝⱨimilǝr bilǝn silǝrdin baxⱪa bir hǝlⱪni yat bir ǝlning arisidin qiⱪirip Ɵzigǝ has ⱪilix üqün kelip urunup baⱪⱪanmu?
35 Dig er det blevet vist, for at du skal vide, at Herren han er Gud, ingen uden han alene.
Pǝrwǝrdigarla Hudadur, uningdin baxⱪa birsi yoⱪtur, dǝp bilixinglar üqün silǝr bu [uluƣ] ixlarni kɵrüxkǝ muyǝssǝr ⱪilinƣansilǝr.
36 Af Himmelen har han ladet dig høre sin Røst for at undervise dig, og paa Jorden har han ladet dig se sin store Ild, og du har hørt hans Ord midt ud af Ilden.
Silǝrgǝ tǝlim berix üqün U asmanlardin silǝrgǝ Ɵz awazini anglatti; U yǝr yüzidǝ Ɵzining uluƣ otini kɵrsǝtti; silǝr xu otning otturisidinmu uning awazini anglidinglar.
37 Og fordi han elskede dine Fædre, da udvalgte han deres Sæd efter dem, og han udførte dig af Ægypten ved sit Ansigt, ved sin store Kraft,
Uning üstigǝ, ata-bowiliringlarƣa baƣliƣan muⱨǝbbiti tüpǝylidin ⱨǝmdǝ ularning keyinki ǝwladlirini talliƣanliⱪi üqün, U silǝrni Misirdin xǝhsǝn Ɵzi zor ⱪudriti bilǝn ⱪutⱪuzup qiⱪardi;
38 for at uddrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind og give dig deres Land til Arv, som det ses paa denne Dag.
U xuningdǝk silǝrning aldinglardin ɵzünglardin kɵp wǝ küqlük bolƣan ǝllǝrni zeminidin ⱨǝydǝp, silǝrni uningƣa kirgüzüp, uni bügünki kündikidǝk silǝrgǝ miras ⱪilix üqünmu xundaⱪ ⱪilƣandur.
39 Saa skal du vide i Dag og tage dig det til Hjerte, at Herren er Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil, der er ingen ydermere.
Xunga bügün xuni bilip ⱪoyunglarki wǝ kɵnglünglarni xuningƣa bɵlünglarki, Pǝrwǝrdigar yuⱪiridiki asmanlarda bolsun, astidiki yǝr-zeminda bolsun Hudadur; Uningdin baxⱪa ⱨeqbiri yoⱪtur.
40 Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i det Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.
Xuningdǝk silǝrning wǝ keyinki balilar-ǝwladliringlarning ǝⱨwali yahxi bolux üqün, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ ata ⱪilidiƣan zeminda künliringlarni uzun, ⱨǝtta mǝnggülük ⱪilix üqün mǝn bügünki kündǝ silǝrgǝ tapilawatⱪan Uning bǝlgilimiliri wǝ ǝmrlirini tutunglar».
41 Da fraskilte Mose tre Stæder paa denne Side Jordanen, imod Solens Opgang,
Andin Musa Iordan dǝryasining xǝrⱪiy tǝripidǝ üq xǝⱨǝrni ayrip bekitti;
42 for at en Manddraber, som slaar sin Næste ihjel af Vanvare og uden at han hadede ham tilforn, kunde fly derhen; og at han kunde fly til en af disse Stæder og blive ved Live:
mǝⱪsiti, ⱨeqⱪandaⱪ ɵq-adawiti bolmay, tasadipiy ⱪoxnisini ɵltürüp ⱪoysa, ɵltürgǝn kixi xu yǝrlǝrgǝ, yǝni xu xǝⱨǝrlǝrdin birigǝ ⱪeqip berip aman-esǝn ⱪelixtin ibarǝt idi.
43 Nemlig Bezer i Ørken, paa det jævne Land, hos Rubeniterne og Ramoth i Gilead hos Gaditerne og Golan i Basan hos Manassiterne.
Bu xǝⱨǝrlǝr bolsa: — Rubǝnlǝrning zeminidin qɵl-bayawandiki Bǝzǝr, Gadlarning zeminidin Gileadtiki Ramot, Manassǝⱨlǝrning zeminidin Baxandiki Golandin ibarǝt idi.
44 Og dette er Loven, som Mose satte for Israels Børns Ansigt,
Musa Israillarning aldiƣa ⱪoyƣan ⱪanun mana tɵwǝndikidǝk: —
45 disse ere Vidnesbyrdene og Skikkene og Budene, som Mose forkyndte Israels Børn, der de vare udgangne af Ægypten,
(bular bolsa Israillar Misirdin qiⱪⱪanda Musa [pǝyƣǝmbǝr] ularƣa jakarliƣan agaⱨ-guwaⱨlar, bǝlgilimilǝr ⱨǝm ⱨɵkümlǝrdur;
46 paa denne Side Jordanen, i Dalen over for Beth-Peor, i den amoritiske Konge Sihons Land, han, som boede i Hesbon, hvem Mose og Israels Børn sloge, der de vare udgangne af Ægypten.
Musa wǝ Israillar Misirdin qiⱪⱪanda Amoriylarning Ⱨǝxbon xǝⱨiridǝ turuxluⱪ padixaⱨi Siⱨonni ɵltürgǝnidi; Musa bu ǝmrlǝrni Siⱨonning zeminida, Iordan dǝryasining xǝrⱪ tǝripidǝ, Bǝyt-Peorning udulidiki wadida Israillarƣa jakarliƣan.
47 Og de toge hans Land og Ogs, Kongen af Basans, Land til Eje, de to amoritiske Kongers, som vare paa denne Side Jordanen, mod Solens Opgang,
Xu qaƣda Israillar [Siⱨonning] wǝ Baxanning padixaⱨi Ogning zeminini, yǝni Iordan dǝryasining kün petix tǝripidiki Amoriylarning ikki padixaⱨining zemininimu igiligǝnidi;
48 fra Arder, som ligger ved Bækken Arnons Bred, og indtil Sions Bjerg, det er Hermon,
ularning zemini Arnon dǝryasining ⱪirƣiⱪidiki Aroǝrdin tartip Sion (yǝni Ⱨǝrmon) teƣiƣiqǝ,
49 og hele den slette Mark paa denne Side Jordanen mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark neden for Foden af Pisga.
xundaⱪla Iordan dǝryasining xǝrⱪ tǝripidiki pütkül Arabaⱨ tüzlǝngliki wǝ Pisgaⱨ teƣining baƣriƣa jaylaxⱪan «Tüzlǝngliktiki dengiz»ƣiqǝ idi).
